Deltagerne er meget tilfredse – men vi kan gøre det endnu bedre, siger Nordplus

Nordplus-familien er klar til at løfte uddannelsessamarbejdet til det næste niveau. Foran ligger en bunden opgave; Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region og Nordplus kan – og skal – skabe resultater i kraft af dets brede folkelige forankring.

Vi har spurgt to medlemmer af Program Komiteen og hovedkoordinator Andrés Pétursson hvilken rolle, de ser, for Nordplus i fremtiden.

Af Joan Rask

De er vilde med Norden og Baltikum – og Nordplus! Så enkelt kan det siges, når brugere og interessenter bliver spurgt om deres oplevelser med Nordplus. En evaluering fra 2021 viser overvældende tilfredshed med de projekter, netværk og mobilitetsprogrammer, som Nordplus gennemfører i samarbejde med uddannelsesinstitutioner på alle niveauer i Norden og Baltikum.

Andrés Pétursson, direktør for Nordplus i programperioden 2019-2024 holder hænderne skærmene op for ansigtet og siger:

”Vi er næsten helt flove, over alle de roser vi fik.”

Evalueringen er gennemført af Rambøll på vegne af Nordisk Ministerråd og omfatter alle dele af Nordplus’s mange aktiviteter inden for uddannelsessamarbejde i Norden og Baltikum. Andrés Pétursson indrømmer, at han var lidt bekymret for resultatet, der kom i kølvandet på Covid-19 pandemien med masser af aflysninger og lukkede skoler og uddannelsesinstitutioner.

“Jeg er stolt over, at det er lykkes os at holde Nordplus mere eller mindre intakt, mens pandemien har raset. Ingen af os vidste, hvad der skulle gøres, men meget hurtigt lykkedes det os i samarbejde med de nationale koordinatorer at finde nye løsninger og ændre reglerne, så projekterne kunne bruge penge til andre ting end rejser. Fx køb af udstyr og hjælp til denne nye digitale verden,” siger han.

Andrés Pétursson, RANNIS, hovedkoordinator for Nordplus 2019-2024

I disse år er det Island, der står for den overordnede koordinering af Nordplus i samarbejde med programkoordinatorer, der hver har ansvar for eget land og et af de fem programområder. Midlerne fordeles efter ansøgning, og det er Program Komitéen i Nordplus, der tildeler midler efter forslag fra de nationale programkoordinatorer. En af medlemmerne er Lene Oftedal, der er senior rådgiver i det norske ”Kunnskapsdepartementet”. Hun fremhæver særlig én aktivitet.

”En af de bedste aktiviteter i Nordplus er klasseudveksling. Altså når en lærer tager en hel klasse med sig til en anden nordisk by og lader eleverne opleve, hvordan det er at møde jævnaldrende, at blive undervist i et andet land og opleve kulturen og sproget,” siger hun.

Med en fortid i Nordisk Ministerråd, EU-kommissionen, UNESCO og mangeårigt arbejde med Erasmus og nu også Nordplus er Lene Oftedal en erfaren kvinde inden for international uddannelsessamarbejde. Hun er overbevist om, at det, at være i en anden nordisk eller baltisk by, giver en helt anderledes erfaring end det, du kan læse i en bog eller fra en skærm og ofte bliver det personlige møde en døråbner for områder, der måske føles fremmed og skræmmende.

”Norsk forskning viser, at de unge, der er mest åbne for international samarbejde er blevet eksponeret for det internationale tidligt i deres liv. Det er en af grundende til, at jeg går så meget ind for tidlig udveksling, hvor skoleelever og deres lærere mødes fysisk hos hinanden,” siger hun.

Lene Oftedal er ikke alene om den vurdering. Evalueringsrapporten viser, at deltagerne i Nordplus-projekterne vægter mobilitet særdeles højt.

Nordplus er grønt og bæredygtig

Ansvarlig brug af ressourcer, grønnere løsninger og mere bæredygtighed. Disse krav er bærende i visionen for det nordiske samarbejde frem mod 2030 og Nordplus er nævnt flere gange i de 12 delmål opstillet af Nordisk Ministerråd. Alligevel er Lene Oftedal sikker på, at det fortsat er forsvarligt at rejse. Også selv om det betyder, at CO2-trykket isoleret set bliver påvirket negativt.

Forsidebillede af Evaluering Nordplus 2021
Evaluering af Nordplus 2021 (pdf)

”Nordplus er et grønt program, fordi det er nabolandende, vi besøger. Der er mange studerende, der rejser til andre verdensdele for at studere, der er CO2 aftrykket meget større. I Norden og Baltikum samarbejder vi med nabolaget og derfor er CO2-trykket fra rejserne typisk ikke så højt, og ofte kan vi rejse med tog, færge eller køre i bil,” siger Lene Oftedal.

Hun mener, at internationalt samarbejde inden for handel, forskning, uddannelse og sundhed er et væsentlig element for alle, og hvis vi skal lykkes med at skabe grønne og samtidig bæredygtige samfund skal det internationale samarbejde – og dermed rejserne - fortsætte.

”Jeg har foreslået, at nogen - måske EU-kommissionen, bør udvikle et system, en beregner, som viser, hvad CO2-aftrykket er på rejser og hvilke transportmiddel man rejser med. Der er stor forskel på at rejse Oslo/København - eller Oslo/Sydney. Vi kan tage mange valg, og i Nordplus skal vi selvfølgelig være bevidste om den måde, vi rejser på,” siger hun.

I de nordligste egne og på Grønland, Færøerne, Åland og Island er repræsentanterne for Nordplus og projektdeltagere i sagens natur næsten altid nød til at rejse med fly. Det piner Andrés Pétursson og hans kolleger, så de er ved at undersøge muligheden for at plante træer som kompensation for det negative klimaaftryk, som deres mange flyrejser fra Island forårsager.

”Det er et dilemma, at vi på den ene side vil være grønne og bæredygtige - og på den anden side så handler Nordplus om, at mennesker mødes og besøger hinandens lande. Heldigvis er projekterne blevet meget mere åbne for at mødes digitalt, så i fremtiden tror jeg, at vi vil se projekter, der fra begyndelsen er tænkt mere i en kombination af det fysiske og det digitale,” forklarer Andrés Pétursson.

Han peger på, at en af de gode ting, som Covid-19 pandemien bragte med sig, er, at stort set alle har opnået en større modenhed inden for det digitale. Det gælder i undervisningssituationer på stort set alle niveauer og det gælder, når mennesker mødes formelt og uformelt. Det samme skete for dem selv. Før mødtes koordinatorerne 1-3 gang om året fysisk og meget ofte var der afbud fra Grønland, Færøerne, Åland og flere baltiske lande.

”Under pandeminen blev vi klar over, hvor stor værdi vi har af de digitale møder, så nu mødes hovedkoordinatorerne digitalt hver måned. Det har givet os en helt ny dynamik og sikret, at alle reelt har mulighed for at deltage. Den udvikling kommer vi til at fortsætte, og vi skal også selv udvikle det digitale felt endnu mere. Det giver både bedre resultater, bedre økonomi og sparer CO2,” siger han.

For Nordplus handler selvfølgelig også om økonomi og det udbytte, som aktiviteterne giver. De nordiske regeringer ønsker mest muligt effekt af deres investering i Nordplus.

Universiteterne får flest midler

I dag går næsten halvdelen af alle midler til programmet ”Højere Uddannelse”, mens en fjerdedel går til programmet ”Junior” og de resterende tre programmer ”Voksen”, ”Horizontal” og ”Sprog” deles om den sidste fjerdedel. Den fordeling vil Lene Oftedal godt ændre på.

Lene Oftedal, Norsk medlem af Nordplus Programkomité

”For at nå målet i 2030 om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region, skal flere blive opmærksom på det nordiske samarbejde. Det gør vi bedst, mens børnene går i skole. Derfor synes jeg, at Nordplus skal prioritere skoleudveksling og -samarbejde højere end det, vi gør i dag,” siger hun.

Hendes finske kollega i Program Komiteen Anna Mikander, der repræsenterer folkeskole-niveauet på vegne af det finske undervisningsministerium, er meget enig i, at der er et ikke udnyttet potentiale inden for skoleområdet.

”Jeg ville ønske, at man kunne kombinere aktiviteter i to programmer – fx Horisontal og Junior,” siger Anna Mikander.

En af de afgørende forbedringer, som Anna Mikander drømmer om på vegne af skolerne, er, at reglerne for sammensætning af projekter bliver lidt mere fleksible og slipper mere fri af fokusområderne.

”I universitetsverden dannes netværk og vi kan se, at det fungerer virkelig godt og at universiteterne opbygger nordiske og baltiske samarbejdsrelationer, der varer årtier. Det håber jeg, at skoleverdenen også får mulighed for, men det kræver lidt anderledes rammer, fordi grundskole-niveauet fungerer på andre vilkår,” siger hun.

Politisk kendskab en mangelvare

Anna Mikander forklarer, hvordan hun ihærdigt forsøger at holde politikerne oplyste om Nordplus, men de sidende politikere skifter i sagens natur relativ ofte plads i udvalg og råd, så det er en opgave, der aldrig standser.

”Vi har brug for mere målrettet kommunikation om Nordplus til de politiske niveauer, så relevant viden om muligheder og det potentiale for samarbejde og netværk som Nordplus rummer, kan komme bredere ud,” siger hun.

Hun mener, at Nordplus allerede er en vigtig aktør i indsatsen med nordisk samarbejde.

Anna Mikander, finsk medlem af Nordplus Programkomité

”Jeg håber og tror på, at Nordplus kan blive en endnu større aktør. Det kan lykkes, hvis vi får gjort beslutningstagerne mere vidende om Nordplus; herunder hvor vigtigt det er for befolkningen at kende til Norden og de grundsten som hele det nordiske samarbejde står på,” siger hun.

Helt konkret oplever hun, at finske politikere ofte fremhæver det nordiske, som det vigtigste internationale samarbejde.

”Vi har drøftet flere gange hvordan vi får spredt budskabet til politikerne og hvordan vi kan kommunikere direkte til og med det politiske niveau. I befolkningen mener mange, at nordisk og baltiske samarbejde er vigtigt, men ofte er de ikke klar over hvorfor og de kender alt for lidt til de muligheder, der er! Men den indsigt kommer, når man samarbejder fra barnsben og ung – og derfor er Nordplus så værdifuld,” siger Anna Mikander.

Highlights fra Nordplus Evalueringen 2021

  • På tværs af Nordplus programmerne interagerer størstedelen af deltagerne i de fleste projekter både fysisk og virtuelt, og projektkoordinatorerne og samarbejdspartnerne ser Nordplus evne til at fremme mobilitet og sammenhæng i Norden og Baltikum som meget værdifuldt. De lægger vægt på, hvor vigtigt det er, at Nordplus fortsat spiller en rolle i at støtte op om uddannelsessamarbejdet i regionen, da dette styrker følelsen af en delt identitet gennem menneskelige forbindelser og delte aktiviteter.
  • Ifølge projektkoordinatorerne og samarbejdspartnerne, støtter programmerne op om opbygningen af netværk, skabelsen af Nordiske partnerskaber, og samarbejde der går dybere end de enkelte projekter. Mange ser Nordplus tilgængelighed som meget værdifuld, da det gør det muligt for mindre organisationer at deltage i det Nordiske og Baltiske samarbejde. Projektkoordinatorerne og samarbejdspartnerne fra de Nordiske og Baltiske lande mener, at en fælles kultur og fælles tilgange til uddannelse gør det lettere og hurtigere at videreudvikle uddannelsessamarbejdet.
  • Nordplus fremmer vidensdeling og udviklingen af innovative materialer og metoder indenfor undervisning på tværs af underprogrammerne. 
  • Projekter finansieret af Nordplus fremmer forståelsen for, og interessen i, Nordiske kulturer og sprog, hvilket yderligere kan forstærke en fælles Nordisk kultur og forståelse.

Fakta om Nordplus

  • Nordplus er et program, der tilbyder finansiel støtte til partnere indenfor området livslang læring. Mere specifikt, er det et mobilitets og netværks program rettet mod at støtte organisationer og institutioner i alle uddannelsessektorer der har med læring og uddannelse i de Nordiske og Baltiske lande at gøre. Dette inkluderer også de selvstyrende regioner Åland, Færøerne og Grønland.
  • Nordplus er finansieret af de Nordiske og Baltiske lande, og er det største uddannelsesprogram i Nordisk Ministerråd. Nordplus uddeler hvert år cirka 9,6 millioner euro i støtte til mobilitets projekter og netværk, der hører under de fem underprogrammer:

    Nordplus Junior
    Nordplus Højere Uddannelse
    Nordplus Voksen
    Nordplus Horisontal
    Nordplus Sprog
  • Ansvaret for at udvikle Nordplus programmet og de fem underprogrammer, samt fordelingen af midler mellem dem, hviler på Program Komitéen. Komitéen består af 16 medlemmer - to fra hvert land - der udnævnes af de pågældende ministerier i de enkelte lande.