Lærerne blev mere kreative og fik større selvtillid

Læs og forstå – det var temaet for et Nordplus-samarbejdsprojekt blandt tre skoler, der underviser børn i svensk – i tre forskellige lande. Arbejdet har løftet læseforståelsen så meget, at metoderne nu er indført permanent.

Af Joan Rask

Når børn mellem 7 og 12 år ikke forstår det, de læser, peger der en pil tilbage på lærerne – og skolelederne. Det besluttede Hökåsenskolan i Västerås sig for at gøre noget ved. Børnene skulle blive bedre til at forstå det, de læser på svensk – og i stedet for at søge inspiration hos andre sproggrene, søgte de til finske skoler på Åland og i Åbo, der begge har modersmålsundervisning i svensk. Projektleder Helene Gregers Varg har været med i projektet fra begyndelsen og har været projektleder de seneste to år af det tre år lange samarbejde.

”Finland har rigtig gode resultater med læsning, og derfor ville vi gerne se nærmere på det, de gør. Vi ville sammenlige forskelle og ligheder i lærerplanerne, så derfor var det vigtigt for os, at det var svensktalende skoler, vi fik samarbejde med,” siger Helene Gregers Varg.

Det blev startskuddet til et frugtbart projekt med fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling for lærerne på tre helt almindelige skoler. Det skulle ske via besøg, udveksling af metoder, fælles læringsplatforme og mere fælles teoretisk viden om det, der virker bedst i arbejdet med læseforståelse. Det var samtidig centralt, at alle relevante lærere på de tre involverede skoler skulle være med. Sofi Ekholm er skoleleder på Källbo skola på Åland, og hun var med det samme sikker på, at Källbo skola skulle deltage.

”Vi skulle højne læseforståelsen. Vi var klar over, at den ikke var, hvor den skulle være, og derfor måtte vi begynde med lærerne,” siger Sofi Ekholm.

Hun har været skoleleder på Källbo skola siden 2006, og det var vigtigt for Sofi Ekholm, at lærerne på skolen kunne se perspektivet i det nye projekt.

”I begyndelsen var jeg meget bekymret. Lærerne engagerede sig ikke rigtigt, men da jeg indså, at jeg blev nødt til at give dem tid til at arbejde med de nye metoder, begyndte lærerne at se fordelene,” siger Sofi Ekholm.

Og så begyndte resultaterne at rulle ind.

”Det, at lærerne kunne forberede sig sammen og i samarbejde øge deres kompetencer, gav forandringen. Projektet har været rigtigt godt, og lærerne er gladere nu. Absolut,” siger skolelederen.

Tid har betydning
Helt konkret blev der afsat tid hver måned til arbejdet i Åbo. Sådan var det ikke helt på Hökåsenskolan i Sverige, for tid er faktisk det eneste, som Helene Gregers Varg for alvor savnede i projektet.

”Vi har ikke haft så meget tid til at arbejde med det konkret på skolen – det ville vi gerne have haft,” siger hun.

Hendes to lærerkolleger Katarina Kumlin og Jenny Åkerholm nikker, og de tre kvinder er enige om, at tid til refleksion og forberedelse af lektioner på en ny måde var en mangelvare. Det er faktiske det eneste lidt negative, de kan pege på.

”Det var spændende at deltage i klasseundervisningen; at få tips og ideer og høre, hvordan andre arbejder med læseforståelse. Selvom eleverne i de tre lande ikke er så forskellige, så arbejder vi lærere af og til meget forskelligt,” siger Jenny Åkerholm.

Katarina Kumlin peger på den værdi, det har haft for hende, at opleve hvordan andre arbejder med metoder, hun ikke kendte til.

”I dag bruger jeg meget instruktionsvideo med bevægelse. Det så jeg i funktion, da vi besøgte Cygneus skola i Åbo, og den er jeg glad for at bruge nu,” siger hun.

Projektet har gjort en meget positiv forandring for de tre svenske lærere fra Västerås – både fagfagligt og personligt. Da de besøgte Åland og Åbo, var det første gang, at jobbet førte dem til udlandet.

”Det giver et særligt fokus i samtalerne, både med de kollegaer, vi rejste med, og dem vi mødte. Det har været utroligt godt og vigtigt at få diskuteret faglige spørgsmål. Når man slipper sit miljø, åbner det op for nye samtaler,” siger Jenny Åkerholm.

En af de ting, de blev meget bevidste om, var den effekt, antallet af elever pr. lærer har på underviserens muligheder.

”Da vi kom hjem fra Åland, var det lidt svært at møde vores egne store klasser med op til 28 elever. Vi er cirka 1,5 lærer pr. klasse, mens de maksimalt har 18 elever – og to lærere. Derfor har vi måske særligt brug for inspiration og opmærksomhed på det, der kan højne kvaliteten af vores undervisning,” siger Helene Gregers Varg.

Det gode smitter

De positive forandringer førte mere godt med sig. På Åland ser skoleleder Sofi Ekholm gode resultater, ikke kun i svenskundervisningen men også i andre fag.

”Nu går lærerne tekster og ord igennem med børnene og spørger ’Hvad betyder det her?’ Før fortalte man mere og troede, at eleverne forstod det, med det gjorde alle ikke,” siger hun.

Hun peger på, at en af de helt afgørende forandringer er, at lærerbøger i svensk er udfaset. Lærerne bruger i stedet de skønlitterære bøger som referenceramme.

”Her på Källbo skola synes lærerne, at der er sket en stor forandring, og de oplever det dagligt i deres egen undervisning. De er gået fra at være styret af lærebøger til at arbejde på en helt anden måde nu. De er mere frie, og de bruger deres kreativitet og faglighed mere direkte,” siger Sofi Ekholm.

Hun forklarer, at de skønlitterære bøger, der inddrages i undervisningen, kan være alle mulige typer. Det er læreren, der vælger og inddrager det, der passer til klassen og den enkelte elev. Det er både svenske, nordiske og internationale forfattere, der bliver brugt.

Giver mere, end det tager

”Resultatet er det vigtigste, og vi har fået sådan et fantastisk resultat. Det er virkelig lærerigt at være med i sådan et projekt! Det kræver helt sikkert arbejdstid, men det giver mere, end det tager – og samtidig er det sjovt, så jeg kan kun sige, at alle skal forsøge at komme med i sådan et projekt,” siger Sofi Ekholm.

Projektet var direkte målrettet lærerne, men også elever og skoleledere fik gavn af projektet. Skolelederne dannede deres eget netværk.

”Vi talte selvfølgelig om dette projekt, men også om andre ting som fx personalepolitik, og hvordan vi driver skole. Møderne med de andre skoleledere gav mig et større indblik i, hvordan jeg kunne inddrage alle lærere i projektet, og det har helt sikkert været meget værdifuldt for mig at deltage,” fortsætter hun.

Alle skulle deltage – men få rejste ud

Når hele skolen deltager i ét projekt, opstår der en stor kommunikations- og motivationsopgave. Den mærkede Sofi Ekholm, og det gjorde de tre lærere fra Sverige også. Det var nemlig kun 5-6 lærere, der rejste ud, når der var møde. De skulle så dele deres erfaringer og de nye metoder med deres kolleger, når de kom hjem.

”I begyndelsen var det ikke så nemt, så projektet var et punkt hver gang, der var møde. Men det lykkes!” forklarer Jenny Åkerholm.

Katarina Kumlin nikker og fortsætter:

”Det giver stor inspiration at se, hvordan andre underviser og arbejde med de samme udfordringer som os selv,” siger hun.

En afgørende forandring er de skønlitterære bøger.

”Vi så, hvordan skønlitterære bøger blev centrale i undervisningen, når børnene i Åbo arbejdede med egne tekster og fortællinger – sådan har vi ikke gjort det før, men det gør vi meget mere nu,” siger Helene Gregers Varg.

De er samtidigt enige om, at samarbejdet med skoler i andre lande har betydning for eleverne på to plan. En ting er selve undervisningen, det andet er det kulturelle. De er sikre på, at det er godt for børnene at opleve, hvordan voksne samarbejder på tværs af de nordiske lande og bliver inspireret til at gøre nye ting.

”Hvis man vil udfordres på sit tankesæt og sine holdninger, skal man helt sikkert være med i et projekt med andre lande. Det vigtigste er næsten det lærernetværk, vi har fået imellem de tre skoler. Vi håber, det kan fortsætte, og vi er allerede i gang med at planlægge et forløb med læseforståelse i matematik,” siger Helene Gregers Varg.