Først et netværk – så sammen om et projekt
Personlige erfaringer med traumer, sygdomme og lidelser kan forvandles til en ressource til gavn for andre, hvis den ramte får den rette sparring og læring – derfor skabte institutioner og NGO’er et nordisk-baltisk netværk inden for erfaringskonsulenter/Peer Support Working.
Af Joan Rask, journalist
Hvad gør man på en uddannelsesinstitution, der uddanner erfaringskonsulenter, og som ønsker at blive bedre?
På KBT Fagskole i Tronheim i Norge lagde de en plan. De ville skabe et nordisk-baltisk netværk omkring det at uddanne og afholde kurser for erfaringskonsulenter også kaldet Peer Support Workers. En af dem, der var med fra begyndelsen, er lærer Preben Hegland.
- Vi ville gerne udvikle os som uddannelsesinstitution, og da det i Norge foreløbigt kun er os, der tilbyder uddannelse til erfaringskonsulenter på fagskoleniveau, afsøgte vi mulighederne internationalt. Vi valgte de nordiske og baltiske lande, fordi vi nemmest ville kunne spejle os i hinandens problemstillinger – og fordi vi simpelthen vidste for lidt om, hvad der skete i landene omkring os, siger Preben Hegland.
Først søgte de i eget netværk, men de gennemtrævlede også hjemmesider fra Island og fra de tre baltiske lande med Google Translate. Da uddannelsen til erfaringskonsulent ikke er en formel uddannelse andre steder end i Norge og Finland, ledte Preben Hegland og hans kollegaer blandt NGO’er, communities, uddannelsesinstitutioner og klinikken med sundhedsydelser.
- Det var lidt slidsomt, men det lykkes! I første omgang ville vi samle partnere til et netværk, og dernæst håbede vi, at netværket kunne skabe et projekt, hvor vi i fællesskab kunne udvikle undervisningsmateriale, siger Preben Hegland.
Et traume er også en ekspertise
På KBT Fagskole kommer de studerende med deres personlige erfaringer med fx sygdomme, lidelser og andre former for traumer. De lærer at omsætte deres erfaring til gavn for andre, for når erfaringskonsulenterne lykkes, sker der noget godt for både den person, der deler ud af sin erfaring og det menneske, der modtager støtten.


- De studerende kommer med vidt forskellige baggrunde, nogle har levet på gaden, andre har siddet i fængsel eller oplevet voldsomme traumer, siger Preben Hegland.
Han forventer, at uddannelsen i Norge i løbet af få år får egne ECTS-point.
Da skolen for tre år siden undersøgte, hvor mange der havde fået relevante job eller var fortsat i anden uddannelse, viste tallene, at det var lykkedes for ca. 60%.
- En uddannelse hos os kommer til at betyde alt for den enkelte! Nogle af de her mennesker har aldrig troet, at de ville kunne uddanne sig. Det er mestring i praksis. Det betyder så meget, og det er en stor glæde at opleve, siger Preben Hegland.
Netværket lykkedes!
Men det er ikke kun de studerende, der lykkes. Det gjorde netværket også; det blev etableret, og via et Nordplus-projekt blev det muligt at mødes fysisk.
- Alle lande i Norden og Baltikum står vidt forskellige steder, og alle er i gang med at udvikle feltet, derfor giver det mening, at vi deler erfaringer og viden. Det er så vigtigt at opleve andre måder at gøre tingene på, siger Preben Hegland.
En af deltagerne på det første netværksmøde var specialist i folkesundhed Greta Klidziutė fra Mental Health Perspectives i Litauen, der er en veletableret NGO inden for psykisk sundhed og menneskerettigheder. For hende var det luksus, kun at mødes for at netværke.
- I mange projekter springer vi direkte ud i arbejdet uden rigtigt at kende hinanden, og så rammer vi udfordringerne undervejs. Men her fik vi chancen for at lære hinandens styrker at kende og så arbejde sammen bagefter. Det har været det perfekte miljø at samarbejde i – og det er det stadig, siger Greta Klidziutė.
Fælles undervisningsmateriale
Da netværket først var etableret, skulle der arbejdes! Endnu en ansøgning blev sendt til Nordplus i 2024. Denne gang gjaldt det udvikling af fælles læringsmateriale, guidelines og videopræsentationer. Materialer, som har stor værdi for den litauiske partner.
- Erfaringskonsulenter er stort set ukendt i Litauen. Vi sidder fast i en biomedicinsk tankegang, så det er svært at argumentere for, at erfaringskonsulenter kan løse problemer. Men nu begynder regering og kommuner endelig at vise interesse, siger hun.


For Greta Klidziutė og hendes kollegaer handler deres deltagelse i netværket også om at blive klogere på tænkningen og at finde de gode argumenter.
- Vi samarbejder tæt med Island, fordi de også er ret nye på området og kun er lidt foran os. Lige nu har vi et anti-stigmatiserings-projekt, hvor vi prøver at få folk til at stå frem og tale åbent om deres udfordringer. Vi er i gang med at samle en form for community, og vi håber, at det kan lede frem til et pilotprojekt med erfaringskonsulenter, siger Greta Klidziutė.
For hende er det vigtigste fællesskabet.
- Det en kæmpe hjælp at se, hvordan andre lande udvikler området. Danmark, Sverige og Norge er meget længere fremme end os – de arbejder allerede med udfordringer, vi slet ikke er stødt på endnu. For os er det virkelig værdifuldt at være en del af de diskussioner og at lære af deres gode erfaringer. Og personligt er det en stor inspiration at arbejde sammen med dem og se, hvordan tingene rykker fremad, siger Greta Klidziutė.
Den danske partner i projektet er Det Sociale Netværk, der har lang erfaring med erfaringskonsulenter, der i Danmark blot kaldes peers.
Projektkonsulent Marie Vester Koch forklarer:
- I det konkrete arbejde opstår der altid en masse spørgsmål, for hvordan sikrer man, at folk, der bruger deres levede erfaring, rent faktisk formår at gøre det på en måde, der er godt for dem selv og for andre?
I Danmark tilbydes kurser, der varierer fra få dage til flere uger og det er meget forskelligt, hvad der kræves, for at du kan blive ansat.
- Uddannelseslandskabet for peers er meget fragmenteret. Det ligger lokalt hos kommuner og regioner, og det kan være enormt svært at overskue for dem, der gerne vil uddanne sig og arbejde i feltet, siger Marie Vester Koch.
Ingen formel organisering
Selvom peers [erfaringskonsulenter] bruges bredt og aktivt i psykiatrien, hos kommunerne og i sundhedssektoren generelt, findes der hverken en formel uddannelse eller organisering af området.
- Alle har jo forskellige indgangsvinkler og også forskellige forståelser af mental sundhed, så for os har det været utroligt værdifuldt at opleve, hvordan de andre lande arbejder. Vi er meget inspireret af nordmændene, der har skabt et rigtigt godt fundament via den formelle uddannelse, siger Marie Vester Koch.
Hun nævner også den politiske virkelighed, for uanset situationen i et land, kræver det ressourcer og politisk vilje at gennemføre gennemgribende forandringer.
- Fordi det er relativt nyt for beslutningstagere, kan det få stor betydning, at vi kan beskrive, at i Norge gør de sådan og i Litauen gør de det på den her måde. I netværket skaber vi en form for best practice på området, siger hun.
Den samme positive effekt bliver også fremhævet af Preben Hegland.
- Da de svenske partnere var på besøg hos os i august, hjalp vi dem med at beskrive, hvorfor det er en god idé med en formel uddannelse, siger han.
I efteråret 2025 samles netværket i Gøteborg til en workshop om fælles undervisningsmateriale. Her benytter de danske partnere anledningen til en ekstra dag med studiebesøg og de har inviteret repræsentanter med fra flere danske kommuner og regioner.
- De gør det super godt i Sverige! Deres peers [erfaringskonsulenter] bliver i ansættelserne rigtig længe, i forhold til det vi oplever i Danmark. Så det er vi nysgerrige på - for hvordan on-boarder de? Hvordan superviserer de? Og hvad tilbyder de i efteruddannelse, så deres peers [erfaringskonsulenter] får lyst til at blive? spørger Marie Vester Koch.
For de norske initiativtagere har netværket for længst vist sin berettigelse, og det glæder Preben Hegland. Han har et godt råd til andre, der overvejer at skabe et netværk.
- Man undervurderer ofte, hvor meget de fysiske møder betyder. Man bør tage chancen og deltage, selvom det ikke er helt tydeligt, hvad udbyttet vil blive. Når vi samles, får vi altid mere ud af det, end vi troede, siger Preben Hegland.
FAKTA
Erfaringskonsulent-uddannelsen på KBT Fagskole
- Antallet af studerende er vokset fra ca. 30 i 2020 til knap 200 i 2025
- Foregår både digitalt og med fysiske mødesteder i bl.a. Hamar, Kristiansand, Stavanger, Sarpsborg, Tromsø og Ålesund.
- Alder: 25–60 år
- Baggrund studerende: mennesker med personlige erfaringer i form af fx fængselsophold, psykiske lidelser, fysiske sygdomme og traumer, derudover fx også socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker.
- Uddannelsen varer et år på fuld tid og to år på deltid (både teori og praksis).
Læs artiklen på engelsk
Koordinerende institution
- KBT Fagskole, Norge
Partner institutioner
- Nationell Samverkan för Psykisk Hälsa, Sverige
- Kogemusnõustajad MTÜ, Estland
- Hlutverkasetur, Island
- Mental Health Perspectives, Litauen
- Zelda, Letland