Børnehavepædagoger bygger bro over Østersøen

Fire børnehaver fra tre lande med grænse til Østersøen gik sammen i et fælles efteruddannelses- og udvekslingsprojekt. Mødet gav pædagoger fra Sverige, Litauen og Estland inspiration til at udvikle deres pædagogiske praksis og blev en kulturel øjenåbner.

Af Joan Rask

Inspiration, motivation, faglighed og dybe personlige oplevelser. De ord kommer spontant, når tre deltagere fra Nordplus-projektet “Learning Bridges over the Baltic Sea” taler om deres fælles arbejde. Ruta Zickiene er med-initiativtager, litauer og uddannet musiklærer. Hun har arbejdet i næsten 10 år i børnehaven Zinket i Vällingby, der ligger lidt uden for Stockholm.

“Jeg så, hvordan børnenes liv også kunne være – deres frihed – og jeg tænkte, ’sådan ville jeg gerne havde haft det som barn – det er sådan det skal være’,” siger Ruta Zickiene.

Egentligt var det i frokostpauserne, det begyndte. For hvordan er der i Litauen? Og hvordan gør I? Sådan spurgte kollegerne igen og igen – og hun fortalte. Det samme skete, når hun var hjemme i Litauen.

“Hele min familie er pædagoger, og de spurgte, hvordan gør de i Sverige? Efter nogle år besluttede vi at gøre noget ved det,” siger hun.

Hun smiler stort, rykker sig frem i stolen og bruger sine hænder, mens hun forklarer.

“I min barndom lærte vi utroligt meget om vores nabolande, og jeg blev så overrasket over, hvor lidt svenskerne ved om Litauen. Folk tror, jeg kommer fra Island, og når jeg nævner Litauen, begynder de at tale om Riga!” siger Ruta Zickiene og peger på sit lyse hår.

Sammen med kolleger og ledelsen i Sverige fik hun konkretiseret tankerne om et baltisk/svensk efteruddannelsesforløb med fokus på pædagogisk inspiration, brug af uderum til læring og oplevelser og kulturel oplysning. Et kontaktseminar arrangeret af Nordplus blev nøglen til at møde ligesindede. Der var nemlig flere, der havde tanker i samme retning. En af dem var Živilė Nakčiūnienė fra børnehaven på Siauliai Logopedic School i Litauen.

“Vi ønskede at lære fra vores kolleger i andre lande, ikke fra bedrevidende forelæsere – vi ville se, hvordan simple pædagoger, som vi selv, arbejder – og høre hvordan de løser hverdagens problemer,” siger Živilė Nakčiūnienė.

For den litauiske børnehave var det et gammelt ønske, der gik i opfyldelse.

“For os var det svenske uddannelsessystem et mysterium, for eksempel den måde de underviser børnehavebørn i naturen. Vi har læst en masse om svensk pædagogik, og alle ønskede at se, hvordan det fungerede i det virkelige liv,” forklarer Živilė Nakčiūnienė.

160 timers interkulturel efteruddannelse

Projektet havde udveksling som centralt element, og i den Litauiske børnehave var der fuld opbakning til projekte

“Alt var første gang. Rejsen til Sverige, et internationalt projekt, at samarbejde med store institutioner. Det var virkelig tale om rigtig efteruddannelse, vi sugede læringen til os, havde masser af diskussioner om værdier, og det gav et væld af gode muligheder og oplevelser,” fortsætter hun.

Živilė Nakčiūnienė har regnet ud, at det er 160 timer koncentreret læring, og hun er sikker på, at alle fik nye aspekter med sig.

“Fra vores litauiske partnere i Palanga fik vi sjove ideer om sundhedslære ved havet, og vi lærte, hvordan man laver sanse-legetøj til børn med særlige behov, og i børnehaven ”Pongerjas” i Estland var det meget spændende at lære, hvordan de underviste børnene i grundlæggende robotteknik,” forklarer hun.

Hun blev meget overrasket over, at svenske børn ofte er ude hele dagen, selv om det er efterår og vinter. I Litauen er børnene kun ude i cirka en halv time.

”De svenske pædagoger lærte os at undervise i matematik, fortælling og sprog udenfor. Det var en stor oplevelse for os, og de viste os, hvordan vi skulle gøre. Du behøver ikke specielt legetøj. Du bruger bare det, du finder. Nogle blade, nogle sten eller nogle træstykker. Det kunne vi rigtig godt lide, og da vi prøvede med vores egne børn og sagde, at andre børn, der bor langt væk, holder af disse lege, blev vores børn meget interesseret,” siger hun.

Projektet løb over to år og var opbygget omkring fire uger, hvor de fire partnere på skift var vært. Nogle få nøglepersoner deltog hver gang, mens de øvrige var med på skift.

“Vi er lidt misundelig på de svenske pædagoger – de har mere frihed i deres arbejde og ikke så mange regler og dokumenter. Vi prøver at reducere, men der er stadig lang vej,” siger Živilė Nakčiūnienė.

I Vällingby kommer Ruta Zickiene og kollegaen Katharina Sjöqvist nemt til at sammenligne landene. Antal pædagoger pr. barn er for eksempel langt mindre i Baltikum, alligevel er de mere aktive med skuespil, sange, koncerter. Selv fejring af årstiderne er sat i system og i de tidligere russiske regioner er dobbeltsproglighed et grundvilkår, for alle de baltiske lande har et betydeligt russisk mindretal.

”I Narva, der ligger tæt ved den russiske grænse, taler man estisk med børnene halvdelen af dagen og russisk den anden halvdel – her er interkulturalitet virkelig et grundvilkår,” siger Katharina Sjöqvist.

Ursvensker i dilemma

I børnehaven i Vällingby er der børn med mange nationaliteter, og selvom Katharina Sjöqvist er specialiseret i interkulturalitet, men det var første gang, hun følte på egen krop, hvad det vil sige at være uden sprog.

“De glemte mig! Der var en konkurrence, og vi skulle jo være sammen i en gruppe, men de holdt mig ude. Jeg var ikke med, jeg forstyrrede og kunne ikke hjælpe, fordi jeg intet forstod, og de andre ville gerne vinde,” siger Katharina Sjöqvist.

Hun ler højt, slår ud med armene og lader en hånd glide ned over sit kostume. Hun har netop holdt forestilling for børnene og sidder stadigvæk i nederdelen. 


“Vi har jo børn her, der intet sprog kan. Jeg er ursvensker, og nu forstår jeg på et dybere plan de børn, der slet ikke forstår svensk,” siger hun.

En sproglig udfordring

Projektet var lidt udfordret med sproget. En stor del af deltagerne havde russisk som andetsprog og forstod ikke engelsk. Andre havde engelsk som andetsprog og talte ikke russisk. Derfor fungerede Ruta Zickiene som tolk og det samme gjorde en svensk pædagog, der kunne tale russisk.

”Et tidspunkt var særligt svært. Folk var skuffede, de oplevede at ’de andre’ ikke talte med dem. Men når du ikke har et fælles sprog, er almindelig smal talk umuligt,” siger Ruta Zickiene.

De to tosprogede deltagere kom Katharina Sjöqvist og de øvrige deltagere til hjælp, og det lykkedes til sidst at få dialogerne i gang.

“Jeg er ikke det samme menneske længere! Det har været så betydningsfuldt at være med i dette projekt. For alle os, der deltog, er afstanden over Østersøen virkelig blevet mindre,” siger hun.

Hun forklarer, at en vigtig effekt var, at alt hvad de plejer at gøre i en svenske hverdag, pludselig skulle forklares til andre. Det gav mulighed for refleksion og overvejelser - og i høj grad også inspiration til at gøre ting anderledes og forbedre, ting der virker.

“Vi svenskere spurgte nok mest. Hvorfor gør I det? Og hvad er årsagen til det? Og det blev lidt svært, når balterne ikke kunne svare, men det er en del af kulturen fra sovjettiden – når noget var bestemt, så var det sådan, og ingen behøvede at forstå hvorfor,” siger Ruta Zickiene.

Middagssøvn er kulturelt betinget

En af de ting, der gjorde voldsomt indtryk på de baltiske deltagere var, at de svenske børn sover til middag udenfor i barnevogne, selvom det er vinter – og svenskerne blev voldsomt overrasket, da de store Litauiske børnehavebørn kravlede i seng midt på dagen. For Ruta Zickiene har hele projektet været en særlig rejse.

”De baltiske lande vil så gerne det nordiske. Projektet viste dem, at man kan løsne grebet lidt og stadigvæk få gode resultater. De behøver ikke årsplaner for alt, og de kan slippe påvirkningen fra Rusland og i stedet lade sig inspirere yderligere af de nordiske lande,” siger hun.

Ruta Zickiene rejste selv fra Litauen af økonomiske grunde.

”Jeg brænder for mit land og dets kultur, og jeg er taknemmelig for det land, der tog imod mig. Jeg begyndte som barnepige og nu er jeg her,” siger hun, mens et stort smil bryder frem.

Efter projektet er både Ruta Zickiene og Katharina Sjöqvist begyndt at videreuddanne sig. Begge ønsker mere faglighed, og de fortæller, at projektet gav dem skubbet til at gå i gang.

”Projektet handlede om læringsudbytte – og det fik vi. Det mærkes ikke med hænderne men i det indre. Mange af os er blevet mere tolerante, vi er mere kreative i vores arbejde, og vores faglige tilfredsstillelse er større,” siger Katharina Sjöqvist.

Læs artiklen på engelsk: Kindergarten Teachers Build Learning Bridges over the Baltic Sea

Koordinerende institution

• Zinket - Kindergarten Vällingby (SE)

Partner institutioner

• Zilvinas (LT)
• Preschool Pongerjas in Narva (EE)
• Siauliai Logopedic School (LT)

Program

• Nordplus Junior