Det er sjovt at lave fagbøger – hvis de er nordiske og online

De er vilde med det. Det siger norske Isabell Kristiansen om sine elever i 6. klasse. Hun er lærer på Tanem Oppvekstsenter i Klæbu, der ligger ca. 15 km. fra Tronhjem. De norske børn er ikke alene med deres begejstring. Både i Sverige, Danmark og på Færøerne er elever dybt engagerede i at producere små online fagbøger, som de selv skriver, indtaler og oversætter.

“Børnene elsker at se og lytte til forskelle og ligheder i de nordiske sprog,” siger Isabell Kristiansen, der har været lærer i seks år.

Hun oplever, at børnene altid er meget motiverede, og at det er nemt som lærer at sætte opgaverne i gang og få et godt resultat.

Motivation er drivkraften

Stefan Åge Hardonk Nielsen er lærer og bibliotekar på Vonsild Skole, der ligger i nærheden af den danske by Kolding. Han er ophavsmand til idéen bag det nye nordiske fagbogsprojekt  atlantbib.org, der er målrettet børn i 8-12 års alderen.

“For mig er det min motivationsfaktor. Det er sjovt, og når elever også synes det samme - ja så går det hele op,” siger Stefan Åge Hardonk Nielsen.

Han fortæller, at børnene er stolte over at deltage. Faktisk vil de gerne have endnu mere kontakt med de andre nordiske skoler. 

“Jeg havde håbet, vi kunne tage eleverne med til Sverige, men desværre lykkes det ikke at skaffe pengene,” siger han.

Men det ændrer ikke billedet af et projekt, som børnene i den grad har taget til sig.

Fuldt nordisk på ønskesedlen 

“Målet er, at få et ligeværdigt kendskab til nordisk sprog og kultur med dets forskelle og ligheder,” siger Stefan Åge Hardonk Nielsen.

Hans ønske til fremtiden er klar.

“Jeg håber, projektet bliver gjort permanent. Vi søger endnu en pulje for to år, og denne gang finder vi forhåbentlig også samarbejdspartnere i Finland. Vi vil også gerne have samisk sprog med,” siger han.

Grønland og Island er ikke glemt. De har nemlig allerede indledt et samarbejde på frivillig basis. Den aftale, håber den danske lærer, bliver permanent.

“Det sværeste er at finde samarbejdspartnere. Altså skoler der er klar til at investere den tid, der er brug for,” siger Stefan Åge Hardonk Nielsen.

Og tid - det er en nødvendighed. Her er skolens ledelse altafgørende.

Udvikling på tre niveauer

Skoleleder Peter Nordby fra Vonsild Skole i Danmark og rektor Chatarina Mardell fra Frösakullskolan har begge valgt at prioritere arbejdet med atlantbib.org højt.

“Det særlige i dette projekt er, at der er læring på tre niveauer - både for elever, lærere og for os rektorer,” siger den svenske rektor.

Peter Nordby bekræfter:

“Jeg ved, at det er en stor motivation for lærerne. Det vil jeg gerne prioritere som leder,” siger han.

Et sprogligt brud?

Peter Nordby oplever, at de nordiske lande står i en brydningstid, og han ser det nordiske fælleskab som en referenceramme, som mange kan have stor glæde af.

“Det sproglige møde giver ofte en større forståelse for ens egen kultur," siger skolelederen.

Han betegner selv området omkring Vonsild Skole, som et absolut godt og trygt sted at vokse op.

“Derfor har vi en forpligtigelse til at ruste vores elever til den globaliserede verden og åbne dem op mod den del af samfundet, som de ikke kender - både det nordiske og det internationale,” siger Peter Nordby.

Chatarina Mardell har skiftet job, og arbejder nu på Östergårdsskolan. Her er mange nye svenskere. De bruger også de små fagbøger.

“Det er lettere at få tag på det svenske via bøgerne. Nye svenskere kan koncentrere sig om svensk, og elever med svensk som modersmål kan fokusere på det nordiske. Det er en stor fordel,” siger hun.

Det giver mening

Børnene er meget bevidste om, at bøgerne skal læses af andre nordiske børn. Det fortæller June-Eye Joensen og Thordis Dahl Hansen, der begge er lærere på den færøske skole Skúlin við Streymin.

“Børnene oplever, at det giver mening, at lære noget nyt om fx krabber og søpindsvin - fordi de skal fortælle andre om det. Det bliver vigtigt for dem, at alt er korrekt,” siger June-Eye Joensen.

Hendes kollega Thordis Dahl Hansen tilføjer:

“De føler, det er et stort ansvar, og de forestiller sig meget konkret, de børn, der sidder i Kolding, Halmstad og Klæbu, som gerne vil lære om Færøerne”.

Et stort fælles projekt

“Jeg har flere gange oplevet, at vi måtte frem og tilbage til stranden og tage nye billeder, fordi dem jeg havde taget, ikke viste præcist det, børnene gerne ville,” sige Thordis Dahl Hansen.

Alle skoler i projektet fortæller samstemmende, at de kobler bøgerne ind i de temaer, eleverne alligevel er i gang med. Handler det om geografi, er der masser af byer, der kan beskrives. Det samme gælder flora, dyr og forfattere - og ting, der er særlige nationale, får pludselig en fin platform at fortælle ud fra.

“Vores næste bøger skal fx handle om en Storhvalstation, og hvordan man slagter får på Færøerne,” siger June-Eye.

Det er ingen tilfældighed, at projektet egner sig så godt til formidling af mindre sprog.

Fra indiansk til nordisk 

Stefan Åge Hardonk Nielsen har altid arbejdet i internationale lærernetværk. Her opdagede han en amerikansk portal, hvor børn lærte om indianersprog.

“Jeg blev så inspireret - og jeg fik udviklet et helt nyt projekt målrettet de nordiske sprog,” siger han.

Og som sagt så gjort. Fagbøgerne bliver allerede flittigt brugt, selvom projektet kun er et år gammel og stadig har et helt produktionsår tilbage.

Mangelvare: Tid og ro

Der er allerede produceret mere end 70 bøger. En stor del er oversat til 2-4 sprog, men de færreste har lyd og tekst på alle sprog. I Norge er der kun én projektdeltager. Unge Isabell Kristiansen, der umuligt kan nå at oversætte alle bøger i sine klasser.

“Skolen har ikke ressourcer til at prioritere dette projekt nu, men jeg håber stadigvæk, at der kommer flere lærere og ledere med herfra - og på sigt at flere norske skoler kommer med,” siger hun.

På Færøerne er problemet det samme for de to lærere. Her peger de også på en anden fælles problemstilling. Mangel på ro. Digital lyd kræver nemlig stilhed.

“Det er svært at finde et lokale, hvor der er helt stille midt i skoletiden,” siger June-Eye Joensen. 

Alligevel er hun sikker på, at det er besværet værd.

“Jeg har mødt fantastiske mennesker i det her arbejde, og når vi mødes, er det tydeligt, hvor meget vi har til fælles," siger hun.