Gå tur med en hval og se forurening under havoverfladen
Havforskere, skoleelever, lærere og museer har sammen skabt et helt nyt lærings- og formidlingsværktøj, der er baseret på data fra forskningsskibet Barba. Interaktive formidlingsværktøjer med VR-briller skaber helt nye oplevelser i både skoleklasser og for museumsgæster.
Af Joan Rask, journalist
Hvaler er for fagfolk, og havet omkring arktisk er for farligt til skoleudflugter og almindelige museumsgæster, men hvordan formidler man alt det fantastiske, der sker under havets overflade? Og hvordan kommer forskere bedst i kontakt med befolkningerne i de nordiske lande? Det spørgsmål stillede Marianne Rasmussen sig selv. Hun er forskningsprofessor på Islands Universitet og leder af Islands Universitets Forskningscenter Húsavík, der ligger på den islandske nordkyst. Hun er fra Danmark, men har arbejdet fast i Island siden 2007.
”Jeg synes, det er vigtigt, at få forskningen ud til et bredere publikum. Det er vigtigt, at både børn og voksne får mulighed for at forstå, hvad klimaforandringer handler om og også, at de kan opleve det helt unikke og meget fantastiske havmiljø, der findes omkring Arktisk,” siger hun.
Marianne Rasmussen ved, hvad hun taler om. Centret blev etableret da hun blev ansat i 2007. Siden da er aktiviteterne vokset, og i dag rummer centret både postdocs, Ph.d. studerende og cirka 10 udvekslingsstuderende. Centeret har et veludbygget samarbejde med det lokale hvalmuseum og også forskningsskibet Barbar, der ofte lægger skib og udstyr til forskernes arbejde - men at samarbejde med skolebørn og deres lærere, det står normalt ikke på Marianne Rasmussens agenda!
”Jeg fik idéudviklet dette projekt ved at bruge mit netværk, og særligt foreningen Whale Wise var aktive og en stor bidragsyder. Vi fandt sammen med skoler, universiteter og museer i Danmark, Norge og Island og søgte midler hos Nordplus, som heldigvis valgte at støtte os. Funding er hele forudsætningen for, at sådan et projekt kan gennemføres,” siger Marianne Rasmussen.
Projektets formål var at udvikle undervisningspakker til skolebørn og formidlingspakker til museumsgæster med brug af VR (Virtual Reality) briller, og det var Nordplus programmet HORISONTAL, der støttede projektet. HORISONTAL støtter innovative projekter på tværs af traditionelle kategorier, uddannelsesniveauer og sektorer, der adresserer nye, bredere og mere komplekse problemstillinger og udfordringer.
Det indholdsmæssige i projektet skulle skabes på forskningsskibet Barba, der allerede havde indgået aftaler med universiteter, fonde m.v. om en fire måneder lang ekspedition i polarhavet med fokus på hvalers udbredelse og plastikforurening. Det, de aldrig havde prøvet før, var, at lade børn, lærere og museumsfolk følge med i arbejdet, mens det stod på. En tid der bød på masser af drøftelser om valg af metoder og om hvilket udbytte børn og museumsgæster skulle have - og selvfølgelig hvilket materiale der var brug for i formidlingen.
”Vi ville se, om vi kunne fange interessen hos børn på 10-12 år, derfor fandt vi på at bruge VR-briller. Når de bruger VR-brillerne føles det næsten som om, de selv svømmer med hvalerne. De oplever noget man ellers aldrig har mulighed for på tæt hold,” forklarer Marianne Rasmussen.
28 børn med VR-briller – på én gang!
En af de medvirkende skoler var Atlanten ungdomsskole i Kristiansund, der ligger på den norske vestkyst lidt syd for Trondhjem. Bjørn Sørli er rektor, og han var ikke i tvivl, da han blev spurgt, om skolen ville være med i projektet.
”Det lød meget spændende! Fordi vi fik mulighed for at samarbejde med andre nationer med bæredygtighed som fælles tema. Og derudover var vi på en måde med til at planlægge noget af ekspeditionen! Her på skolen havde vi allerede indkøbt to klassesæt med VR-briller og havde været ved at opgive at komme i gang, så vi øjnende en mulighed for at genoplive det,” siger Bjørn Sørli.
Skolen havde to lærer med på projektet. En af dem var Fredrik Elias Rekkedal, så det var ham, der pludselig stod i klasseværelset med 28 forventningsfulde børn.
”Det var nærmest en udfordring i sig selv, da vi fik tilsendt alle VR-brillerne og tablets til projektet. Det gik godt! Vi testede det i fire klasser. I begyndelsen over en hel dag og senere ændrede vi det til en halv dag. Det var lidt for massivt med hele dage,” siger han og smiler - og indrømmer, at der var lidt begyndervanskeligheder.
”I begyndelsen gav vi børnene adgang til de tablets, der styrer programmerne, så de kunne bevæge sig overalt i universerne. Men det gik ikke, for de pillede ved indstillingerne, og det blev for komplekst. Da vi kun gav dem VR-brillerne, og vi lærere styrede opgaver og rejserne overordnet, blev der meget bedre fremdrift,” forklarer han.
Bjørn Sørlig sørgede for, at han selv og de to lærere fik mulighed for at deltage i de mange forberedelser, inden ekspeditionsskibet drog ud på sin rejse. Senere skulle der skaffes tid til, at lærerne fik testet undervisningsmaterialet grundigt og skrevet tilbagemeldinger på de forskellige oplæg til undervisningsmateriale.
”Det var meget vigtigt for os, at vi skulle samarbejde med universiteter på Island og i Danmark. Udviklingsprojekter af den her type er vigtige inspirationskilder for os, og vi er glade for at kunne sige til elever, forældre og politikere, at vi er en del af et internationalt samarbejde,” siger rektoren.
Bjørn Sørli og Fredrik Elias Rekkedal prøvede selv VR-brillerne og hele undervisningsmaterialet.
”Det var virkelig fine billeder og fede videoer. Det var helt utroligt. Lyden og havet – det ene øjeblik var du i toppen af en mast, og det næste så du ned ad! Så var du i havet, der var en hval ved siden af, og øjeblikket efter var du inde i en fiskestime. For en som mig, der interesserer sig for det her, var det en ret cool oplevelse. Det samme sagde mange elever, særligt dem der er interesseret i emnet,” fortæller Fredrik Elias Rekkedal.
Han føler sig sikker på, at VR-brillerne skaber en anden dynamik for eleverne, og at brillerne og det interaktive rum havde stor betydning.
”Eleverne har set så meget video tidligere, og det er lidt fladt. Men når du pludselig kan vende dig, og så kommer der en hval svømmende op bag dig, så føler du lidt mere, at du selv er der. Det gælder også mig selv! Det har været så interessant at være med fra begyndelsen, og det har givet en masser energi,” siger han.
Svøm med hvaler
Museumsgæster blev også inviteret til at teste det nye udstyr og tre museer i henholdsvis Norge, Danmark og Island var partnere i projektet. På Hvalmuseet i Húsavík gik direktør Eva Björk Káradóttir all in i både udviklingsfasen, test og feedback.
"Jeg tror, at vi var det første sted, hvor gruppen eksperimenterede med dette projekt. Så vi fik en chance for at prøve, hvordan vi kunne lægge alt ud og arbejde med dette materiale. Stifterne af Whale Wise var her i begyndelsen af testen, bare for at drøfte projektet med gæsterne og forklare dem, hvordan alting virkede. Og så bagefter havde vi udstillingen et par uger blot som en selvstændig oplevelse på museet. Det gik ret godt, og set fra vores side var det en succes", siger Eva Björk Káradóttir.
Teknikken voldte dog også problemer på museet. Dels var det nogle gange svært at navigere, og nogle gange var gæsternes brug for hårdhændet til det ret dyre og også lidt sårbare udstyr.
”Jeg nød virkelig at prøve det hele selv. Løsningen med VR-udstyret var imponerende. Desværre blev vi konstant nød til at gå ind i rummet for at sikre at alt fungerede korrekt, så jeg så det hele, og jeg vil virkelig gerne kunne bruge det mere i fremtiden. Men vi har brug for at finde ud af, hvor vi kan bruge VR på en god måde,” forklarer hun.
Helt konkret drømmer museumsdirektøren om en 360 graders oplevelse, gerne i en form for dome, hvor flere gæster oplever filmene på én gang, og hvor gæsterne ikke selv skal gøre noget.
”Gæsten nød det virkeligt, og vi fik en masse positiv respons. Men måske er den eneste ulempe ved dette projekt, at det er så stort. Du har ikke rigtig tid til at se på alt, fordi videoerne er så mange, og de er lange. Så jeg tænker, at det måske er bedre at have færre muligheder og kortere videoer. Så man føler, at man har mulighed for at udforske det hele,” siger hun
Lige nu befinder VR-brillerne sig i Húsavík på en uddannelsesinstitution i naturfag. Eva Björk Káradóttir er i gang med at undersøge, om hun kan bruge VR-briller og filmmateriale til sommerskoler, hvor grupper af elever kommer til museet i mere fokuserede undervisningsforløb.
”Jeg synes, altid det er rigtig interessant at være en del af sådan noget her. Det er en meget god læringsoplevelse for os, og det giver os så mange ideer til, hvordan vi kan bruge denne teknologi. Det er en ny måde at fortælle historier på, og da vores fokus er på Nordatlanten, forsøger vi også at tale om Arktis og forandringerne der og selvfølgelig også klimaforandringerne – og det fungerer materialet rigtigt godt til,” siger Eva Björk Káradóttir.
Ja-tak – til mere!
På Atlanten ungdomsskole er de også klar til at arbejde videre med læringsmaterialet. Fredrik Elias Rekkedal fremhæver dog, at der var lidt sprogproblemer.
”Vi havde besluttet, at det skulle være på engelsk for at opnå den tværfaglighed, der fulgte med, men det gjorde det endnu mere komplekst, for meget af indholdet var fagsprog. Måske skal børnene være lidt ældre, måske for at få fuld udbytte. Ellers skal det oversættes,” siger han.
Det gjorde en skole i Danmark. Her oversatte læreren simpelthen det hele, og det var nok den skole, der brugte materialet tættest på den måde, som det var tænkt, fortæller forsker, Marianne Rasmussen.
Hun er glad for, at evalueringerne fra de tre skoler og de tre museer samstemmende viser tilfredshed og lyst til at arbejde videre med materialet. Selv bruger hun aktivt erfaringerne fra projektet i sin formidling, når hun holder foredrag og faglige oplæg.
”Det er særligt vigtigt, at vi når ud til et bredere publikum med det, der sker i arktisk, altså med klimaforandringerne,” siger hun.
Selv synes hun, at noget af det mest givende var at opleve skolebørnenes reaktion. Hun tog selv del i afprøvningerne i Danmark og på Island og oplevede deres reaktioner.
”Børnene var så begejstrede! Det var jeg glad for! Hos børn får man virkelig den umiddelbare reaktion med udbrud og glade råb,” siger hun.
Marianne Rasmussen pointerer, at det ikke kun var museer og skoler, der fik noget ud af samarbejdet. Det gik begge veje.
”Det har stor betydning for os forskere, besætningen og alle de frivillige, at vores arbejde kommer bredt ud til samfundet. Vi håber meget, at vi finder en metode, så alle billeder, film og læringsmateriale fremover kan tilgås af museer og skoler,” siger forskningschefen.
More:
Research Centre Húsavík
Forskningscentret leder og støtter havbiologisk forskning i samarbejde med universiteter og andre institutter i Island og i udlandet med både undervisnings- og forskningsprojekter.
Whale Wise er et internationalt community og NGO, der arbejder for at beskytte hvaler og bl.a. undersøger påvirkningen mellem mennesker og hvaler.
Barba er et ekspeditionsskib og en fuldt udstyret feltstation.
Interesseret i en grøn og bæredygtig fremtid?
- Deltag i grønt seminar: Nordplus for a greener future!
Læs mere og tilmeld dig seminaret.
Læs artiklen på engelsk
Koordinerende institution
- Islands Universitets forskningscenter i Húsavik, Island
Partnere
- Atlanten Ungdomsskole, Norge
- Húsavik Whale Museum, Island
- Nordsøen Oceanarium, Danmark
- Gedsted skole, Danmark
- Barba, Norge
- Borgarhólsskóli, grundskole og gymnasium, Island
- Hvalsafari Andenes, Norge
Program
- Nordplus HORISONTAL