Hvordan bliver naturvidenskabelige fag interessante?

Af Joan Rask, journalist

De brugte Sverige som det største skrækeksempel i verden. Fordi vi taber en tredjedel af eleverne i naturfagene. Det siger Bo Bergström. Han taler om en konference i Riga.

Bo Bergström er svensk og gymnasielærer på Martin Koch-gymnasiet i Hedemora Kommune, der ligger et par timers kørsel nordvest for Stockholm. Han har været gymnasielærer siden firserne og fulgt udviklingen i det svenske skolesystem. Han er berørt af situationen i Sverige, for en stor gruppe svenske elever klarer sig meget dårligt i naturfagsundervisningen.

“Det er sandt, dele af det er sandt. Vores undervisning fungerer ikke for alle,” siger han.

Det gør undervisningen i Letland derimod, når det handler om de naturfaglige fag som matematik, fysik, biologi og kemi. Her har de styr på grundbegreberne, og her lykkedes gymnasierne med at give alle elever grundfærdigheder.

“Niveauet i undervisningen og blandt lærerne er meget sammenlignelig mellem Letland og Sverige,” siger Bo Bergström.

Arbejdsomme elever

Konferencen skræmte ikke Bo Bergström. Tværimod fik han lyst til at blive klogere på området. Han har derfor deltaget i Nordplus-projektet “No Child Left behind: Making Science Look Simple”. Her samarbejdede Martin Koch-gymnasiet med det lettiske Bauska State Gymnasium, der ligger syd for Riga tæt ved den Litauiske grænse. Her er Maruta Lagzdina souschef. Under projektet blev hun også opmærksom på områder, der kunne være bedre i Letland.

“De involverede lærere udvidede deres teoretiske og forskningsbaserede kompetencer - ikke kun i klassen, for de fik også erfaring i at bruge universitetsbaseret forskning,” siger Maruta Lagzdina.

At arbejde med længerevarende projekter er ikke normalt i Letland. Derfor er større projekter, der kræver fordybelse utroligt svære at gennemføre. Her er en lektion 40 minutter, og det er normalt ufravigeligt. Aktiviteter i naturen er derfor altid begrænset af tid, og fælles ture med overnatning er aldrig en del af skemaet.

“Lærerne fra Bauska State Gymnasium var imponerede af de svenske underviseres professionalisme, entusiasme og hårde arbejde. De satte også pris på de studerendes aktive engagement og interesse i deres studier,” siger Maruta Lagzdina.

Bo Bergström mindes med glæde en tredages ekspeditionstur til den svenske vestkyst, som to lettiske lærere deltog i.

“De var meget imponerede over, hvor godt vi fik de studerende til at samarbejde - og at de unge frivilligt arbejdede på deres projekter hele dagen til næsten midnat,” siger Bo Bergström. 

Han smiler og griner lidt.

“Grundlæggende tror jeg nu ikke, at Sverige er på vej i den forkerte retning,” siger han.

Han ved nemlig godt, hvad svenske lærere er dygtige til, og hvor han synes, at problemerne er.

Grundlærdom er kedelig

“I Sverige misser vi grundkundskaberne og går direkte til projektarbejdet. Det er her, vi taber for mange elever,” siger Bo Bergström.

Besøget i Bauska gjorde det helt tydeligt for ham, at det er grundbegreberne i de naturfaglige fag, der halter i Sverige. I Letland er fokus i langt højere grad på grundfagligheden, og den del af arbejdet har de helt konkret mere tid til. Lærerne skal nemlig ikke selv producere deres undervisningsmateriale. Det meste produceres af staten.

“Er du dygtig, og elsker du naturfagene, bliver du bedre i Sverige end i Letland, men er du i middelgruppen eller dårligere, bliver du bedre i Letland.”

Faktisk gik det op for deltagerne, at Sverige både har de dygtigste og de svageste elever, mens Letland er langt dygtigere til at få alle løftet med fagligt.

“Vi kunne godt bruge Letlands hjælp til at producere bedre opgaver og øvelser,” siger Bo Bergström.
I samme øjeblik tilføjer han, at svenske lærere og studerende til gengæld scorer højere på motivation og kreativitet.

“I Sverige kender vi vores elever og har fin personlig kontakt med dem, og vi lærere har meget større muligheder for at tilrettelægge undervisningen efter det behov, vi ser - og hvad vi selv foretrækker. Det er meget motiverende,” siger han.

Forskning og udvikling

Projektet skulle undersøge, hvordan motivationen blandt lærere kunne øges. For det er en kendt sag, at negative elever, der kun vrangvilligt deltager i undervisningen, mindsker motivationen hos lærerne. En ond cirkel der giver endnu mere umotiverede elever. A. Baranova er biologilærer på Bauska State Gymnasium, og hun vil gerne kunne motivere sine elever bedre. 

“Praktiske workshops er meget vigtige i forhold til at fremme de studerendes motivation for at lære biologi,” siger hun.

Maruta Lagzdina fremhæver, at alle lærere fra Letland er enige om, at projektet både gav dem et fagligt løft, et frisk pust og lysten til at prøve noget nyt.

“Efter min mening var det mest værdifulde i projektet muligheden for ny erfaring og viden, og at diskutere emner i relation til undervisning og metoder til motivation så alle børn kan lære naturfag,” siger Maruta Lagzdina.

DNA, data og venskaber

De naturfaglige fag har generelt svært ved at tiltrække studerende. Både gymnasiet i Sverige og i Letland håber, at studerende og lærere fremover vil være mere motiverede. For projektdeltagerne har projektarbejdet i sig selv været en stor motivationsfaktor.

“Jeg har fået venner for livet, lært en masse om mit fag og også om Letland, dets kultur og samfundet i dag,” siger Bo Bergström.

Han har også den oplevelse med i bagagen, at han har undervist i Letland.

“Det største problem i projektet var sproget. De lettiske naturfagslærere har hele tiden brug for tolke. De kan ikke undervise mine elever, men jeg kan undervise deres,” siger han.

Alligevel peger de lettiske deltagere på, at de har fået bedre engelskkundskaber. Både det og det faglige udbytte har stor betydning ifølge Maruta Lagzdina.

“Det bedste var de nye pædagogiske erfaringer, gennemførelsen af forskellige ideer og muligheden for at se nye teknologier som fx test af DNA,” siger den lettiske souschef.

Bo Bergström og hans kolleger kan godt skaffe tid til fordybelse og lange forløb med fx DNA-test:
“Det er meget værdifuldt med længere forløb, hvor jeg kan tage eleverne med fra A til B. Men konsekvensen er, at jeg mangler tid til grundbegreberne,” siger han.

Noget af det færdiglavede lettiske undervisningsmateriale med præfabrikerede øvelser og opgaver drømmer Bo Bergström om som supplement til sin undervisning - fordi det vil gøre eleverne mindre sårbare og samtidig frigøre tid hos ham selv til mere undervisning i grundelementerne.

“Lærere, der er dårlige til at lære fra sig, taber eleverne. Her lykkes vi slet ikke i Sverige. Hos os afhænger ligeværdigheden af, hvilken lærer du har,” siger Bo Bergström.

Læs artiklen på engelsk: How Do We Make the Natural Sciences More Interesting?

Koordinerende institution

• Zinket - Bauska State gymnasium (LV-BVĢ)

Partner institutioner

• SE-Martin Koch-gymnasium (SE)

Program

• Nordplus Junior