Ansøgningsrunde for Nordplus 2015

Nordisk Ministerråds program, Nordplus, opfordrer ansøgere i Norden og de baltiske lande til at søge om programmidler for 2015. Den samlede pulje for den kommende ansøgningsrunde er 9,3 millioner euro. Ansøgningsfristen er 2. marts 2015.

Arbejder du eller din organisation med uddannelse eller læring, kan du søge Nordplusmidler til udveksling af undervisere, elever, studerende og kursister, samt netværks- og projektsamarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og -aktører i Danmark, Estland, Finland, Færøerne, Grønland, Ísland, Letland, Litauen, Norge, Sverige eller Åland.

Nordplusprogrammet

Nordplus opererer inden for fem delprogrammer, der tilsammen dækker hele uddannelsessektoren. Programmerne bidrager alle til Nordisk Ministerråds ambition om at styrke kvalitet og udvikle det nordisk-baltiske samarbejde om uddannelse, samt hjælpe til at skabe en nordisk–baltisk uddannelsessektor.
Læs mere om Nordplus’ målsætninger i Nordplus Håndbogen

Tre af programmerne - Nordplus Junior, Norplus Voksen og Videregående - er inddelt på sektorer, medens Nordplus Horisontal og Nordplus Nordiske Sprog understøtter henholdsvis tværsektorielle aktiviteter og samarbejdet om de nordiske sprog inden for alle sektorer.

Det kan du søge om tilskud til

I Nordplus Junior, Nordplus Voksen og Nordplus Videregående kan du søge om støtte til mobilitet, netværk og projekter, medens du i Nordplus Horisontal og Nordplus Nordiske Sprog alene kan søge om tilskud til netværk og projekter.

Du kan søge om tilskud inden for rammerne af:

Nordplus Junior - programmet for grundskole, ungdomsuddannelser (gymnasieskolor og yrkesutbildningar/videregående opplæring) og førskole

Her skal du søge, hvis du ønsker midler til:

  • at styrke og udvikle samarbejde mellem skoler (inklusiv børnehaver/førskoler)
  • at fremme udviklingen af kvalitet, kreativitet og fornyelse inden for undervisning
  • at fremme læring for alle gennem udvikling af lige muligheder for læring gennem inklusion i undervisningen
  • at styrke de nordiske sprog og fremme kundskab om og kendskab til de nordiske og baltiske sprog og kulturer
  • at fremme samarbejdet mellem skoler (inklusiv børnehaver/førskoler) og arbejdsliv

Nordplus Videregående - programmet for de videregående uddannelser (högre utbildning/høyere utdanning)

Her skal du søge, hvis du ønsker midler til:

  • at knytte bånd mellem private og offentlige videregående uddannelsesinstitutioner, både privata och offentliga, som udbyder anerkendte uddannelser på tertiært niveau i de deltagende lande, skabe netværk
  • at bidrage til samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner og andre institutioner og organisationer, der er aktive eller har professionel interesse inden for videregående uddannelse
  • at bidrage til samarbejdet mellem arbejdslivet og de videregående uddannelsesinstitutioner
  • at fremme individuel, akademisk mobilitet og praktik af høj kvalitet for studenter og undervisere i Nordpluslandene

Nordplus Voksen - programmet for voksenuddannelse og folkeoplysning

Her skal du søge, hvis du ønsker midler til:

  • at styrke voksnes nøglekompetencer og anerkendelsen (validering) af voksnes uformelle og ikke-formelle læring
  • at støtte voksenuddannelsen/læringen i at imødekomme det moderne medborgerskabs udfordringer
  • at styrke samspillet mellem voksenuddannelse og arbejdsliv

Nordplus Horisontal - programmet for samarbejde på tværs af uddannelsessystemets sektorer

Her skal du søge, hvis du ønsker midler til:

  • at støtte det tværsektorielle netværk og projekter inden for uddannelse
  • at støtte innovative projekter, som går på tværs av traditionelle kategorier og sektorer, og som kan optage andre, nye, bredere og mere komplekse problemstillinger og udfordringer
  • at støtte projekter og netværksaktiviteter i de deltagende lande, som i perspektiv af livslang læring har som mål at bidrage til kvalitet og innovation i uddannelsessektoren

Nordplus Nordiske Sprog - programmet for samarbejde om de nordiske sprog inden for alle uddannelsesområder

Her skal du søge, hvis du ønsker midler til:

  • At støtte aktiviteter som styrker børn og unges sprogforståelse i nordiske sprog, primært i dansk, norsk og svensk
  • At udvikle materiale, metoder og strategier til at styrke nordisk sprogforståelse på alle niveauer i uddannelsessystemerne

Sådan kommer du videre

Du finder en vejledning til de enkelte trin i ansøgningsprocessen på:
http://nordplusonline.org/nor/Hvordan-soeke/Steg-for-steg 

Rammer og muligheder for de enkelte programmer finder du i Nordplus Håndbogen:
Nordplushåndbogen i skandinavisk udgave (pdf)

Ansøgningsfrist for alle dele af Nordplusprogrammerne er 2. marts, 2015.
Selve ansøgningen opretter du i Nordplus’ elektroniske ansøgningssystem, Espresso. Du registrerer dig og får adgang til Espresso via denne side:
https://espresso.siu.no/espresso/nordplus

Det er et krav, at der i din ansøgning er tale om et samarbejde mellem institutioner og organisationer fra flere af de øvrige deltagerlande. Mangler du en partner til dit projekt, kan du enten søge eller oprette dig i Nordplus’ partnersøgedatabase.
Partnersøgedatabasen og link til oprettelse finder du her

Informationsmøder og Nordpluskontorer

I samtlige lande, der indgår i Nordplussamarbejdet, findes der Nordpluskontorer, der kan hjælpe dig med de spørgsmål, du måtte have til din ansøgning (se liste, nedenfor).

I den følgende tid vil disse Nordpluskontorer afholde informationsmøder til vejledning af kommende ansøgere. Hold øje med dit Nordpluskontors aktivitetsoversigt for at se, om der arrangeres et informationsmøde i nærheden af dig (se i oversigten, nedenfor).

Du er desuden velkommen til at oprette dig i vores linkedingruppe, så du kan modtage relevant information og vejledning fra Nordplussamarbejdet. Her vil vi også med tiden oprette andre grupper, hvor du kan kontakte og søge råd fra andre institutioner og organisationer med erfaring i nordisk samarbejde.
Nordplus linkedin-gruppe 
 

Nordpluskontorer og informationsmøder

Danmark
web: www.ufm.dk
mail: uds@uds.dk
infomøder: http://ufm.dk/aktuelt/arrangementer

Estland
web: www.archimedes.ee
mail: hkk@archimedes.ee
infomøder: http://nordplus.archimedes.ee/sisulink/sundmused

Færøerne
web: www.setur.fo/ask
mail: ask@setur.fo

Finland
web: www.cimo.fi
mail: nordplus@cimo.fi
infomøder (finsk): http://www.cimo.fi/ajankohtaista/tapahtumat
infomøder (svensk): http://www.cimo.fi/aktuellt/aktiviteter

Grønland
web: www.napa.gl
mail: napa@napa.gl

Ísland
web: www.nordplus.is
mail: nordplus@rannis.is
infomøder: http://www.rannis.is/a-dofinni/

Letland
web: www.viaa.gov.lv
mail: nordplus@viaa.gov.lv
info events: http://www.viaa.gov.lv/lat/starpvalstu_sadarbiiba/nord-
plus/nordplus_seminari/

Litauen 
mail: nordplus@smpf.lt
web: www.smpf.lt
infomøder: http://www.smpf.lt/lt/renginiai

Norge
web: www.siu.no
mail: nordplus@siu.no
infomøder: http://siu.no/Kommende-frister

Sverige 
web: www.utbyten.se
mail: registrator@uhr.se
infomøder: http://www.utbyten.se/sv/Om-oss/Kalendarium/

Åland
web: www.regeringen.ax
mail: allman.utbildning@regeringen.ax