Digital læring: Børn i Norden møder samme udfordringer

Pædagoger og lærere i børnehaveklasserne skal udvikle små børns kreativitet og evne til selv at skabe digitalt indhold. Det er en ekstrem svær opgave, og derfor er universiteter, kommuner, højskoler, pædagog- og læreruddannelser og børnehaver over hele Norden gået sammen.

Af Joan Rask, journalist

Helt små børn skal lære digitalt. Samtidig skal de selvfølgelig også være kreative, lege, lære at tale, synge og at udtrykke sig analogt. Overalt i Norden står pædagoger med den samme udfordring: Det digitale skal ind i undervisningen – men hvordan?

Anniqa Lagergren er lektor i pædagogik på Halmstad University i Sverige. Hun så problemet, fik partnere i Norden med og fik i 2015 dannet netværket DILE (DIgital LEarning in preschools).

“Projektet er kommet godt i gang, fordi det består af universiteter, uddannelser, kommuner og børnehaver. De studerende tager de nye metoder direkte med ud i børnehaverne, og på den måde spredes resultaterne hurtigt som ringe i vandet,” siger Anniqa Lagergren.

Selvom de nordiske lande ofte er førende inden for både det digitale og det pædagogiske for helt små børn, er der stort set ingen forskning på området endnu. Der var også langt mellem de praktiske eksempler og endnu længere imellem vejledninger til lærere og pædagoger, der gerne ville i gang. Det forsøger DILE at råde bod på.

Ann-Margrét Ólafsdóttir (förskolechef förskolan Nóaborg) tog emot pris för projektet veckans barn. De som står bredvid är Skúli Helgason ledare för skolverket i Reykjavik og Eva Einarsdóttir er medlem av skolverket. Prisoverrækkelse for Nordplus-projektet DIL. Foto: Anniqa Lagergren

“Mange pædagoger og lærere er usikre på, hvad de skal gøre med det digitale. Det står i læreplanerne, at børnehaver skal arbejde digitalt, men det har kun værdi for børnene, hvis den digitale aktivitet samtidig har et pædagogisk og didaktisk formål,” siger Anniqa Lagergren.

Forældrene er bange

Det har overrasket Anniqa Lagergren, at forældrene næsten er den største udfordring.

“Forældrene er vant til at forbinde tablets med passive spil og videofilm – og noget, der skal begrænses og holdes væk fra børnene. Derfor arbejder vi med at give pædagogerne argumenter, så de kan forklare forældrene, at vi arbejder pædagogisk og didaktisk med børnene,” siger Anniqa Lagergren

Den frygt deler de nordiske forældre. I Island er det klarlagt af Svava Pétursdóttir, der er lektor med speciale i læring hos mindre børn og informationsteknologi på læreruddannelsenpå University of Iceland.

“Forældre vil ikke have mere tankeløse spil på iPads. De skal introduceres til idéen om at arbejde med it på en kreativ og interaktiv måde – og nogle gange er folk bare ikke trygge ved it,” siger Svava Pétursdóttir.

Hendes erfaring er, at det, der virker bedst, er at adressere udfordringen og tage den alvorligt. I virkeligheden er der rigtigt mange pædagoger og lærere, der har samme modstand mod it og reelt er bekymrede for, at børnene bruger for meget passiv it-tid. Netop derfor har Svava Pétursdóttir i samarbejde med kolleger, kommuner og børnehaver på Island udviklet en blog, der skal huse alle de gode (og dårlige) eksempler. Den er lige åbnet, men hun håber, at den vil vokse sig stor i løbet af de næste år.

“I en perfekt verden skulle alle pædagoger og børnehaveklasselærere, der er med i projektet, producere historier og fortælle om deres erfaringer. Så ville alle kunne følge med, og vi kunne sprede det til flere institutioner og skoler,” siger Svava Pétursdóttir.

Hun har nemlig ofte hørt, at når først pædagoger og forældre ser de konkrete eksempler og selv bliver trygge ved teknikken, så forsvinder frygten.

Ugens barn

I Reykjavik lod kommunen sig inspirere af kollegerne fra Helsingfors. Her har børnehaver indført “Ugens barn”. På skift skal børnene i en uge tage billeder af det, de godt kan lide. Derefter taler de med en pædagog om billederne, inden de præsenterer dem for den børnegruppe, de selv er en del af.

“De fik en pris fra Reykjavik Kommune. Forældrene sender billeder, og barnet går rundt i børnehaven og tager fotos. De kalder det ’film-tid’ –, de har en projektor og bruger denne aktivitet som element i den sproglige udvikling,” siger Svava Pétursdóttir.

Anniqa Lagergren er optaget af børns ret til at udtrykke deres tanker og følelser. Det står faktisk i Børnekonventionen, fortæller hun – og her har billedmediet en fordel.

“Antallet af børn med andre modersmål end svensk er steget voldsomt de senere år, og der er også mange børn, der af andre årsager ikke har sproget med sig. Her er digitale billeder ofte et vigtigt værktøj, der hjælper børn og pædagog til bedre dialoger,” siger hun.

Ifølge Anniqa Lagergren er det ofte timingen, der er svær at gennemskue. For hvornår er det lige, at kamera og tablets skal ud af skabet? Og hvilke udtryksformer fungerer bedst i hvilke sammenhænge?

“Nogle gange er drama måske det bedste bud. Nogle gange giver det mening at optage på video, så børnene kan se det igen senere, spørgsmålet er bare i hvilke tilfælde…,” siger Anniqa Lagergren.

Og det er den slags eksempler, DILE-projektet gerne vil samle på en fælles online portal, diskutere i netværket og indsamle data fra, så der senere kan gennemføres forskning.

Hele fødekæden er med

Et stærkt ben i dette netværksprojekt er, at alle interessenter i undervisning af små børn er med i netværket. Både Svava Pétursdóttir og Anniqa Lagergren fremhæver betydningen af, at kommunernes administration også er repræsenteret i tæt samarbejde med universiteternes forskningsenheder.

“Hvis vi fortsætter med dette projekt, ser jeg gerne et stærkere fokus på forskning. Vi har både brug for data om succeserne, og det der fejler,” siger Svava Pétursdóttir.

Indtil videre er hun glad for det, der allerede er nået. Som specialist i både digital læring og uddannelse af mindre børn, var det næsten en gave at blive inviteret med i projektet. Det første mål var at danne netværk, skabe mere viden og få afprøvet metoder ude blandt pædagoger og børn. Den del er helt klart nået, mener hun.

“Både de konkrete eksempler fra børnehaver og forskningen er vigtig. Der er en meget kort rute. Jeg lærer mine pædagogstuderende noget, og så tager de det med til børnehaverne,” siger Svava Pétursdóttir.

Deltagere i Nordplus-projektet DILE - Digital Learning in Preschool. Foto: Anniqa Lagergren

Læs artiklen på engelsk: Digital Learning: Children in the Nordics face the same challenges

Mere information

Hjemmesiden: Digital Learning in Preschools
Foto øverst: Et af de børn, der deltager i projektet. Foto: Anniqa Lagergren

Koordinerende institution

  • Halmstad University

Partner institutioner

  • Varberg Municipality
  • Telemark University College
  • University of Iceland
  • Kongsberg Municipality
  • Aalborg University
  • City of Reykjavik, Department of Education and Youth
  • Åbo Akademi University
  • Pedersore Kommun

Program

  • Nordplus Horisontal