Handicappede har brug for et arbejde

Evnen til at klare sig selv går via et job - også selv om man er handicappet fysisk eller psykisk. Den viden deler fire institutioner fra Finland, Færøerne, Estland og Litauen, men de deler også en masse mere.

“Vi gik direkte til det konkrete niveau i dette projekt, og vi har allerede implementeret de nye metoder, vi lærte af hinanden,” siger Minna Sandberg, der er administrator på Validia Vocational College i Järvenpää, der ligger ca. 50 kilometer fra Helsingfors.

Minna Sandberg var koordinator på projekt 'Empowerment by Employment', der løb fra sommeren 2014-16, og hun er lidt stolt af resultaterne, for effekten er begyndt at komme.

“Vi blev mest inspireret af video-cv fra Litauen, og det hjælper os meget i dagligdagen nu,” siger hun.

Video-cv — det virker!

Alle deltagerlande blev stærkt inspireret af den litauiske skole Valakupiai Rehabilitation Centre, der bruger video-cv i arbejdet med de handicappede. Natalja Markovskaja er lærer på den litauiske skole og deltog i projektet. Hun fortæller, at de små video-cv er en stor succes.

“Der er en masse fordomme mod mennesker med handicap. Arbejdsgivere har ofte tendens til at se dem uden tænder og arme,” siger Natalia Markovskaja, og viser samtidig horn i panden og ler.

Det er nemt at forstå, at det er svært at beskrive skriftligt, hvordan man selv ser ud, og samtidig overbevise en arbejdsgiver om, at man kan bestride et job. Sådan er det altid som jobsøger, men når man er handicappet, er udfordringen selvfølgelig endnu større.

“Vi begyndte, fordi vi ville forbedre indtrykket af personen, og vise hvem personen er i virkeligheden," forklarer hun.

Og det hjælper.

“Det giver personen en mulighed for at sige hej, og arbejdsgiveren ser, at personen er virkelig behagelig, kan køre bil, håndtere en computer og ser venlig ud,” siger Natalja Markovskaja

Vil gøre mere

Den litauiske skole gik med i projektet, fordi de ville undersøge, om der var muligheder, de ikke udnyttede. Virkeligheden er nemlig, at det er svært at motivere arbejdsgiverne til at ansætte medarbejdere med handicap.

“Vi tog en kæmpe stor ting fra Estland. De arbejder med træning af arbejdsgiverne. Vi tilpassede det lidt, og nu er det implementeret," siger Natalja Markovskaja.

Hun forklarer, at modstanden blandt arbejdsgivere ofte handler om uvidenhed, for der er mange virksomheder, der gerne vil tage mere socialt ansvar. Paradokset er ofte, at når Natalja Markovskaja og hendes kolleger i Litauen og de øvrige deltagerlande spørger virksomheder, hvad de konkret gør i forhold til Socialt Ansvar, taler de om miljømæssige tiltag og fortæller, fx at plastikflasker er afløst af vand i kander og den slags.

“De kommer ikke i tanke om integration af sårbare grupper i medarbejderstaben,” siger hun.

På Valakupiai Rehabilitation Centre gik det hurtigt fra ide til handling og første konference er allerede afholdt i samarbejde med Swedbank, der er en stor spiller på det litauiske arbejdsmarked.

“De bruger nu dette diversitet-koncept som en del af deres arbejde med Socialt Ansvar. Det var et meget succesfuldt samarbejde,” Natalja Markovskaja.

International inspiration er vigtig

Validia Vocational College er en stor central aktør i Finland og den inspiration, de får nationalt udspringer typisk af den samme tænkning.

“Finland er sådan et lille land, og vi er nødt til at tage et bredere blik og se udenfor vores grænser for at blive bedre til at finde nye måder at hjælpe vores studerende på,” siger Minna Sandberg.

Hos Validia Vocational College er stort set alle typer af handicap repræsenteret blandt de studerende, og det stiller krav til medarbejdernes kreativitet og arbejdet i projektet blev en kærkommen idebank.

“På vores skole har vi gennemført alle områderne med bedst praksis, trænet vores studerende i alle de nye eksempler og arbejdet med arbejdsgiverne på nye måder - og jeg har ikke hørt en eneste negativ kommentar overhovedet,” siger Minna Sandberg.

Alle de nye metoder er samlet og beskrevet i en folder, målrettet andre institutioner der arbejder med handicappede.

En bedre verden

Projektdeltagerne er nemlig alle eksperter på deres område, og de deler gerne viden og metoder. Satu Kataja er karriererådgiver, og også ansat på Validia Vocational College. Hun har deltaget i alle projektmøderne.

“Jeg så ikke forskelle i holdningen eller nogen form for negativ attitude – selv de arbejdsgivere, der var med i projektet, havde arbejdet med handicappede så længe, at de var blevet eksperter,” siger hun.

Der er derimod lidt variation i de job, handicappede får tilbudt, og det lovsæt, der regulerer området.

“I Finland har vi ikke mange håndværksjob som fx i Litauen. Men vi så, at alle lande brugte deres ressourcer og muligheder og gjorde sig umage med at gøre det bedste," siger Satu Kataja.

Måske lykkes dette projekt så godt, fordi deltagernes grundholdning til, hvordan samfundet håndterer deres svageste, var meget ens. Faktum er, at det kun var metodevalgene, der sprang i øjnene som forskellige.

”Det var meget inspirerende, og jeg vil virkelig gerne lave et tilsvarende projekt igen," siger Satu Kataja.

Den er Natalja Markovskaja med på. Også hun tog gerne fat i endnu et fælles projekt.

”Vi tror, at vi gør det samme på tværs af nationer, at vi som befolkning er ens, men vi gør total forskellige ting. Hvis vi lærer af hinanden – i små bidder – tror jeg, at vi kan gøre verden til en bedre verden,” siger Natalja Markovskaja.