Stort fremmøde til Nordplus-seminar om bæredygtige integrationsprojekter

Af Joan Rask, journalist
 
Deltagerne har taget kampen op mod dårlig integration, og de vil gerne gøre mere og engagerer både elever og lærere i arbejdet med at skabe lige vilkår for læring - også til de borgere, der ikke har et nordisk eller et baltisk sprog som modersmål. Det mål stod klart gennem alle præsentationer, da Nordplus holdt online-seminar om integration i april 2021. Mere end 60 deltagere fulgte med online, og Nichole Leigh Mosty guidede deltagerne sikkert igennem det tætpakkede program. Hun er selv dobbeltsproget, født og opvokset i USA og emigreret til Island som ung. Er i dag direktør hos det nationale Multicultural and Information Centre i Island.
 
“Lærerfaget blev nøglen til min egen integration og min succes i det islandske samfund, så jeg er meget beæret og taknemmelig over at være her i dag og have muligheder for at samarbejde med Nordplus,” siger Nichole Leigh Mosty.
  
Arrangørerne havde sikret præsentationer af projekter og netværk, der giver deltagerne oplevelser, som rækker langt dybere end det rent faglige - her er i høj grad tale om kulturelle møder på tværs af alder, nationalitet og fagligheder.
 
Præsentationerne var båret frem med et stort personligt engagement. Alle deltagere ønsker at skabe bedre integration, få mere indblik i forskning, skaffe viden om metoder og værktøjer og udveksle erfaringer med ligesindede undervisere fra de nordiske og baltiske lande.

SPICA - et sandt nordisk netværk

Åsmund Aamaas er norsk, hovedkoordinator på Spica-netværket, der hvert år arrangerer intensive kurser for nordiske lærerstuderende i regi af Nordplus-programmet “Videregående Uddannelse”. De studerende får 5 ECTS-point og både de lærerstuderende og deres undervisere indgår i mobilitetsprojekter. Samarbejdet har eksisteret siden 2006, og de arbejder ofte på tværs af fem tidszoner. Alle de nordiske lande inkl. Grønland og Færøerne er repræsenteret 
“Vi er mere end 400 lærerstuderende og undervisere, der har været direkte involveret i SPICA-aktiviteter, og vi er meget taknemmelige for de muligheder, som samarbejdet har givet os”, siger Åsmund Asmaas
 
Johanna Lampinen, University of Oulo er selv underviser.

“En af hovedopgaverne er selvfølgelig at skabe mulighed for mobilitet for de studerende og sikre mulighed for exchange-forløb til et andet universitet. Men det er også meget vigtigt, at de nordiske undervisere kan dele den nyeste research. Det giver os mulighed for at udvikle nye undervisningsmetoder,” forklarer hun.
  
Et bærende element inden et SPICA-undervisningsforløb er altid to online sessioner. De to oplægsholdere forklarer, at det sikrer, at elever kender hinanden på forhånd og får viden om det land og det område, de skal besøge. Når elever og lærere mødes fysisk, betyder det, at arbejdet kan gå i gang med det samme - både det faglige og det kulturelle. Alle føler, at de kender hinanden - lige præcist nok til at de er åbne og klar til at samarbejde.
 
SPICA har fulgt med tiden og hovedfokus er nu bæredygtighed, mangfoldighed, demokrati og medborgerskab inden for uddannelse, og både Åsmund Aamaas og Johanna Lampinen betoner, vigtigheden af, at undervisningen er research-baseret.
 
“Dette netværk gør det muligt at diskutere undervisning og sikre fokus på det, som fremtidens lærere skal vide,” siger Åsmund Aamaas.

Integration og uddannelse går hånd i hånd

Mikael Olafson, Stockholm Universitet er forsker, og han fremlagde research, der viser, hvordan lærere, uanset hvilket niveau de underviser på, bedst muligt møder elever med en flerkulturel baggrund. 
 
“Vi skal ikke forsimple undervisningen. Vi skal udfordrer eleverne, og vi skal organisere vores undervisning, så de tosprogede elever har de bedste muligheder for at lære,” siger Mikael Olafson.
 
Det er helt essentielt, at svenske undervisere forstår dette, forklarer han. I Sverige er mellem 26-29% af alle elever født i udlandet eller født af forældre, der er født i udlandet.
 
“Det betyder, at alle skoler og alle lærere i Sverige vil møde elever, der har svensk som deres andetsprog og derfor skal alle lærere have viden om, hvordan man lærer et nyt sprog - men mest af alt hvordan man lærer ‘i’ det nye sprog,” siger Mikael Olafson.
  
Hvis ikke lærerne forstår det, lærer de tosprogede elever ingenting. Så klart udtrykker den svenske forsker sig.
 
Han fremhæver tre afgørende parametre; personlige relationer, effektive læringsstrategier og flerkulturelle læringsmiljøer.
“Personlige relationer er særlig vigtige for den gruppe, der kulturelt er anderledes end den dominerende kultur i skolen. Eleverne vil investere meget mere i deres skolegang, hvis deres identitet er værdsat og hvis deres identitet bliver bekræftet,” siger Mikael Olafson
  
Forskning viser, at en god relationen mellem lærer og elev kan kompensere for de ulemper, som tosprogede kan have socialt, økonomisk og kulturelt. Han har også klare anbefalinger vedrørende læringsstrategier og de flerkulturelle læringsmiljøer, for det går ikke, at behandle alle elever ens. De tosprogede skal have lov til at reflektere over det nye på deres modersmål. Mange skal både lære pensum og et helt nyt sprog samtidig med, at de i døgnets 24 timer skal finde sig tilrette i en ny kultur sammen med deres familie.

Svært at få anerkendt tidligere uddannelser

Deltagerne fik også præsenteret “Den globala skolan”, der er et svensk søsterprogram til Nordplus, Atlas og Erasmus 
Visionen er, at gøre det svenske uddannelsessystem parat til at undervise og tage ansvar for udvikling af undervisning på alle niveauer i et multikulturelt samfund. Her kan lærere, pædagoger og undervisere på de videregående uddannelser samt kommuner gratis trække på centrets ekspertise også søge finansiering af konkrete projekter inden for bæredygtig undervisning og interkulturel forståelse.
 
Amela Fific er regionsansvarlig det svenske ”Universitets- och högskolerådet” og ansvarlig for “Den globala skolan” og er også gymnasielærer. Hun har bl.a. arbejdet med voksenundervisning for FN i Afghanistan og Kosovo. Bæredygtighed gennemsyrer alt arbejdet, men det er selvfølgelig det fjerde verdensmål; at sikre kvalitetsuddannelse til alle, der er vigtigst for centeret.
 
“Vi giver vores studerende indsigt i viden, metoder og forskellige typer af undervisningsmateriale, så de kan lære deres studerende om muligheder inden for aktivt, globalt medborgerskab,” forklarer Amela Fific.
 
En stor generel udfordring er, at der ikke tages hensyn til flygtningenes tidligere uddannelsesbaggrund, når de møder det svenske uddannelsessystem.
 
“Forløbene og processerne er for lange og for standardiserede. Konsekvensen er, at mange flygtninge mister motivationen,” siger Amela Fific.
 
Men det kan lade sig gøre. Et samarbejdsprojekt i Gøteborg mellem alle aktører resulterede i, at en stor gruppe flygtninge fik arbejde på Volvo-fabrikken. Det lykkedes kun, fordi kommunen og alle øvrige aktører arbejdede sammen og fordi man tog udgangspunkt i flygtningenes tidligere uddannelse og erfaring. Nogle var nemlig rigtig dygtige til fx matematik. Netop dette forløb vil Amela Fific præsentere, når Nordplus holder integrations-seminar i Tallinn i efteråret 2021. 

Netværk: innovation og integration

Deltagerne fik også præsenteret innovationsprojektet ”Videregående uddannelse, efteruddannelse og fritidspædagogik i Skandinavien og Baltikum” Her samarbejder partnerne både på tværs af lande og på tværs af uddannelsesniveauer, her er universiteter og university colleges ligeværdige partnere.

Projektet blev præsenteret af Rakel Blöndal Sveinsdóttir Toubro, lektor på Pædagoguddannelsen Absalon. Hun er islandsk og har boet og arbejdet i Danmark så længe, at hun nærmest ikke kan sige, hvilket sprog hun er stærkest på. 

Netværket er forholdsvis nyt, etableret i 2016 og via midler fra Nordplus er det lykkedes at skabe udvekslingsprogrammer og netværksmøder i årene siden 2017.

”Finansieringen fra Nordplus har gjort det muligt for os at planlægge netværksmøder i efteråret, hvor vi mødes personligt og planlægger de kommende intensive kurser. Vi søger altid for at mødes i forskellige lande, så vi kan se hinandens faciliteter, komme på feltstudier og besøge institutioner og den slags,” forklarer Rakel Blöndal Sveinsdóttir Toubro.

Hun peger på, at en af de største gevinster ved netværket er muligheden for at dele viden og erfaring på tværs af uddannelser, uddannelsesmetoder, fag og kulturelle ståsteder. Et af de områder, der er særligt grundigt diskuteret, er forskellene i det kulturelle og etiske ståsted i selve mødet mellem undervisere og studerende. Og det ser ud som om det lykkes godt, for de studerende er meget tilfredse med netværksugerne.

”Vores vigtigste mål er at lære de studerende om immigration, tilladdelser, jobmuligheder og kulturelle variationer – og selvfølgelig at give dem en bedre forståelse for immigranter og hvordan de kom her til og det faktum at forskellige lande håndterer den slags forskelligt,” siger hun.

Forskellene blandt deltagerne findes også I hele holdningen til fritidsundervisning og fritidspædagogik, for der er store forskelle mellem Danmark, Island, Sverige og Litauen.

”En deltager fortalte os, at hun var flow over at indrømme det, men tidligere havde hun haft negative følelser overfor immigranter, men via den nye viden og de nye perspektiver, som hun havde fået gennem kurset, kunne hun se tingene fra immigranternes synsvinkel, og nu havde hun ikke længere problemer med immigranter, forklarer Rakel Blöndal Sveinsdóttir Toubro.

Some of the participants at the seminar

• SPICA - A Nordic Network for for teacher educators and students
• The Global School
• The National Center for Swedish as a Second Language
• Extended Education - After School Programs and Leisure Pedagogics in Scandinavia and the Baltics

Læs artiklen på engelsk

• Big Turnout for Nordplus Seminar on Sustainable Integration Projects