Nordplus-Netværk har udviklet en fælles nordisk masteruddannelse

ABS-Netværket forener forskere, studerende og alle typer af undervisere på universiteter i Norden og Baltikum. De arbejder med atmosfære, biosfære og klimaforandringer – de er ikke så mange og måske netop derfor har deres netværk enorm betydning

Af Joan Rask, journalist

Moderne problemer som fx globale klimaforandringer kræver en tværfaglig videnskabelig tilgang, og derfor er det så vigtigt at samarbejde på tværs af grænser og faglighed. Nøglen til det er tværfaglige diskussioner og dialoger mellem studerende og forskere fra forskellige fagområder. Det siger Antti Lauri, Ph.d, forskningsdirektør, og atmosfærisk forsker, Institut for Fysik ved Helsingfors Universitet.

Antti Lauri er koordinator og medinitiativtager til netværket Atmosphere-Biosphere Studies (ABS), der har eksisteret siden 2006. Netværket har i dag partnere i både de baltiske lande og Norden inkl. Grønland.

”Det handler ikke om penge – det drejer sig om samarbejde, formidling af bedst praksis, samarbejde på uddannelsesområdet og at gøre noget for de studerende,” siger Antti Lauri.

Han er sikker på, at en stærk faktor for succesen har været, at partnerne altid har haft fokus på at engagere de studerende i forskningsaktiviteter og vænne dem til hele forskningsmiljøet allerede under deres kandidatuddannelse.

De konkrete fælles aktiviteter giver nemlig personlige og faglige tråde til højt placerede forskere og gør barriererne mindre, når de færdiguddannede selv afsøger mulighederne for forskningsprojekter. Et af de mindre universiteter i netværket er Estonian University of Life Sciences. Her har senior researcher Steffen Noe, Department of Plant Physiology også erfaringer med netværket. Faktisk både som studerende og nu som underviser og forsker.

”Meget tidligt vidste jeg, at jeg ville være en del af dette netværk, og det har været meget udbytterigt. Vi er kun meget få mennesker i Estland, landet er lille og selvom gruppen her på universitetet er fremragende inden for flygtige organiske stoffer og fysiologi, er de internationale samarbejder og udvekslingsaktiviteter ekstremt vigtige,” siger Steffen Noe.

Udviklingsstudenter i Estland

ABS-netværket har sammen udviklet en fælles kandidatuddannelse, som i dag bliver udbudt på en lang række partner-universiteter. I Finland har det primært været et supplement til de eksisterende kandidatuddannelser, og kun relativt få finner har deltaget i det fælles nordisk/baltiske program. Primært fordi det faglige indhold var tilgængeligt på de almindelige finske kandidatuddannelser. Sådan er det ikke i Estland.

”Den fælles kandidatuddannelse var samtidig anledning til at samle et forløb her, som lokale studerende planlagde i samarbejde med internationale studerende, der kom fra alle mulige steder. I dag ser begge parter, at du kan få uddannelse på et højt niveau og udføre forskningsaktiviteter i et land, som de aldrig har hørt om før – og alligevel opnå noget,” siger Steffen Noe.

En meget konkret udfordring for Steffen Noe og hans kollegaer er, at antallet af kandidatstuderende svinger meget. Nogle år er det kun 2-3 stk.

”Vi ville ikke selv kunne gennemføre det endnu. Så sent som sidste år begyndte jeg forelæsninger, der nu er permanente. Sådan har det ikke været tidligere,” forklarer han.

Steffen Noe drømmer om at kunne tilbyde et helt forløb med nok ECTS point, så internationale studerende kan tilbringe et helt semester på universitet i Tartu, der hører til i Estlands andenstørste by. Første skridt i den retning er værtsskab for de intensive forløb på 2-4 uger, som er gennemført et par gange.

”Disse intensive forløb er meget nemmere at gennemføre end et fuldt pensum. Man får lige så god kontakt til de studerende og man kan blande - studieretninger og vidensområder,” siger Steffen Noe.

Blande viden

Egentlig er det input fra Finland, der har åbnet Steffen Noes øjne for værdien af at blande fag og viden. Han glæder sig meget over, at det flytter fokus til horisontal uddannelse og væk fra top-down løsninger. En af ophavsmændene til disse tanker er Antti Lauri. Han ser samme værdi for de finske deltagere.

”Det, at arbejde med rigtige videnskabelige spørgsmål på korte intensive forløb, der er skabt til de studerende, er stadig nøgleelementer i det, vi gør,” siger Antti Lauri.

Han forklarer, at de studerende er meget entusiastiske, når de kommer til at arbejde med noget ’rigtigt’.

”Når vi begynder forløbene, er der ingen, der rigtig ved, hvad resultatet vil blive. Det udfordrer lærerne, men det holder også motivationen oppe for dem og forskerne, fordi alle ved, at der i det mindste er en chance for, at der sker noget nyt, der vil føre til noget større…,” siger han.

Der kører normalt 5-10 intensive korte forløb i forskellige lande hvert år. Nogle gange bliver der etableret virkelig tværgående forløb. Det skete fx i 2016. Her mødtes undervisere og vejledere fra ni forskellige universiteter og institutioner fra hele Norden med studerende fra 5-6 lande. Det var effekten af klimaforandringerne på arktiske økosystemer og samfund, som de mødtes for at diskutere og forske i.

”Det er det mest tværfaglige forløb, vi nogensinde har leveret, og vi havde også nogle samfundsforskere med om bord på det kursus,” siger Antti Lauri.

Netværket handler nemlig også om at berige og uddanne undervisere og forskere, så de bliver bedre fagligt og personligt. Det kan være svært at gøre inden for egen organisation, særligt når enhederne er så små.

”Klimaforandringer er fokusområde for det globale klima, og det er fokusområde for hele vores netværk. Det var så oplagt at samle alle videnskabelige områder – og det blev en stor succes.”

Det mest tværfaglige kursus nogensinde

Konkret besøgte netværket hovedstaden Nuuk i Grønland en uge og den islandske hovedstad Reykjavik. Fokus var dels den samfundsvidenskabelige del og data fra økosystemerne. De studerende var opdelt i seks grupper, og den finske professor var rigtig godt tilfreds med både det konkrete faglige udbytte og det læringsrum, der opstod for både undervisere, forskere og for de 26 studerende.

”En af grupperne kom med en rigtig god ide om et computerspil, der kombinerer information om klimaforandringer og på den måde kommunikerer om klimaforandringer, hvad det har medført historisk, og hvad det måske bringer i fremtiden,” siger Antti Lauri.

Antti Lauri og Steffen Noe hilser begge det interkulturelle aspekt meget velkommen. Begge forklarer, at det tilfører viden, energi og nye måder at se verden på - både i Estland og i Finland - og at de hører det samme fra de øvrige partnerinstitutioner.

”Før havde de fleste af vores partner-universiteter kun nogle få ph.d.-studerende, men pludselig var der et boom af studerende fra andre lande og andre kontinenter,” siger Antti Lauri.

Konkret oplever han ofte, at internationale forskere og studerende bliver boende og fortsætter det fælles udviklingsarbejde inden for atmosfære og biosfære. Steffen Noe er selv en af dem, der blev hængende. Han er tysk oprindelig, men kom til Estland lidt tilfældigt i forbindelse med sine egne studier.

”Jeg blev ligesom limet til stedet her. Jeg ved ikke, hvorfor det skete, men det er sådan. Der er en hel del udenlandske praktikanter og forskere, der bliver hængende her. Mig selv for eksempel… I Tyskland ville jeg ikke havde haft mulighed for at gøre det, jeg har gjort her, hvor jeg har bygget en målestation helt fra bunden – det er virkelig noget særligt,” siger Steffen Noe.

In English: Nordplus Network has Developed a Joint Nordic Master's Degree

Koordinerende institution

University of Helsinki (FI)

Program

Nordplus Higher Education