Tang bliver til mad og netværk

“Vi lærere er stort set på samme niveau som de studerende,” siger Ane Fleischer, der er koordinator på netværket Álka, der netop har gennemført projektet ’Alger - Innovative muligheder for sundhed og bæredygtighed’. Ane Fleischer har sammen med syv læreruddannelser fra seks nordiske lande forsøgt at finde ud af, hvordan alger kan bidrage til kosten i Norden – og samtidig undersøgt, hvad der skal til for at få viden om alger og tang ind i undervisningen til nordiske skoleelever. Selv arbejder hun på læreruddannelsen i Nuuk, og her er selve produktionen af rå tang og alger egentlig ret problemfri.

“I Grønland samler vi bare tang og alger ind på stranden, hvor der er store mængder,” siger Ane Fleischer.

Det er næste skridt, selve forarbejdningen af tangen så det kan spises, der kan være en udfordring. I dag er der en lille produktion af tang i Grønland til brug for fødevarer. Det håber Ane Fleischer kan vokse. Hun kalder tang for et taknemmeligt produkt. Måske fordi tang og alger er et billigt produkt, der er nemt at arbejde med i et klasseværelse. Det sidste har stor betydning, for det er skolebørnenes viden, det handler om. Den viden samarbejder nordiske læreruddannelser om at skabe - og de gør det i et veletableret netværk.

Gammelt netværk med ny viden

I snart 20 år har undervisere inden for naturfaglige fag på læreruddannelser fra henholdsvis Sverige, Danmark, Island, Færøerne, Finland og Grønland samarbejdet om projekter, uddannelsesforløb og mobilitet. De kalder netværket Álka - Naturfagene i læreruddannelsen (Álka), og hvert eneste år har netværket været i stand til at udvikle forsknings- og udviklingsprojekter, der er blevet støttet af Nordplus. Det kræver en stor indsats, og to år før et projekt går i gang, er værtslandet i tænkeboks.

“Vi har altid arbejdet intenst med emnet i lang tid, inden vi sender en ansøgning,” siger Ane Fleischer.

Historien i netværket forpligter, for Álka-netværkets ambition er altid at skabe projekter om det seneste nye. Det er ambitiøst, for de naturfaglige fag udvikler sig i en hast, som universiteterne ikke tidligere har set. Baggrunden er, at den teknologiske udvikling og mulighederne for videndeling på tværs af sektorer, nationer og brancher har været med til at sætte fuld speed på forskning. Den udvikling ses tydeligt, hvor der er potentiale i forhold til vækst eller løsning af globale problemer - og til det sidste er alger måske en del af løsningen.

Klimaforandringer i klasseværelset

I Finland er Anne Pellikka fra Faculty of Education i Oulu relativ ny i netværket, og hun er uendelig bevidst om, at projekterne skal være nogle år foran den almene udvikling. 

“Vi arbejder med store områder som klimaforandringer og bæredygtig fødevareproduktion - og så skal vi også gøre tingene helt praktisk i det små. Vi skal lave ting, som de studerende kan udføre i et klasseværelse,” siger hun.

Det er det gode ved det konkrete projekt med alger og tang, for det har et langsigtet perspektiv. Det handler om at klæde de lærerstuderende på fagligt.

“Som undervisere på læreruddannelserne viser vi vores studerende mulighederne - det går videre til deres elever - og så kan de måske en dag begynde en algeproduktion eller forske videre,” siger Ane Fleischer.

Hjemmelavet tang-chips

Det behøver måske ikke at vare så lang tid. De grønlandske studerende eksperimenterede nemlig med flere forskellige produktionsformer og fødevarer.

“Først tørrede de tang udenfor, men så rådnede hele deres høst. Det skete to gange, og de var meget frustrerede, men så fandt de på at tørre det i ovnen i stedet,” sige Ane Fleischer.

Inden projektet med alger og tang var afsluttet, kunne de producere både sprøde chips, krydderier til madlavning, kosttilskud, tilsætning til brød og en fin te.

“Det smager godt,” siger Ane Fleischer og kan ikke skjule et stort smil.

Glæden bunder i, at de studerende brugte en masse naturfaglig viden under produktionen. Selv indsamling af tang bød på naturfaglige udfordringer.

“De fandt tidevandstabeller, skulle finde områder fri for forurening og udvælge de typer af tang og alger, der var bedst egnede til de forskellige produkter,” siger hun.

Ane Fleischer var særlig glad for, at studerende og undervisere fra hele Norden fik øjnene op for algeproduktionen og den forskel, der er naturmæssigt i Norden.

Studerende rejser med

Álka-netværket er specielt, fordi studerende og undervisere deltager i projekterne på lige fod. Det gælder både i forhold til konkrete eksperimenter i klasseværelserne, og når projektdeltagerne samles fysisk. For Ane Fleischer er den fælles videndeling på tværs af alder og uddannelse ekstrem vigtig.

“I alge-projektet var vi undervisere stort set på samme niveau, som de studerende, da vi begyndte projektforløbet. Det er i sig selv en øjenåbner for mange studerende,” siger hun.

Anne Pellikka peger på, at hele ambitionen om at dele viden med andre i et tillidsfuldt netværk med både nye og erfarne kolleger er med til at forme de studerende.

“Det former deres spirende identitet som lærer at være en del af netværket igennem deres studietid og de bliver vant til at arbejde internationalt,” siger Anne Pellikka.

Det sidste ser hun som helt essentielt i en globaliseret verden. Hendes studerende er ofte uvante med udenlandsrejser.

“For mange af dem er det deres første udlandsrejse. Det er virkelig stort - og noget af det er næsten mind-blowing,” siger hun.

Vi ligner hinanden - næsten

Det er også stort for Anne Pellikka - bare på en anden måde. For hende er det blevet en fast tanke at overveje, hvordan netværket kan dele viden.

“Jeg tænker ofte på - hvordan kan vi dele det her? For mig er det at dele research og idéer om læreruddannelsen det, der er det store ved Álka,” forklarer hun.
Hun er særlig glad for, at de studerende bliver bevidste om deres egen rolle.

“Selvom vi alle er nordiske lande, og vi skal forestille at være ens, er det vigtigt at se hvor store forskellene er,” siger hun.