Undervisning i Nord-samisk fik et meget velkommen løft
Studerende og undervisere i nordsamisk på de videregående uddannelser har ekstraordinært haft mulighed for at mødes fysisk via et Nordplus-projekt. Det har åbnet deres øjne for alt det undervisningsmateriale, de kan være fælles om og skabt nye netværk.
Af Joan Rask, journalist
De truede samiske sprog har brug for – og fortjener – særlig støtte, for ressourcerne er små, og der er alt for få, der er uddannet til at undervise i samisk sprog og kultur for voksne og på de videregående uddannelser.
Det siger Pigga Keskitalo, der er professor i arktiske uddannelsesperspektiver på Laplands Universitet i Finland. Hun er leder af Nordplus-projektet 'Sami Language in Higher Education in Suburban Areas' via Nordplus-programmet SPROG.
– De samiske sprog er en central del af den fælles nordiske kulturarv. Når vi styrker de oprindelige kulturer og giver dem plads i uddannelsessystemet, medvirker det til at skabe retfærdighed, inklusion og forebygge diskrimination. Og det styrker også udviklingen af et mere retfærdigt og sammenhængende samfund, siger Pigga Keskitalo.
Foto: Virpi Nurmela
Nordplus-projektet gjorde det muligt for undervisere, forskere og studerende fra både Norge, Sverige og Finland at mødes fysisk og dele erfaringer, viden, undervisningsmateriale og skabe netværk, der fokuserer på uddannelse i nordsamisk.
– Dette projekt har været dybt meningsfuldt – ikke kun for os som universitet, men også for de studerende og undervisere, der har været involveret, siger Pigga Keskitalo.
Virpi Nurmela er servicechef i Sprogcentret på Lapland Universitet. Hun har stor erfaring med internationale projekter og er initiativtager til projektet.
– I oplandet i Norge, Sverige og Finland er der meget få, der arbejder med samiske emner og som underviser i universitetsverdenen. Og da behovet for både samisktalende lærere og samiske sproglærere stiger, er samarbejde mellem institutionerne vigtigt, siger Virpi Nurmela.
Derfor fik de for to år siden knyttet de fire universiteter: Umeå Universitet, UiT - Norges Arktiske Universitet, Universitet i Helsinki og Lapland Universitet sammen i et fælles projekt.
En af repræsentanterne er Lene Antonsen, fra UiT - Norges Arktiske Universitet. Hun forklarer, at undervisere og forskere fra de tre lande tidligere kun har mødt hinanden tilfældigt på konferencer og som censorer ved master-eksaminer. På praksis-niveau har der ikke været et transnational samarbejde – selvom nord-samisk tales i alle tre lande og er dét samiske sprog, som flest taler i de nordligste kommuner i Norden.
Tre nationaliteter – et fælles sprog
I foråret 2025 var en stor del af projektdeltagerne samlet i Tromsø til den sidste af de fire workshops i projektet. Lene Antonsen var sammen med sine kolleger i Tromsø vært for gruppen på 30 personer.
– Det gik vældigt godt! Der var god stemning og vi fik masser af ideer til både nye samarbejdsprojekter og til fælles undervisningsmoduler og værktøjer, fortæller hun.
En del af programmet blev holdt sammen med Samisk Studenterforening i Tromsø, der har ca. 70 medlemmer. Som en del af programmet kom to repræsentanter og spiste pizza med de studerende. Sammen med foreningen var der også arrangeret en aften med traditionel samisk brætspil og folkesang, hvor deltagerne lærte at joike, der er den særlige samiske måde at synge på.
– Der deltog flere unge fra foreningen i aftenarrangementerne og kontakten mellem de studerende blev ret stærk. Det har enorm betydning at mødes i sociale sammenhænge og mærke, at der eksisterer et samfund og et ungdomsliv, hvor nord-samisk er det fælles sprog. Så selvom deltagerne kom fra forskellige nationer, opdagede de, at de havde meget til fælles kulturelt og socialt og at de fint kunne tale sammen på samisk” siger Lene Antonsen.
Foto: Virpi Nurmela
De fleste studerende i Tromsø ønsker at lære samisk, fordi de vil lære at tale sproget. Det handler ikke om sproghistorie eller at sammenligne med andre sprog, forklarer hun.
– Vores studenter er ofte selv samere eller de bor sammen med samere, så de er meget fokuseret på at lære at bruge sproget hverdagen,” siger Lene Antonsen.
Vi deler, det vi har
Et delmål var at afdække potentialet for fælles undervisningsmateriale og også udvikle eksempler. Inden opstart var det nemt at forestille sig, at metoderne i undervisningen ville være de samme, men under den proces, opstod der problemer.
– Vi måtte opgive at have fælles tekstbøger på begynderniveau, for de finske studerende har allerede lært det grammatiske system via finsk. Men i Norge og Sverige bliver vi nødt til at arbejde meget med de grundlæggende grammatiske kategorier, for de er meget anderledes," forklarer Lene Antonsen.
Med den udfordring skræmte ikke projektdeltagerne. For de har i stedet udtænkt, at de sammen udvikler undervisningsmaterialer, der kan bruges i den takt, de studerende er klar til det.
– Alle vi fire universiteter ligger i områder, hvor man ikke hører samisk så meget udenfor klasseværelset, så det var en styrke, at de studerende også fik mulighed for at rejse og deltage i projektet. Det sikrede, at de nye undervisningsmaterialer appellerer til unge,” siger Lene Antonsen.
Indtil videre er der produceret 5-6 podcasts, sammen med en lærebog specielt designet til voksne elever, der bor i oplandet til de samisktalende områder. Alle disse ressourcer kan bruges i alle tre lande i mange år fremover. Og set fra Laplands Universitetets perspektiv er det meget positivt.
– Alle de fælles materialer gavner os alle. Vi har også afprøvet et virtual reality-spil til sprogindlæring. Vi oplever, at det er et innovativt og engagerende værktøj, der hjælper elever med at øve sig i at lytte, forstå og tale samisk i hverdagssituationer," forklarer Pigga Keskitalo.
Den svenske partner er Umeå Universitets Várdduo - Forskningscenter i Samisk. Herfra deltog blandt andet direktør Christina Storm Mienna, der har forsket i sundhed blandt samere i mere end 25 år.
Sproget er nøglen til kulturen
– Desværre tilhører jeg selv den generation, som ikke fik det nord-samiske sprog med mig i barndommen. Jeg forstår næsten alt, men taler det ikke, så jeg brænder for, at nord-samisk skal forblive et levende sprog, der bliver talt. Og det kræver, at der uddannes undervisere på alle akademiske niveauer, siger Christina Storm Mienna.
Hun forklarer, at Umeå Universitet har færre undervisere og lektorer i samisk end Norge og Finland, og at Umeå Universitet primært tilbyder online undervisning. Várdduos deltagelse i projektet opstod, fordi ingen samiske sproglærere kunne deltage.
– Så vi er en minoritet i minoriteten! Det har været meget inspirerende for mig at opleve uddannelsesmiljøerne i Norge og Finland. Jeg ser, hvordan det kunne være – og jeg tror, at dette projekt blot er begyndelsen, der leder os videre til gavn for undervisning i samisk på flere områder, siger Christina Storm Minna.
Det er Pigga Keskitalo enig i:
– Jeg er oprigtigt glad over, hvor meningsfuldt projektet har været – og dybt imponeret over den motivation og det engagement, som alle involverede har udvist. Det er tydeligt, hvor meget vi har opnået, og hvor stor en positiv effekt projektet har haft undervejs, siger hun.
More info:
Nordplus NORDENS SPROG
(fakta boks kommer)
Læs artiklen på engelsk:
Coordination Institution
- University of Lapland, Finland
Partner Institutions
- Helsingfors Universitetet, Finland
- UiT - Norges arktiske universitet
- Umeå Universitet, Sverige