Digitale læremidler skaffer tid i hverdagen og åbner nye læringsrum

Nordplus-projekt om digitale hjælpemidler i undervisningen blev pludselig uhyggelig aktuelt under Covid19-pandemien. Målet var oprindelig at undersøge, hvordan digitale læremidler kunne frigøre tid hos lærerne og skabe nye kreative løsninger. Det lykkes meget hurtigt!

Af Joan Rask, journalist

Hvilke it-programmer fungerer mest sikre? Og hvad egner sig bedst i hvilke situationer? Er der oplagte faldgrupper? Og hvordan får den enkelte lærer tid og mulighed for at lære nye værktøjer at kende i en travl hverdag? Det er nogle af de spørgsmål, som Veronika Skripacova, international koordinator hos CLIL Education Centre, Riga stillede sig selv og sine kollegaer.

“Idéen var at forbedre processerne i vores virksomhed og give lærerne mere tid og rum til at arbejde med eleverne på en kreativ måde. Jeg var så frustreret over, at vi spildte lærernes tid på rutine arbejde som at registrere fremmøde og finde effektive metoder til at følge elevernes arbejdsmetoder og så videre. Vi havde brug for nogle automatiserede processer,” siger hun.

Det førte i 2020 til etablering af Nordplus-projektet “Digital Creative Education” under Nordplus Junior med CLIL Education Centre som koordinerende partner. Seks vidt forskellige typer af uddannelsesinstitutioner fra fire lande blev partnere. Sammen skabte de projektet og netværket, der skal hjælpe alle partner-institutioner med at forbedre deres egne kompetencer indenfor de digitale læringsrum med konkret fokus på digitale hjælpemidler, apps m.v.

Og da pandemien væltede ind over Norden og de tre baltiske lande, besluttede netværket at intensivere arbejdet og gennemføre alle dele af projektet. Det betød, at det planlagte partner-møder i Klaipeda i Litauen blev afholdt digitalt.

"Vores litauriske partnere viste os videoer, at det de gør på skolen, og vi diskuterede alle de planlagte emner online. Partnermødet var meget succesfuldt på trods af situationen, fordi det bragte os sammen, og det fik os alle til at lære af hinanden - selvom vi alle stod over for en meget alvorlig situation," forklarer hun.

En af deltagerne er Josef Berg, der er vice-rektor på Norlights Montessoriskole i Stavanger. Han deltog i online mødet og roser det meget. Behovet for digitale værktøjer var stort før pandemien, men pludselig gik det fra nice-to-have til en nødvendighed.

En Montessori-skole bygger på pædagogiske principper, udviklet af den italienske børnelæge Maria Montessori og her er fokus på det enkelte barns udvikling og det hele individ og her kommer den digitale læring brusende ind i læringsrummet. Josef Berg var nysgerrig på, hvordan skolen kunne sikre sig, at børnene lærte det, de skulle digitalt - men i høj grad også hvordan eleverne lærte det, og hvordan de havde det - også betegnet som børnenes “Cyber wellbeing”.

“Der er så mange kompetencer, som vores elever bliver nødt til at tilegne sig, og det kræver, at både lærere og elever involverer sig i digitaliserings-processer… Der er ingen ende på det,” siger han og trækker næsten opgivende på skuldrene samtidig med at et stort smil breder sig over hans ansigt.

Josef Berg er nemlig ikke i tvivl om, hvilke fordele der også findes inden for digitalisering, hvis man forstår at udnytte dem. Han har lavet en søgning i skolens digitale arkiv og undersøgt, hvor mange gange ordet “digital” blev brugt.

“Der er så mange… For eksempel forventes det, at eleverne kan træffe deres forholdsregler vedrørende digitale ressourcer, eleverne forventes at kunne orientere sig i professionelle digitale ressourcer på biblioteker og at kunne forholde sig til, hvor pålidelige kilderne er osv., osv.,” fortsætter han sin højtlæsning fra sine søgeresultater.

Han er næsten helt forpustet over alt det, en almindelig underviser forventes at kunne give eleverne med i bagagen.

“Vi er helt sikkert IKKE i stand til at definere os selv som “digitalt dannede, ” endnu. Det skyldes også de konstante forandringer på området, så i stedet for har vi brug for at vide, hvad der sker andre steder og så - måske kan vi selv implementere noget af det,” sige Josef Berg.

Han er allerede glædelig overrasket over udbyttet af Nordplus-projektet, fordi det har virket som en motor for forandringer, fordi alle føler sig forpligtet positivt overfor både egne kolleger og de nye nordiske/baltiske kolleger og netværk.

“At være en del af projektet hjælper os med at orientere os mod ændringerne. Det er vigtigt. Hvis vi blot lærer om det, vil det ikke være praktisk, og det vil ikke blive en naturlig del af skolens kultur. Dette er en rejse for os alle, både lærere og elever. Vi lærer, og vi deler og det er det, vi har brug for, for at forbedre vores færdigheder,” forklarer han.

Covid-19 tændte en turbo

Med Covid19-pandemien fik Veronika Skripacova og hendes partnere pludselig endnu mere fokus på den helt konkrete implementering af værktøjerne. Nu var det ikke længere et spørgsmål om, hvornår de digitale værktøjer skulle i brug. For mange blev det en her-og-nu virkelighed, hvor stort set alt undervisning pludselig skulle foregå digitalt.

“Pandemien skubbede projektet ind i et dybere læringsniveau og vi har alle lært meget mere, end vi nogensinde havde drømt om,” fortæller Veronika Skripacova.

Hun taler hurtigt. De engelske ord kommer som energibølger med et dybt engagement og en stor lyst til at dele viden. Hun begyndte at give timer i engelsk til lettiske børn, da hun kun var 21 år gammel. Dengang, som helt ung lærer, blev hun involveret i sit første Nordplus-projekt, og det fik afgørende positiv betydning for hendes karriere.

“Ingen ønskede at deltage i projektet dengang, fordi ingen kendte til Nordplus. Mine kolleger troede ikke, at vi ville kunne gennemføre det første projekt, men det gjorde vi,” forklarer hun.

Nordplus etablerede sine første projekter i de baltiske lande i 1991, og i dag er uddannelsesinstitutioner i de baltiske lande ligestillede med de nordiske partnere. Pionerånden fra dengang bærer Veronika stadig med sig, og hun kan ikke betone nok, hvor vigtigt hun ser det internationale samarbejde.

”Alle lærere bør være en del af det internationale arbejde. Hvis de ikke er det - arbejder de i en kasse. Lærere, der har arbejdet 35 år på samme skole, oplever en anden virkelighed, sammenlignet med lærere, der har arbejdet i andre organisationer og har set andre lande. Jeg tror, at vi alle sammen har brug for et virkeligheds-tjek nu og da, ”siger hun.

Virkelighedstjek - handicappet eller ikke handicappet

Den virkelighed, der møder elever, der er raske, er meget anderledes end den virkelighed et barn med handicap møder. I Litauen findes en særlig skole for handicappede børn. På den statslige skole Šiauliai Sanatorium School får børn deres skolegang i trygge og lærende omgivelser samtidig med, at der bliver taget aktiv hånd om deres handicap - uanset om det er fysisk eller psykisk. Eleverne kommer fra hele landet og de fleste er født med deres handicap.

Anželika Grigaliūnė er international koordinator på skolen. Hun har blandt andet ansvar for de syv igangværende internationale projekter, som skolen er involveret i lige nu. Her var det også et klart ønske om konkret håndfast læring af nye digitale værktøjer, der var drivkraften til at blive partner.

“Vores skole er en åben, aktiv institution, og vi ønsker at være internationale, fordi internationale partnere kan give os nye idéer og nye perspektiver på hverdagens problemer”, siger hun.

Og tilføjer:

“Det er også virkelig rart at møde nye mennesker og lære af deres erfaringer. Dette projekt gav os mulighed for at dele et digitalt værktøj med andre og lære om nye - og at lære hvordan man bruger det. Der er stor forskel på at lære noget teoretisk eller prøve det i det virkelige liv og kunne tale med kolleger omkring det,” forklarer hun.

En helt tydelig effekt af pandeminen og dette projekt er, at alle lærere nu ser værdien af både digitale læringsværktøjer og at kunne tale engelsk.

“Særligt de ældre lærere har haft nogle problemer med at bruge de digitale værktøjer, så vi skabte en kollega-til-kollega gruppe, hvor jeg underviser om eftermiddagen i alle de værktøjer, som vi har fundet via dette projekt. Det er rigtig mange der deltager, og undervisningsformen gør det nemmere for lærerne at spørge frit,” siger Anželika Grigaliūnė.

En anden vigtig faktor er det engelske sprog. De der ikke kan kommunikere med partnerne og som har svært ved at læse det engelsk, der bliver brugt i værktøjerne, kommer i problemer. På skolen findes mange ressourcepersoner, der hjælper eleverne med forskellige opgaver - også mere praktiske og fysiske. De har også brug for digitale værktøjer og at kunne engelsk. En sideeffekt har derfor været, at der nu er mange flere lærere tilmeldt engelskundervisning til næste år.

Anželika Grigaliūnė er selv aktiv som underviser og glad for den positive modtagelse, som projektet har fået.

”I dette projekt er det kun lærerne, der kan deltage, men i fremtiden håber vi, at netværket kan brede sig, så eleverne også kan deltage,” siger hun.

Mere information:

• Digital Creative Education  (projektets hjemmeside)

Koordinerende institution

• CLIL Education Centre, Preschool "Flying Colours", Latvia

Partner institutioner

• Siauliai Sanatorine School, Lithuania
• Nordlights Montessori School, Norge
• Edukateka, Lithuania
• Vilnius Municipality’s Grigiškės Šviesos Gymnasium, Lithuania
• Illuka School, Estonia

Program

• Nordplus Junior