Højskole skaber flerårigt dansk/baltisk udvekslingsprojekt

Klarsyn om egne privilegier, mere demokratisk dannelse til alle og ikke mindst glade højskole-elever. Det er alt sammen tydelige aftryk fra det mobilitetsprojekt og samarbejde som Mariager Højskole har etableret med skolen NextStep Piiblikool.

Af Joan Rask

”Igen og igen minder jeg mig selv om, hvor vigtigt den mentale sundhed er. Det prioriterer de østeuropæiske lande ikke så meget, det er tabubelagt og noget luftigt. Men det er virkelighed! Det er, hvad jeg har erfaret her!”

Sådan siger Ken Rebane, der er fra Estland og elev på Mariager Højskole på tredje år.

Et flerårigt mobilitetssamarbejde mellem Mariager Højskole og skolen NextStep Piiblikool har de senere år sendt 4-5 estiske elever til Danmark. Her indgår de i undervisningen sammen med danske elever og andre internationale elever.

For Ken Rebane har det været en livsomvæltning af den positive slags, og glæden springer ud af hans øjne, når han tænker tilbage på den dag, han fik besked om, at han skulle til Danmark.

”Det var min drøm at komme hertil – nærmest et mirakel! Jeg troede ikke, det ville ske, for jeg ville aldrig selv have kunnet betale for opholdet,” siger han.

Med Nordplus-midler i ryggen

På Mariager Højskole har de flere internationale elever, fordelingen er ca. 30% internationale og 70% danske. Det giver et reelt internationalt miljø på skolen, der ligger trygt og godt ved en dansk historisk købstad med skov og fjord som nærmeste naboer. For Simon Linde, der er mangeårig lærer på højskolen, er de internationale elever og det dybere samarbejde med den estiske skole en kærkommen ”forstyrrelse” i undervisningen og dagligdagen.

”Det at have internationale elever giver et større udsyn og det beriger vores danske elever at de oplever, at der kommer andre med en helt anden livserfaring. De estiske elever har en lang historik med det tidligere Østeuropa, som også har ”sat sig” i dem,” siger han.

Når de danske elever bliver konfronteret med helt andre måder at se på demokrati, tillid til myndigheder, ytringsfrihed og måden at tale sammen på, udvider det deres horisont, forklarer Simon Linde. Han tror, det er afgørende, at de unge møder jævnaldrende, der står i noget andre levevilkår i deres hjemlande – og det skal begge parter så sammen forsøge at forholde sig til.

”Det fremhæver jeg fx i de fælles samlinger, for når man har levet 70 år under kommunistisk styre, er demokrati-udviklingen stadig i proces i forhold til at få det ”ind i” kulturen. Det bliver en reminder til de vestlige elever om ikke at tage demokratiet for givet og se de rettigheder, de har.

Fra højskoleelev til leder

Simon Graf er tidligere elev på Mariager Højskole og med-initiativtager til opbygning af NextStep Piiblikool. I 2016 lykkedes det ham og to andre at skaffe midler og opbakning til at bygge en helt ny højskole i Tallinn. Det skete med direkte inspiration fra Mariager Højskole, der beredvilligt har delt deres undervisningsmateriale, -systemer og givet gode råd.

”Vi og NextStep Piiblikool er her for elevernes skyld, for at de skal forstå sig selv bedre og vælge deres egen retning i livet,” siger han.

De tre iværksættere har alle været ledere af skolen i en tre-årig periode. I dag er Simon Graf medlem af bestyrelsen, arbejder som præst, er gift estisk og taler næsten flydende estisk. Projektet med NextStep Piiblikool er blevet en del af hans DNA. Hans egen drøm er, at Piiblikool fortsat udvikler sig og tiltrækker flere elever og meget gerne i et øget samarbejde med de nordiske lande.

”Vi tror på den her skoleform og på at dannelse er vigtigt. Andre skoler kører med weekend- og ugekurser, men et fuldtidsstudium, hvor vi udvikler elevernes menneskesyn og giver dem et europæisk udsyn, giver eleverne en stærkere oplevelse og langt bedre mulighed for at lære,” siger han.

Den unge iværksætter indrømmer, at skolens økonomi er en udfordring – og det er det også for eleverne. Selve skoleopholdet er ikke så dyrt, men eleverne skal finansiere deres egen bolig, mad m.v., mens de studerer.

”Støtten fra Nordplus har gjort noget muligt, som ellers ville have været helt umuligt! Vi er rigtig glade for samarbejdet med Nordplus og Mariager Højskole. Det giver vores elever en helt særlig oplevelse i en anden kultur. Det er meget berigende, både for eleverne og for lærerne.” forklarer Simon Graf.

Kontinuitet giver større kvalitet

På Mariager Højskole indrømmer Simon Linde, at han ikke har samme dybe fornemmelse af de øvrige internationale elevers hjemlande. Både for Mariager Højskole og for Piiblikool giver det noget ekstra at have et formelt samarbejde, der strækker sig over flere år.

”Summen af erfaring bliver større! Jeg ser noget genkendeligt i nye estiske elever, fordi jeg har erfaring med de tidligere estiske elever, så på den måde er der en enorm berigelse i at det er det samme land og den samme institution, man samarbejder med, og det gør det nemmere for mig at forstå de mere komplekse strukturer,” siger Simon Linde.

”Jeg oplever fx, at noget af kulturen i Estland er, at Vesten er slaraffenland, noget af det højeste man kan opnå med uddannelsesniveau, høj levestandard, økonomi osv. Jeg har nogle gange på fornemmelsen, at de estiske elever i begyndelsen kikker lidt skævt til sig selv og tænker, at det, de selv kommer fra, ikke står ikke helt mål med det, de kommer ind i. Og så kommer tvivlen; har jeg så noget at byde ind med?”

Erfaringen fra Mariager Højskole er, at lærerne skal turde italesætte denne følelse og sikre sig, at de estiske og de øvrige internationale elever får en forståelse for deres eget værd, og at højskolen netop står for demokratisk dannelse og at alle har noget at bidrage med i fællesskabet uanset baggrund.

Og det ser ud som om, højskolen har fat i noget rigtigt. Hvert eneste hold fra Estland evalueres grundigt af eksterne konsulenter, der interviewer de estiske elever om deres ophold. På den måde ved højskolen, at det er gennemgående, at de i begyndelsen synes, at det både er skræmmende, spændende og meget grænseoverskridende. Men det er også klart, at opholdet bliver en afgørende livs-oplevelse af den positive slags for langt de fleste estiske elever. Det gælder i høj grad også for Ken Rebane, tidligere elev på Piiblikool og nuværende elev på Mariager Højskole.

Begge skoler bygger på et kristent værdigrundlag og det var her, skolernes samarbejdet begyndte, så for Ken Rebane var det på en måde hans tro, der førte ham til Danmark. Internationalt netværk og nordisk højskole-tænkning var nemlig ikke en del af hans vuggegave.

Fra klemt børnehjemsbarn til iværksætter

For den 24-årige Ken Rebane var synet på egne styrker og selvværd en særlig udfordring.

”For mit eget vedkommende – jeg kommer fra et børnehjem… er det første gang – jeg har fundet mig selv. Da jeg kom til Danmark, opdagede jeg, at der var en anden Ken, der havde brug for opmærksomhed. Resultatet er, at jeg i dag føler så meget frihed at jeg nu er klar til at tænke på fremtiden – hvad jeg ønsker at gøre i mit liv,” siger han.

Ken Rebane fremhæver igen og igen værdien af den demokratiske og sociale dannelse, han har været en del af i Danmark. Konkret handler det om undervisning i psykologi, diakoni, ledelse, og dertil kommer selvfølgelig de medmenneskelige relationer, der er umulige at sætte på et skoleskema.

“Det bedste, jeg har lært, er den psykologiske del og den sociale støtte fra lærere og andre elever. Nu kan jeg være i en relation og være vigtig for andre. Det har været en hård rejse, hvor jeg har gennemgået ting, som skulle repareres. Jeg kan sige, at jeg er kommet mig og nu er det tid til at komme videre med mit liv,” siger Ken Rebane.

Han fortsætter langsomt, velovervejet og lidt højtideligt.

”Jeg har en drøm om at skabe en institution eller skole, hvor unge voksne med børnehjemsbaggrund kan komme og føle sig trygge og være en del af et miljø, hvor de kan vokse, blomstre og lære om livet, psykologi og kraften af social støtte. Det vil være fantastisk, hvis jeg kunne bygge en skole i Estland og indarbejde det, jeg har lært her,” siger han.

Tag det med hjem!

For Simon Linde er det kronen på værket, når en elev får lyst, kraft og energi til at bruge det, de har lært, erfaret og oplevet i Danmark i deres hjemlande.

”Mange elever har et ønske om at blive i Vesten og det begræder jeg lidt, for målet med det hele er, at de skal rejse tilbage og bringe deres viden om livsoplysning, demokrati og social dannelse i spil sammen med de mennesker, de har omkring sig. Til deres eget land og til de kommende generationer,” siger han.

På dette hold ser det ud til at lykkes ret godt, for også Rael Mariel Metsamaa vil bruge sig selv hjemme i Estland. Hun er 21 år og har været elev på Mariager Højskole i næsten et år og havde egentlig ikke så store forventninger, inden hun kom.

”Jeg havde ikke planlagt at komme,” siger hun, mens hun smiler og ler lidt.

Da Rael Mariel Metsamaa blev præsenteret for muligheden for et højskoleophold i Danmark, følte hun, at det måtte hun gøre, selvom det var helt ukendt land

”Jeg havde ikke så mange forventninger, da jeg kom, men det har betydet meget mere end jeg troede, det ville gøre. Det har udvidet min horisont. Europæiske lande ligner hinanden, men er også meget forskellige. Det har været så cool at se forskellige kulturer og møde så forskellige mennesker. Faktisk er det svært at sætte ord på,” siger hun.

Mariager Højskole har primært 11-måneders forløb og har ofte elever, der går på skolen i to år. På andet år er undervisningssproget engelsk og her går alle de internationale elever. Som en del af deres forløb, får de ansvar for grupper af førsteårselever, som de skal lede igennem opgaver, samvær m.v.

”Jeg har aldrig set mig selv som leder, men gennem det seneste år er det forandret,” siger hun.

Rael Mariel Metsamaa overvejer selv at blive lærer og er lidt betaget af lærernes engagement.

”Denne skole er unik! Jeg føler, at lærerne virkelig elsker det, de gør og at de oprigtigt holder af de studerende. Vi har intet i Estland, der ligner det! I de baltiske lande er fokus på formel uddannelse og det er ikke så normalt at have et sabbatår,” siger hun.

Faktisk har det ind i mellem været svært at holde fokus på de fag, hun reelt havde besluttet sig for at følge.

”Nogle gange sker der så mange sjove ting, at det føles svært at studere. Man må være streng med sig selv – hvis du vil lære og studere,” siger hun og understreger, at hun har været begge dele - og har lært en masse.

Fakta:

• Piiblikool – www.piiblikool.ee
  Piiblikool er en kristen skole/aftenskole og kirkeligt fællesskab i Estland, der udbyder et års fuldtidsstudium for unge efter gymnasial uddannelse og afholder aftenskole i diakoni, præstegerning m.v.
  
  Piiblikool modtager ingen statslig støtte, men får løbende donationer fra private og kirkelige organisationer.
  
  Skolen er etableret i 2016 med stor inspiration fra Mariager Højskole i Danmark. Fuldtidsstudiet omfatter normalt seks elever pr. år og der er fire fastansatte lærere.

• Mariager Højskole - www.mariagerhojskole.dk
  Mariager Højskole er en dansk højskole etableret i 1954 med et kristent værdigrundlag. Skolen udbyder primært lange kurser på 11 måneder samt et mindre antal korte kurser. Skolen håber, at elever bliver på skolen i to år. Cirka 30% er internationale elever, resten er danske.
  
  Udover et traditionelt dansk højskoleophold med fokus på almen dannelse, fællesskab og udvikling af personlighed, tilbydes også studier på bachelorniveau i samarbejde med internationale universiteter m.v.
  
  
• Hvad er en dansk højskole? / (Folk School / Folk High School)
  En dansk højskole er en ikke-kompetencegivende kostskole, der tilbyder læring inden for næsten alle fag. De fleste studerende er mellem 18 og 24 år og varigheden af et typisk ophold er fire måneder. Det er en kostskole, så du sover, spiser, studerer og bruger din fritid på skolen. Der er ingen faglige krav for adgang, og der er ingen eksamener – men eleverne får et bevis på opholdet.
  Kilde: Højskolerne.dk

Læs artiklen på engelsk

• Folk School Creates Long-term Danish/Baltic exchange project

Koordinerende institution

• Mariager Højskole

Partner institutioner

• NextStep Piiblikool
• Mariager Højskole

Program

• VOKSEN