Identitet og sprog bæres frem af e-bøger

Af Joan Rask

Forældre med syd-samisk baggrund ønsker, at deres børn taler syd-samisk og ser deres egen etnicitet som både samisk og norsk/svensk. Det var en sjældenhed, da forældrene voksede op, men det begynder at blive hverdag. Den kommune, der er længst fremme, er Snåsa kommune, der officielt har været to-sproget siden 2008 med syd-samisk og norsk. Kommunen ligger midt i Norge, nord for Trondheim og den huser landets største (og eneste) folkeskole med syd-samisk som undervisningssprog, en syd-samisk børnehave og et museum for hele den syd-samiske region, der strækker sig langt ind i Sverige.

Hans Lindberg er rektor og centerleder. Han er selv syd-samer fra den svenske side, og han har haft jobbet i lidt over to år. Egentlig er han stadigvæk lidt overrasket over, at han kom til at arbejde på en samisk skole. Han havde netop søgt et job i Frankrig og havde tilbud om et job i Stockholm, da han blev opmærksom på den ledige stilling som rektor ved Åarjel-saemieh skuvle i Snåsa.

“Mit motiv for at søge var helt klart personligt. Jeg ønskede at komme nærmere den samiske kultur og det samiske sprog. Mentalt var jeg helt forberedt, men der var mange andre udfordringer, som jeg hurtigt skulle sætte mig ind i,” siger Hans Lindberg.

De første år har været travle, og det var først i 2018, at han for alvor forstod betydningen af de små e-bøger Atlantbib, der er produceret af elever i indskoling og mellemtrin. Atlantbib. er et Nordplus-projekt, der begyndte på initiativ fra en dansk folkeskole i 2015. Eleverne skriver selv tekster, de fotograferer og indtaler tekster digitalt, og det hele bliver samlet til en e-bog, der indgår i en fælles hjemmeside med et hav af små e-bøger. Børn i andre lande eller med minoritets-sprog oversætter og indtaler dernæst teksten på deres eget sprog. Det betyder, at teksterne kan sammenlignes på tværs af alle de nordiske sprog, og at børnene både kan se forskelle og ligheder i stavning og sætningsopbygning - og lytte til udtale og sprognuancer.

“Det har enorm stor betydning for elevernes sprog og identitet, at de oplever, at det samiske sprog kan bruges til at tale om helt almindelige ting og forhold i andre lande – og ikke kun bliver brugt til at beskrive traditionelle samiske aktiviteter som rendrift og håndværksfag,” siger Hans Lindberg.

Lærerne udvikler undervisningsmateriale

Der er to lærere på skolen, der har skabt grundlaget for, at Åarjel-saemiej skuvle kom med i Atlantbi. Skolen er blandt de senest ankomne partnere, og de kom ind samtidig med de tre baltiske lande, en dansk skole i Sydslesvig (Tyskland) og en række tegnsprogsskoler. Effekten er, at de samiske børn kan lære om for eksempel Danmark og Grønland på samisk. Den slags har helt praktisk betydning i hverdagen, for skolen producerer selv en del af lærermidlerne, fordi de mangler i de samiske sprog – derfor er alle bidrag er kærkomne. Men det har også betydning for børnenes opfattelse af den samiske identitet.

I dag er der kun få mennesker, der har sydsamisk som førstesprog, langt de fleste har det som andet- eller tredjesprog. På Åarjel-samiej skuvle er en del elever både nord-samisk og sydsamisk - fordi den ene forældre er sydsamer og den anden nordsamer. Nogle af dem bor i Sverige og bliver undervist på skolen i Norge, og derfor, forklarer Hans Lindberg, er undervisning af næsten alle elever tilrettelagt individuelt.

“I lyset af den komplekse undervisningsopgave, vi løser, er vi nødt til at være gode til at bruge digitale værktøjer, og her er de små e-bøger meget brugbare - både i klasseundervisningen og i vores fjernundervisning,” siger rektoren.

Fra nær og fjern

Der er næsten 20 elever på skolen, de fleste kommer fra Snåsa kommune og nabokommunerne i både Norge og Sverige. Der er cirka 10 elever, der modtager fjernundervisning og derudover modtager skolen lærerstuderende og deltager løbende i kulturprojekter. Når de samiske elever fra Åarjel-saemiej skuvle forlader mellemtrinnet og flytter videre til ungdomstrinnet på Snåsa skole, fortsætter de med undervisning i sydsamisk. Den overgang kan være svær. Både personligt og sprogligt.

“Vores børn er ofte bekymrede, når de skal skifte skole. Det håber jeg, at vi kan få minimeret ved at lade jævnaldrene børn samarbejde om e-bøgerne som en fælles aktivitet. Der er nemlig ikke så mange e-bøger på norsk, så vi har inviteret den norske skole med i Atlantbib,” siger Hans Lindberg.

Atlantbib kommer til Snåsa

Han ved ikke, hvor mange ressourcer de norske skoler i Snåsa kommune har til at arbejde med Atlantbib og hvor stor interessen bliver, men han ved, at de har en stor fælles opgave forude. Når de 13 partner-skoler i Atlantbib mødes i april i 2020, bliver det i Snåsa. Her skal den sydsamiske skole og den norske skole sammen være værter for et projekt-seminar. I en travl hverdag med komplekse udfordringer kan det ligne en stor opgave for den lille sydsamiske skole, men Hans Lindberg mener ikke, at skolen har råd til at lade være.

“Alle skoler skal hjælpe deres elever med at blive bedre til at læse og skrive, men vi har på en måde en endnu større opgave, for vi skal give børnene mulighed for at blive sikre på deres samiske identiet og lære dem at være stolte af den,” siger Hans Lindberg.

Han er faktisk lidt i tvivl om, hvad der er vigtigst.

“Måske er det et biprodukt - eller måske er det en bærende bjælke. Jeg ved det ikke, men det er et vigtigt produkt af undervisningen,” siger han.

Børn lærer nemmere sprog

Hans Lindberg ser også et potentiale for Atlantbib blandt de mindste børn. De kan nemlig også lytte til bøgerne, se billederne og opleve det i sammenhæng med norsk og svensk. Den nuværende børnehave på centret er den største årgang i flere årtier, og her tales kun sydsamisk. Han nyder at besøge dem, men han holder sig altid lidt tilbage.

“Jeg er i gang med at lære samisk bedre, så jeg tier ofte stille - så jeg ikke laver rod i deres sprog. Det er vigtigt, at de ikke taber sproget, for de har virkelig godt fat i det,” forklarer han.

Reaktionerne fra både de involverede lærere, der producerer e-bøgerne og dem, der blot bruger e-bøgerne som et digitalt værktøj i dagligdagen er positive. Samme reaktion hører Hans Lindberg fra forældrene. Han er derfor ikke i tvivl om e-bøgernes fremtid.

“Vi vil helt sikkert bruge e-bøgerne aktivt fremover, for de giver børnene ejerskab til sproget. Det er en vældig god metode, fordi børnene både producerer, skaber sprog og bruger sproget selv,” siger han.

Der er en ting, som Hans Lindberg ønsker sig anderledes. Både han og de andre partere i projektet savner norske e-bøger og oversættelser. Han håber derfor, at der kommer norske skoler med i partnerskabet.

”Det kræver selvfølgelig tid og ledelsesopbakning at indføre nye værktøjer, men fordelen er, at e-bøgerne kan bruges af alle lærere og elever, selvom de ikke er partnere i projektet,” siger han.

Det er en af årsagerne til, at Hans Lindberg gerne så, at Atlantbib kom som pensum på læreruddannelserne.

”Det vil have dobbelt effekt, for de studerende ville både lære om de nordiske lande og det samiske - og samtidig ville de få et konkret digitalt værktøj, de kan bruge i dagligdagen som lærere,” siger Hans Lindberg.

Fakta:

www.atlantbib.org