Vi er overrasket over, så godt det blev!

Pandemien tvang arrangørerne af et Nordplus-projekt til at tænke nyt. I stedet for en intensiv uge med fysisk fremmøde, blev arbejdsugen online. Som kompensation blev alle inviteret til Norge på weekend med virksomhedsbesøg og socialt samvær. Det blev en stor succes.

Af Joan Rask, journalist

En skelsættende begivenhed. Sådan kalder Elisabeth Katballe Nordplus-projektet ”Circular Economy – Food and Agriculture”, som hun deltog i sammen med andre unge fra Norden og Baltikum i 2021. Her tvang pandemien nemlig nye løsninger frem, for i første halvår af 2021 var det umuligt at mødes på tværs af nationer. En intensiv weekend blev stablet på benene i august, og her kom de unge studerende fx på besøg hos et regenerativt landbrug i Telemarken.

”Vi kunne se det hele og var en aktiv del af undervisningen og kunne stille spørgsmål direkte til ejerne. Det var virkelig godt og selv underviserne var mere engagerede, da de gik rundt sammen med os og så på grøntsager. Det gav så god mening,” siger hun.

Elisabeth Katballe (th) og Michelle Erikstrup (tv), begge ingeniørstuderende. Her deltager de i Nordplus projekt i Norge sammen med unge fra Norden og Baltikum

Elisabeth Katballe er studerende på Aarhus Universitet i Herning og studerer ”Diplomingeniør i forretningsudvikling”. Tre andre danske studerende, Michelle Erikstrup, Juliane Maack og Emil Bjørklund pakkede også kufferten i august 2021 og tog til Norge for at mødes med andre unge fra Norden og Baltikum og deres respektive undervisere. Men først skulle der arbejdes!

Ugen med opgaveskrivning, som normalt er fysisk, var online og på grund af tidsforskel var dagsrytmen også lidt anderledes.

Michelle Erikstrup vil godt indrømme, at ugen med online undervisning var lidt hård, for hendes gruppe havde en arbejdsdag fra 10.00-19.00, men hun er samtidig imponeret over, hvor meget hun fik ud af det.

Vi fik mulighed for at tale med unge fra andre lande, der har de samme faglige interesser som os, og det åbnede for nogle helt andre typer af samtaler,” siger hun.

Og Juliane Maack fortsætter:

”Det kulturelle var meget lærerigt, for når vi rejser som turister og møder andre unge, taler vi normalt ikke om vores uddannelse og kulturforskellene. Det kom virkelig frem, og det var sjovt at opleve, at alle var lidt mere ærlige, da vi mødtes fysisk,” siger hun.

Nordbiz-gruppen der deltog i Nordplus-projekt i 2021 samlet i Bø i Norge til wrap-up weekend, fordi hele den intensive uge blev online. Forløb: "Circular Economy, Food and Agriculture"
Video: Af Per Strömberg, lektor, Universitetet i Sørøst-Norge

Bæredygtighed – en gave eller det modsatte?

Emil Bjørklund valgte faget, fordi han gerne ville ud at rejse og møde andre unge, så han tog bæredygtighed og cirkulær økonomi ”med”, og han var egentlig lidt skuffet over emnet. Det forandrede sig fuldstændigt i løbet af semestret. Faktisk har han lige købt en kolonihave og har en drøm.

”Jeg vil gerne være 80% selvproducerede – ikke med mælk og mel men med grøntsager. Jeg vil kun dyrke planter, der kan spises,” siger han.

Han fortæller malerisk om de halvcirkler med grøntsagerne, han så i Telemarken. Her stod kål og gulerødder ikke i snorlige rækker men tæt sammen og med ukrudt imellem.

De unge fortæller begejstret, at et af principperne bag det regenerative landbrug, som de besøgte, var, at jorden indeholder næring nok fra andre planter, svampesporer og smådyr - hvis altså producenten sørger for at dyrke de rigtige planter sammen og sikrer sædskifte på den rigtige måde. Derfor var der også store arealer med blomster, fordi jorden skulle have fred nogle år, forklarer de.

”Det, vi så i Norge… Det er min kolonihave om nogle år.” siger Emil Bjørklund og ler.

Ordene falder hurtigt og let imellem dem. De husker masser af detaljer, samtaler, spørgsmål og de svar, der blev givet. De er enige om, at det er sjældent, at et fag gør så stort indtryk. Flere nævner, at det er det fag, de har lært mest af det år. Og det er ikke unormalt, fortæller Per Strömberg, der er lektor på Universitetet i Sørøst-Norge, der var primær arrangør dette år.

De fire deltagere fra Danmark: Emil Bjørklund (tv), Michelle Erikstrup, Elisabeth Katballe og Juliane Maack (th)

”Pandemien tvang os til nye løsninger, og jeg tror, der er noget af det nye, som vi vil fortsætte med i fremtiden. Det var fx godt at have tid til at mødes fysisk med entreprenørerne ude på deres landbrug. Det gav en ny dimension af læring, som vi ikke tidligere har haft,” siger han.

Måske har han mere ret, end han umiddelbart ved, for Michelle Erikstrup overvejer en karriere hvor bæredygtighed og cirkulær økonomi har stor fylde – og det gælder ikke kun jobmæssigt. Michelle Erikstrup har også konkrete grønne planer.

”Jeg har allerede købt ind til dyrkning af grøntsager vertikalt, det skal jeg prøve til sommer,” siger hun.

En ekstra nordisk/baltisk familie

Per Strömberg er, på vegne af Universitetet i Sørøst-Norge, medlem af NordBiz-netværket der består business- og økonomifakulteter fra alle de nordiske lande og Baltikum.

”De andre undervisere bliver som en familie! Jeg er i netværket på grund af fællesskabet – både personligt og fagligt. Der kommer altid nye spændende faglige temaer op, når vi mødes, så det giver værdi på flere niveauer,” siger han.

Nordplus-projekt ”Circular Economy – Food and Agriculture” er udviklet af NordBiz-netværket, der har eksisteret i mere end 20 år, og som Per Strömberg har været medlem i ca. otte år. Det konkrete emne har altid samfundsmæssig relevans og er følger nye strømninger i tiden.

Per Strömberg (tv) med hele Nordbiz-gruppen på virksomhedsbesøg. Produktionen på denne gård er primært kvalitetssaft fra æble. Foto: Juliane Maack

”Vores vigtigste spørgsmål som underviserer er, hvordan uddanner vi til morgendagens behov og hvordan sætter vi profittænkning ind i en ny sammenhæng? For kortsigtede investering inden for samfundsøkonomi er kontra-produktivt i det lange perspektiv, så hele tænkningen omkring bæredygtighed er helt central,” siger Per Strömberg.

Under de givne forudsætninger med pandemien er han tilfreds med forløbet og måske særlig stolt af, at cirka halvdelen af deltagerne valgte at bruge deres fritid på wrap-up weekenden i august.

”Det lykkedes at få dem til Norge - against all ods! Det er jeg rigtig glad for, for online undervisning er svært i forhold til det sociale og kulturelle,” siger han.

Det fysiske samvær vinder

Selvom corona skabte en ny situation, som på mange måder gav en positiv oplevelse, er både Per Strömberg og de unge ikke i tvivl om værdien af det fysiske samvær, men de unge er lidt delte i spørgsmålet om, hvorvidt det er bedst, at den intensive uge med opgaveskrivning sker online eller fysisk – fordi det åbner mulighed for mere fri samvær efterfølgende. Juliane Maack er en af dem, der gerne ville havde prøvet at løse opgaverne, mens de var sammen fysisk.

Det var et rigtigt godt alternativ, at vi fik lov til at mødes i den weekend, men jeg tror, vi mistede noget. Når man skal løse problemer sammen og finde løsninger, bliver man trætte og frustrerede men du deler også succeserne. Jeg tror, vi ville havde lært hinanden bedre at kende på tværs af landene, hvis det havde været et almindelig forløb. Men når det er sagt, er jeg taknemmelig og imponeret over det forløb, der blev stablet på benene under de omstændigheder, vi var underlagt,” siger hun.

Elisabeth Katballe fortsætter:
”Der tales meget om, om vi kan gøre undervisningen helt digitalt, og om vi overhovedet behøver at mødes, men sådan en situation som det i Norge – det viser, at det giver så stor værdi, at man mødes som mennesker, og den læring man får del i, går et stykke dybere ind, end når det bare er teoretisk undervisning.”

Emil Bjørklund er mere i tvivl. Han synes, det var befriende, at weekenden var dedikeret til socialt samvær og virksomhedsbesøg. Han har stadig kontakt til to af de øvrige deltagere.

”Jeg lærte en masse om de andres kultuer og hvordan deres universiteter fungerer og weekenden i august var en kæmpe succes,” siger han.

Emil Bjørklund, ingeniørstuderende på Aarhus Universitet. Her deltager på Nordplus-projekt i Telemarken. Foto: Juliane Maack

For de unge er Nordplus-projektet nu et overstået kapitel, og de er videre i deres uddannelse, men for Per Strömberg fortsætter arbejdet med udvikling af de næste års temaer og erfaringerne fra 2021 skal deles med kolleger på universiteterne i NordBiz-netværket.

”Jeg tror, at det er vigtigt, at de studerende oplever forskellige måder at arbejde på, og noget af det er positivt og andet vil være negativt. Det er godt for dem, og de lærer både af det, der kunne havde været bedre – og det der gik godt,” siger Per Strömberg.

* Foto øverst: Per Strömberg

Mere

Udpluk af billeder fra Nordbiz, wrap-up weekend i august 2021.

Foto: Juliane Maack m.fl.