To, tre eller fire sprog – din hjerne kan godt

I mange lande lærer eleverne deres første og deres andet fremmedsprog i en stadig tidligere alder. Forskningen viser, at en tidligere sprogstart ikke i sig selv medfører mere og bedre sproglæring. Det kræver nemlig velfunderede didaktiske kompetencer at undervise de yngste skoleelever, og derfor er det vigtigt at investere i efteruddannelse af lærere. Et Nordplus-projekt viser, at det er muligt at bygge bro mellem nordiske folkeskoler, læreruddannelser, efteruddannelse til lærere og forskningsniveauet på universiteterne.

Af Joan Rask, journalist

Tendensen går samme vej i alle de nordiske lande og i Baltikum. Børn helt ned til 4-6 år bliver undervist i et fremmedsprog. Det kræver nye kompetencer hos lærerne, for dialogen og de didaktiske muligheder er nemlig helt anderledes end med ældre børn.

De fleste lærere får ingen eller næsten ingen efteruddannelse i tidlig sprogstart, og i flere nordiske lande mangler der viden og værktøjer. For Petra Daryai-Hansen, der er lektor ved Københavns Universitet og docent ved Københavns Professionshøjskole, opstod der for nogle år siden et stort ønske om at udvikle arbejdet med tidlig fremmedsprog i en nordisk kontekst, hvor det didaktiske i højere grad blev bragt i spil – både for de børn, der kun skal lære ét fremmedsprog, og for dem, der skal lære flere. Hun indrømmer, at det faktisk er gået enormt godt. Den afsluttende konference på det to-årige projekt er netop afviklet, og meldingerne fra deltagerne taler deres eget sprog.

”Det kom bag på mig, at folk var så glade og nærmest euforiske og kaldte projektet eksemplarisk. Det havde jeg ikke set komme,” siger lektoren.

I Danmark har A.P. Møller Fonden doneret midler til arbejdet med tidlig sprogstart. Da Petra Daryai-Hansen ansøgte fonden, skelede hun meget til erfaringerne og kollegerne i Sverige og Norge, hvor der var forsket mere end i Danmark. Da Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik ved Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole senere fik donationen fra A.P. Møller Fonden, vendte billedet, og nu var det pludselig de danske eksperter, der kunne bringe deres ressourcer og viden i spil. På det tidspunkt øjnede Petra Daryai-Hansen muligheden for at bringe projektet ind i en fælles nordisk-baltisk kontekst.

”Da vi søgte partnere, ledte vi efter folkeskoler, universiteter og læreruddannelser, der allerede havde erfaring med den tidlige sprogstart og flersprogethedsdidaktik. Havde vi ikke fundet andre, der allerede var eksperter, tror jeg ikke, vi var lykkes,” siger hun.

Mit sprog er ikke bedre end dit

En af de fagpersoner, som Petra Daryai-Hansen kendte lidt, var Beate Lindemann, der er professor på ”Institutt for språk og kultur” på Tromsø Universitet. Her arbejder hun både med faget tysk, på læreruddannelsen og med efteruddannelse af lærere.

”Vi sidder alene rundt om i Norden og Baltikum, selvom det er de samme løsninger og redskaber, vi mangler. Men når flere tænker sammen, er vi et team, og det har vi været i to år nu, og derfor har vi fundet en vej,” siger Beate Lindemann.

Hun præciserer, at den enkelte lærer selv må gøre arbejdet med eleverne, men fordi de faglige udfordringer er så ens, er det muligt at lære af hinanden og tage afsæt i både forskning og praksiserfaringerne på tværs af de nordiske lande.

”Det særlige er, at vi kobler tidlig sprogstart til en flersprogsdidaktik. På den måde bygger vi bro mellem alle de sprog, som alle elever undervises i (altså svensk, dansk, norsk, engelsk, tysk, fransk) til eventuelle andre sprog, der også er repræsenteret i klassen,” forklarer hun.

Hendes del af arbejdet har haft fokus på at udvikle uddannelsesmateriale for sproglærere. Hun betoner vigtigheden af, at de eksisterende udbydere af efteruddannelse i kommuner og lignende kan tage afsæt i materialet og videreudvikle det, så det passer til egne kontekster. Hun forklarer, at det ikke er nok at tale om grammatik, genitiv og akkusativ, som ældre børn i årtier har tumlet med.

”Det gode er, at de yngre børn er vældig motiverede, men undervisningen skal være anderledes. Det går ikke, at de primært sidder alene med oversættelser af tekster,” siger hun.

10 min er bedre end en time

Den erfaring har Miriam Härgestam og Sofi Rimmevik også. De er begge lærere for børn på 7-9 år og arbejder begge på Forsdalaskolan i Lycksele i Midt-Sverige. Her har de været med til at teste de metoder, der er udviklet som en del af Nordplus-projektet ”Tidlig fremmedsprogslæring”.

”Første spørgsmål var, hvor lang skal en lektion være, når man er syv år? Vi er endt med, at det er bedre at arbejde 10 min. hver dag i stedet for en time om ugen. Det virker bedre for børnene,” siger Sofi Rimmevik.

På Forsdalaskolan er der i gennemsnit tre børn i klassen, der allerede har mindst to sprog med sig. For lærerne i fremmedsprog er det en ekstra dimension, som har fået endnu større betydning, i takt med at de yngste også skal lære fremmedsprog som fx engelsk.

”Nogle gange har vi fortalt eleverne, at de blev testet og andre gange har vi bare observeret dem. De mindre børn er altid glade for at lære sprog. De er ikke så bange for at lave fejl og leger mere,” siger Miriam Härgestam.

De to kvinder står dagligt med skoleklassernes glæder og frustrationer.

”De børn, der ikke kan deres modersmål tilstrækkelig godt og samtidig har svært ved svensk, kan blive forvirrede, når de skal arbejde med engelsk også, og derfor er det utrolig vigtigt, at forældrene fortsætter med modersmålet derhjemme,” siger Miriam Härgestam.

Beate Lindemann synes det er meget positivt, at der er øget fokus på undervisningsmetoder.

”Det har givet mig og mange andre en anden holdning til, hvordan vi underviser i sprog. Vi kan nemlig godt gøre vores undervisning sjovere og mere inspirerende,” siger hun.

Og - bemærker hun ivrigt i en sætning, der næsten falder oven på den forrige, sidegevinsten er, at når børn i 5. klasse bliver bedre til et sprog, giver det en tydelig positiv effekt på det, de kan i 9. klasse.

”Der er et paradigmeskifte på vej i sprogundervisningen – børn bliver reelt flersprogede, mange har et dobbeltsprog allerede. Det skal de ikke skamme sig over! Det er en ressource, og at de fx har indsigt i arabisk er jo fantastisk – det skal lærerne udnytte og ikke problematisere,” siger Beate Lindemann.

Din hjerne kan godt

De betragtninger falder helt i tråd med forskeren i København, der i øvrigt selv taler tysk, fransk, engelsk og dansk – og også lidt farsi og italiensk og derudover forstår svensk og norsk.

”Når du kender flere sprog, er der enormt meget, der er transparent, når du skal lære endnu et nyt sprog - og jo flere sprog du kender, jo mere viden har du at trække på,” siger Petra Daryai-Hansen.

Hun gør opmærksom på, at det er en myte, at børnenes hjerner bliver overbelastede.

”Forudsætningen for, at det lykkes er selvfølgelig, at lærerne arbejder didaktisk med elevernes flersprogethed. Og det er godt, at alle elever får øjnene op for sprog – det åbner for respekt for andre og for andre kulturer. Det vigtigste er, at det er ligeværdigt – for der findes ikke noget sprog, der er bedre end andre sprog,” siger Petra Daryai-Hansen.

De to lærere er stadigvæk i gang med at implementere de nye metoder på Forsdalaskolan, hvor der er mange børn, der allerede har et ekstra sprog med sig ud over deres nordiske sprog.

”Det har været som om, vi har bygget bro mellem skole og universitet. Normalt tager man på efteruddannelse og lytter til forskere, men her har vi talt sammen, udviklet og testet i samarbejde. Det har været rigtig godt,” siger Sofi Rimmevik.

De to kvinder ser på hinanden, nikker og sidder stille lidt tid.

"Vi håber, vi kan hjælpe… men vi kunne godt drømme om flere pædagoger, så vi ind i mellem kunne opdele i mindre grupper. Det kan være virkelig svært, når det er en stor klasse med mange forskellige sprog,” siger Sofi Rimmevik.

Læs artiklen på engelsk: Two, Three, or Four Languages - Your Brain Can Do It

Koordinerende institution

Københavns universitet

Program

Nordplus Horisontal