Fælles udfordringer – men forskellige løsninger
Et socialpædagogisk netværk med rod i praksis har gennem flere årtier skabt forbilledlige kommunikationsveje mellem Norge, Sverige og Finland. Det fører til forbedringer til gavn for børn og unge med særlige behov.
Af Joan Rask, journalist
Når vi hjælpes ad, når vi længere – sådan lyder det fra forskere fra både Norge, Sverige og Finland, når de bliver spurgt, hvorfor netværket Gemensamma Vägar (Samme vej) er nødvendigt. Et netværk, samlet omkring det socialpædagogiske felt i Norge, Sverige og Finland, der har eksisteret i mere end 25 år.
En af grundlæggerne er svenske Gerd Petterson, der er lektor på Umeå universitet. Hun har arbejdet inden for det socialpædagogiske felt hele sit arbejdsliv. Hun forsker, underviser, har skrevet et hav af artikler og udgivet bøger. Under det hele løber der en rød tråd af nordisk samarbejde, og her har netværket Gemensamma Vägar en særlig betydning.
- Når vi ser på det pædagogiske og læringsmæssige grundlag på skoler i de tre lande, opdager vi lighederne. Det er jo det, man ofte kalder den nordiske skolemodel. Gennem samarbejdet kan vi støtte hinanden med at forstå vores egne systemer bedre, at forbedre vores praksis – og i sidste ende udvikle vores skoler. Det kan vi, fordi målet med den praksisnære del af forskningen er at støtte skolernes udvikling. Det er en virkelig vigtig del, siger Gerd Petterson.
Hun fremhæver, at styrken ved netværket er, at dialogen går både til-og-fra de universitetsbaserede forskningsniveauer, fordi det også rummer rektorer fra de kommunale folkeskoler, skolelærere, studerende og faktisk er også det statslige niveau i alle tre lande repræsenteret
- Det nordiske samarbejde er helt afgørende, især i den tid, vi lever i nu. Et konkret eksempel er fjernundervisning målrettet børn, der bor i øde egne, som vi begyndte med i Sverige, og som norske kolleger senere arbejdede videre med i et større projekt, siger hun.
Tyndtbefolkede landområder
Børn og unge, der har særlige undervisningsbehov, som bor i tyndtbefolkede områder, risikerer at blive tabere, fordi deres lærere ikke har tilstrækkelig faglighed og derfor ikke kan give dem den undervisning, de har brug for. Det vilkår er ens, siger Terje Malin, afdelingsleder i STATPED, den norske statslige styrelse inden for social-pædagogik.
- Jeg synes, det er interessant, hvor forskelligt vi løser opgaven. I Sverige er de fleste børn med særlige behov på specialskoler, og i Finland er specialskolerne et frivilligt tilbud. Det har været ret lærerigt at se, hvordan det fungerer i praksis. I Norge har vi ikke specialskoler som det normale – men der findes nogle specialskoler eller specialgrupper for visse elevgrupper med store, komplekse behov i de største byer, siger Terje Malin.
I Norge er grundprincippet, at alle skolebørn har ret til undervisning, der hvor de bor. Det betyder, at de bevarer fællesskabet med jævnaldrende børn lokalt.
- Hvis en skole ikke har de nødvendige kompetencer kan den søge hjælp hos os i STATPED. Hjælpen kan ske online, og vi rykker også ud og observerer barnet og støtter skolens personale med at tilrettelægge undervisningen, siger han.
Han forklarer, at der ikke er ret mange miljøer og netværk i Norge inden for det socialpædagogiske område og netop derfor har det stor værdi at deltage i Gemensamma Vägar.
- STATPED’s rolle i netværket er at være samarbejds- og samtalepartner. Det er universiteter og skoler, der driver netværket. Vi deler ud af vores viden og forskning, og vi har også vores egne præsentationer på de konferencer, som netværket udbyder,” forklarer Terje Malin.
STATPED’s statslige søsterorganisationer i Sverige og Finland er også repræsenteret i netværket, og de tre myndigheder deler viden indbyrdes og skiftes til at sende repræsentanter til møderne.
- Det er spændende, fordi vi får indblik i det, der rører sig i forskningsmiljøerne. Det giver os mulighed for at komme med input og forslag til universiteterne, det kan fx være udfordringer, som de studerende møder, skolevægring eller andre mangler, som vi ser, siger han.
Som led i Nordplus-projektet Gemensamma Vägar 2.0 er fagpersoner fra alle tre lande inviteret til konference i Umeå i efteråret 2025. I 2024 blev der afholdt konference i Mo i Rana. Begge konferencer blev gjort muligt via Nordplus-midler.
I Mo i Rana var Terje Malin blandt oplægsholderne, og han deltog også selv i konferencen:
- Det er inspirerende at høre oplæg fra forskellige projekter – både dem, der er lykkedes og dem, der gav udfordringer. Det giver et ærligt billede og det er samtidigt værdifuldt at opleve, hvordan vi i hvert land arbejder med social-pædagogik. Selvom systemerne er forskellige, kæmper vi med mange af de samme problemer, siger han.
Relationer bærer succesen
Det samme billede beskriver Anna Kristina Ström, der er professor i social-pædagogik ved Åbo Akademi, Finlands svensktalende universitet. Her uddannes speciallærere og specialpædagoger. Hun var også med til at skabe netværket for mere end 25 år siden.
Nordplus projektet "Gemensamma Vägar"
- Et af mine nyeste projekter, som faktisk opstod via Gemensamma Vägar, handler om undervisning i landområder – såkaldt ’Rural education’, hvor jeg forskede i digital vejledning sammen med Gerd Pettersson, siger Anna Kristina Ström.
Hun peger på tre centrale elementer for at dette netværk har overlevet så længe.
- Når man ser på det samarbejde, vi har haft gennem alle årene – så har vi udviklet en række gode modeller. Først og fremmest konferencen Gemensamma vägar, som faktisk er ret enestående, fordi den både er for forskere og praktikere – og ikke som normalt rettet enten mod forskermiljøerne eller fagpersoner i praksisfeltet, siger hun.
Hun præciserer, at det helt banalt også handler om kontakt mellem mennesker, og dermed forbindelser mellem universiteter og mellem skoler, der sammen udvikler ideer og afprøver løsninger i praksis.
- Hvis ikke det formelle netværk og konferencerne havde været der, ville disse projekter måske ikke være opstået. Jeg har været involveret i mange projekter, der ikke direkte er en del af Gemensamma vägar, men som har klare berøringspunkter. Det er fx udvikling af modeller til Glesbygdsskolerne og grundlaget for den nye læreruddannelse i Norge, der bl.a. handler om at tage bedre højde for de særlige behov, der er for lærere, på skoler i tyndt befolkede områder.
For både Anna Kristina Ström og Gerd Petterson er det i disse år særligt vigtigt at introducere yngre forskere og undervisere til deres ligesindede i nabolandene.
– Vi har talt om, at vi kunne gøre netværket til et egentligt nordisk projekt – og få både Danmark og Island med – og selvfølgelig også Grønland. Det ville være virkelig interessant. Det er de nye kræfter, der skal forme fremtiden. Men jeg synes, grundlaget er så solidt og veletableret, at jeg både tror og håber, at netværket vil bestå.
Udgivelser i regi af netværket:
Udgivelser i regi af netværket:
- Digital boglancering af Antologin "Praktiknära forskning och utvecklingsarbeten i Nordisk skolkontext"
- Antologi i nordiskt samarbete
Læs artiklen på engelsk:
Coordination Institution
- Nord Universitet, Bodø, Norge
Partner Institutions
- Umeå Universitet, Pedagogiska institutionen, Sverige
- Åbo Akademi Universitet, Vaasa, Finland
- STATPED, Norge
- Nesna Kommune, Norge
- Umeå Kommune, Utbildningskontoret