10.5 millioner euro til dette års Nordplusprojekter
Læs om resultaterne af Nordplus-ansøgningsrunden for 2014.
I ansøgningsrunden for 2014 godkendte Nordplusadministrationen 395 ud af 645 tilskudsansøgninger. På tværs af de fem programmer har procentdelen af tilsagn om tilskud således været høj - lidt over 60% i gennemsnit.
Samlet set udgør de 395 godkendte ansøgninger bevillingsmidler for 10.5 millioner euro. Disse midler vil i den nærmeste tid forsyne mere end 2.834 ansøgerorganisationer med penge til fællesnordiske projekter, mobilitet og planlagte aktiviteter.
Det har i år været særligt spændende at se, om det nye Erasmus+-program ville få effekt på antallet af Nordplusansøgninger - i positiv eller i negativ retning. I 2014 har det totale antal ansøgninger imidlertid ligget over sidste års og generelt over gennemsnittet for den sidste fire-årige periode. Tiden vil vise om det er en trend og om det reelt skyldes udviklingen i EU-støtteordninger (i.e. Erasmus+).
Udviklingen på programniveau
Helt konkret har billedet i 2014 været at:
• Nordplus Juniors og Nordplus Videregåendes ansøgninger ligger på højde med ansøgningerne i 2013
• Nordplus Horisontal har oplevet et fald i ansøgninger efter en meget høj interesse i 2013, men ligger over gennemsnittet for de sidste fire år
• Nordplus Voksen og Nordplus Nordiske Sprog ligger vel over både sidste år og gennemsnittene for 2010-2013
Alle ansøgere til dette års tilskudsrunde har modtaget besked om deres ansøgninger og tilskudsmodtagere er i skrivende stund i gang med at indgå kontrakter med programkontoret for den respektive ansøgning.
Find projekterne i databasen
Mere detaljeret information om godkendte projekter kan findes i projektdatabasen her på Nordplushjemmesiden. Denne projektdatabase er en ny feature, der gør det muligt for dig at finde og filtrere projekter i forhold til deltagende partnerland, godkendelsesår, Nordplusprogram and deltagerorganisationer.
Den er således også idéel, hvis du leder efter inspiration til næste års ansøgningsrunde, idet du kan finde beskrivelser om dette og sidste års projekter
Du kan finde oversigten over dette års Nordplusprojekter her