De viser alternative fremtider for bæredygtig byudvikling

Hvad sker der, når en flok nordiske forskere og studerende mødes med det politiske og administrative niveau i en by og sammen skal finde løsninger på problemer og skabe en bæredygtig bydel? De samarbejder - og finder helt nye løsninger.

Af Joan Rask, journalist

Hvordan udvikler de største nordiske havnebyer sig? Og hvordan sikrer vi, at det sker bæredygtigt og med fokus på klimaforandringer - både den effekt vi forudser fra fx store vandmasser og ændrede klimaforhold, og det vi kan gøre for at formindske udledningerne? Det spørgsmål var Jonna Similä fra den finsk/svenske kulturinstitution Hanaholmen i Helsingfors med til at stille for nogle år siden.

”Der sker virkelig meget her i Helsingfors inden for bæredygtighed og byplanlægning, men vi følte, at der manglede noget - som om klyngen her i Finland var for smal,” siger Jonna Similä.

Det blev begyndelsen på et mangeårigt samarbejde, der både leder efter svar inden for bæredygtig byplanlægning og som stræber efter at danne netværk, dels mellem de master- og kandidatstuderende og dels mellem professorerne og de øvrige undervisere. Der er nemlig ikke længere kun finske interesser i spil. Partnergruppen omfatter også Oslo Universitet, Islands Universitet, Københavns Universitet, Aalto Universitet og Göteborg Universitet.

“Under min egen uddannelse til sociolog savnede jeg at samarbejde internationalt og med andre brancher. På arbejdsmarkedet er fagene viklet ind i hinanden, og det virker ulogisk, at man som studerende sjældent møder det tværgående samarbejde,” siger Jonna Similä.

Uudnyttet potentiale

I samarbejde med kolleger fra Hanaholmen, det finske Alto Universitet og de øvrige nordiske partnere blev projektet “Nordic City Challenge” skabt. Deres tese var, at i Norden er mange af de strukturelle problemer ens, samfundsopbygning ligner hinanden, og generelt forsøger byplanlæggere at arbejde miljørigtigt og bæredygtigt til gavn for byernes borgere og virksomheder. Den synergi ville de udnytte.

Projektet blev en realitet, Jonna Similä blev programkoordinator og projektleder og det første fuld skala projekt blev afholdt i Göteborg i 2016.

“Jeg er faktisk overrasket over, hvor godt det lykkedes.”

Under projektet i Göteborg blev hun bekræftet i, at der er et stort potentiale i at samarbejde nordisk om bæredygtig byplanlægning.

“Vi hører fra mange, at det er nyt at tænke byplanlægning multidisciplinært. Tilbagemeldingerne har været, at set-up’et omkring Göteborg-projektet har fungeret rigtig godt,” siger hun.

Lindholmen skal tænkes om

Bydelen, Lindholmen i Göteborg, er et lidt udskældt erhvervs- og byområde, der står foran en større omlægning, hvor målet både er bedre kobling til resten af byen, tidsvarende bæredygtige løsninger og en transformation, så folk har lyst til at bo og leve på Lindholmen. Det gør området til en ideel case. Målet er nemlig, at alle projekter i regi af Nordic City Challenge, skal være byområder, der står midt i en konkret fase med byudvikling og at lokale partnere optræder, som dem de er i virkeligheden.

En af deltagerne i projektet er Benjamin Breitenbauch. Han er i gang med sit speciale til landskabsarkitekt fra Københavns Universitet.

”Det gør rigtig meget for motivationen, at det ikke er endnu en universitetsopgave, der bare skal hen i en stak,” siger Benjamin Breitenbauch.

Sammen med de cirka 20 øvrige deltagere skulle han finde løsninger på de problemer, der opstår, når kystnære storbyer i Norden udvikler sig. Det handler både om bæredygtige løsninger for klimaet og for de mennesker, der bor der.

“Vi talte en masse om måden at tænke byens system på. Det kunne jeg relatere direkte til København – det var rigtig interessant at opdage sammenhængen,” siger han.

Jonna Similä fortæller, at flere deltagere blandt både partnere og studerende peger på, at Lindholmen-projektet blev en form for ministat for deltagerne. Hun er sikker på, at det skyldes én særlig faktor.

”Det er uvurderligt, at projektet findes i virkeligheden. Det er derfor, vi får de mange modsatrettede synsvinkler i spil,” siger hun.

Benjamin Breitenbauch oplever, at både han selv og flere andre blev udfordret.

“Jeg blev virkelig klar over, hvor svært det er at kommunikere uden for sin egen faglighed. Det er nemt at tale med en landskabsarkitekt fra et andet land, men der er virkelig forskellige syn på verden, når jeg fx taler med ingeniører,” siger Benjamin Breitenbauch.

The Stepping Stones vandt

Benjamin Breitenbaucher var del af det team, der blev kåret som bedste projekt - The Stepping Stones.

“I projekter er der en stor risiko for, at én deltager løber med en idé, som de andre bare hjælper lidt med. Men det lykkedes os at udvikle et projekt, hvor vi fik fat i alles kreativitet og faglighed,” siger han.

Erfaringerne fra projektet har ændret hans syn på idéudviklingsfasen.

“Det var fantastisk at få lagt de muligheder frem, som fx ingeniørerne kom op med. Et bredere kompetencefelt i idéfasen gav noget helt nyt til processen,” siger Benjamin Breitenbaucher.

En bydel i ubalance  

Docent ved Göteborg Universitet, Jonas Landgren, kommer dagligt på Lindholmen. Han deltog i projektet på vegne af universitetet.

“Lindholmen bliver mere og mere sterilt med kontorer, der er fyldte om dagen og øde om aftenen. Der er dårlig balance i bydelen,” siger han.

Jonas Landgren var imponeret over kreativiteten i projekterne.

“Det var som om, at det fælles overordnede budskab var, at sådan her kunne det også gøres - som om de viste os alternative fremtider,” siger han.

Jonas Landgren håber, at projektet får konkret betydning for Lindholmen.

“Det var meget friskt og også en smule provokerende. Jeg tror projektforslagene hjælper beslutningstagerne med at åbne processen mere op,” siger Jonas Landgren.

Hans personlige udbytte var primært to ting.

“Det vigtigste var en bedre forståelse for andres domæner og perspektiver, og samtidig fik jeg et klarere billede af, hvor de øvrige universiteters styrker og kompetencer er lige nu – og så gav det mig et langt stærkere netværk,” siger Jonas Landgren.

Et forslag gik på at trække den smukke svenske skærgård op i det tæt befærdede stræde mellem Lindholmen og resten af Göteborg. En række aktiviteter eller “trædesten” ude i floden skulle sikre kobling og færdsel mellem de to bydele. Men det koster – for der er ret tæt sejlads i den del af floden.

“Jeg ser forslagene som små bidrag i en stor kompleks proces. Uden dem tror jeg, vi ville klare os dårligere som by,” siger han.

The article in English: The Show an Alternative Future for Sustainable Urban Development

Koordinerende institution

• Hanasaari - the Swedish-Finnish Cultural Centre (FI-Hanaholmen)

Partner institutioner

• Aalto University (FI) University
• University of Iceland HI (IS-HI)
• University of Copenhagen (DK)
• University of Oslo (NO-UiO)
• University of Gothenburg (SE)

Program

• Nordplus Horizontal