Islandsk undervisningsmateriale er oversat til alle skandinaviske sprog, finsk og færøsk
Et fælles nordisk undervisningsmateriale om forurening af oceaner og havområder har taget lærere og elever med storm. Udvikling af undervisningsmateriale på alle skandinaviske sprog, finsk og færøsk blev muligt via et Nordplus-samarbejde mellem ”Norden i Skolen” og den islandske interesseorganisation Landvernd.
Det er nok den bedste e-bog, jeg nogensinde har set!
Det siger Tinna Steindórsdóttir, der er lærer på folkeskolen Brekkubæjarskóli, der ligger i Akrane. En by på vestkysten af Island.
Tinna Steindórsdóttir taler om et interaktivt undervisningsmateriale, der er udviklet til skoleelever i hele Norden. Materialet er skabt som en del af Nordplus-projektet ”Digitale sprogmøder og nordisk samarbejde for en grønnere fremtid” under programmet Nordplus SPROG. Opgaven var at skabe en digital undervisningspakke med e-bøger, animationsfilm, interaktive løsninger og aktionsbaseret konkurrencer. Det første undervisningsmateriale blev skabt på islandsk og dernæst blev alt oversat til dansk, svensk, norsk, finsk og færøsk.
Projektet havde to partnere. Den ene var den islandske miljøorganisation Landvernd, der har eksisteret siden 1969 og har specialiseret viden om naturbeskyttelse på Island. Den anden partner var ”Norden i Skolen”, der også var koordinerende institution. Sammen udviklede de to partnere også lærermateriale med refleksionsspørgsmål.
Foto: Tinna Steindórsdóttir, Brekkubæjarskóli Skole
Et stort emne i fiskerlandsbyen Akranes på fjerde klassetrin er havet, så for Tinna Steindórsdóttir var det en bunden opgave af lære eleverne om vilkårene i havet.
”Jeg googlede og forsøgte at finde materiale, der var egnet til elevernes alder, for de havde ingen bøger, som jeg synes, passede til deres klassetrin. Jeg ønskede at lære dem, hvordan vores land har overlevet og været afhængig af havet igennem århundrede - og så stødte jeg ind i dette materiale – og jeg tænkte! Wow det her er absolut perfekt!,” siger hun.
Tinna Steindórsdóttir er egentlig uddannet engelsklærer på gymnasieniveau, men havde lyst til at prøve kræfter med en skoleklasse, som hun kunne følge i flere år som klasselærer og involvere sig med på et dybere plan.
”For mig handler det ikke kun om at undervise om havet. Det er noget, der betyder virkelig meget for mig. Min far er fisker, og jeg er opvokset i tæt kontakt til havet og min families liv og vores trivsel har været afhængig af havet,” forklarer hun.
Engang var Akranes en stolt fiskerby, hvor stort set alle indbyggere var involveret i fiskerierhvervet. I dag er meget af erhvervsfiskeriet flyttet, men havet omkranser fortsat byen til tre sider.
”Jeg ville have, at børnene virkelig forstod at de er børn af et fiskersamfund, at de fik viden om fakta om havmiljø og vores fælles historie. Jeg mener, hvis det ikke var for fiskerne, Golfstrømmen og et rent sundt hav omkring Island, så ville vi ikke været her,” fortsætter hun.
Foto: Tinna Steindórsdóttir, Brekkubæjarskóli Skole
Undervisning med fakta og følelser
Tinna Steindórsdóttir pointerer, at det havde stor betydning for hende, at undervisningsmaterialet var faglig velfunderet, og at e-bøger, video, faktabokse og lærermateriale var gennemtestet og hun fremhæver også, at lærervejledninger hjalp hende med at organisere undervisningen. De meldinger, glæder hendes kollegerer på en anden islandsk folkeskole. Det er nemlig ingen tilfældighed, at undervisningsmaterialet blev godt for mange bidrog i udviklings- og testfasen. Det interaktive undervisningsmaterialet blev nemlig skabt i tæt samarbejde mellem Landvernd, Norden i skolen og flere islandske lærere og skoleelever. En af de islandske lærere var Guðrún Jenný Sigurðardóttir, der arbejder på Snæfellsbær Skole.
”Jeg nød at arbejde med Landvernd. De havde så mange ideer og fik eleverne engageret i at lave undersøgelser derhjemme. Forløbet var meget inspirerende og også sjovt for både mig og eleverne. En gang skulle de skrive ned, hvor meget plastik de brugte på én dag, og de vågnede og indså; Jeg kan ikke børste mine tænder, og jeg kan ikke bruge toiletsædet! For der var plastik overalt omkring dem”, siger hun.
Guðrún Jenný Sigurðardóttir ligger stor vægt på, at refleksionsmaterialet fungerer godt både for hende som underviser og for eleverne:
”Vi fik eleverne til at tænke. Kan jeg slippe af med noget plastik? Eller kan jeg bruge noget andet i stedet? siger Guðrún Jenný Sigurðardóttir.
Og også at vi skal passe på, for plastikken er ikke kun forkert. Det er også godt, for f.eks. kan tunge ting blive meget lettere. Og selvfølgelig er plastik nødvendig til medicinsk brug. Materialet åbnede for, at vi kunne tale om både det gode og det dårlige og selvfølgelig om plastikforureningen i havet,” forklarer hun.
Hun fremhæver også, at materialet kombinerer den fysiske og den virtuelle verden. En af opgaverne i testfasen var fx at gå på stranden.
”Vi skulle tjekke tilstanden på skraldespande i et vist område, og vi lavede også strandrensning. Jeg kan huske, at der var omkring 500 kilo engang! Der var sko, tøj, fiskenet og et bildæk. Alt slags affald, og vi fik eleverne til at tænke. For hvor kom det hele fra? Og hvordan kan vi sikre, at disse ting ikke ender i havet?” siger hun.
Undervisningsmaterialet har været tilgængeligt i ca. to år og Guðrún Jenný Sigurðardóttir har flere gange brugt det færdige materiale i sin undervisning.
”Eleverne er meget interesserede i emner knyttet til et rent hav. I en klassen arbejdede vi med verdensmål nr. 14 “Livet i Havet”. Materialet fungerede rigtig godt til det. Vi brugte undervisningsmetoden: Hvad ved jeg? Hvad vil jeg vide? Og hvad har jeg lært? Det var så nemt at arbejde med, og det hele gik rigtig godt,” siger hun.
Oversat og genbrugt i hele Norden
Norden i Skolen var koordinerende institution, og her var Anna Foucard projektleder og redaktør på projektet.
”Norden i skolens bidrag var at sprede materialet! Vi oversatte det til de andre nordiske sprog, og vi gjorde hele det samlede undervisningsmateriale tilgængeligt via vores eksisterende online platforme. Det var kun muligt, fordi de nordiske lande er så tilpas ens, at vi ofte har samme behov i forhold til lærerplaner og også til selve klasse-undervisningen,” siger hun.
Norden i skolen har stor erfaring med at udbyde undervisningsmateriale til brug for skoler i alle de nordiske lande. De har tilbud inden for næsten alle fag på næsten alle klasse-niveauer. Anna Foucard forklarer, at når temaet fx er historie-undervisning, kræves der ofte en meget grundig tilpasning, fordi den fælles nordiske historie også rummer konflikter og dermed også forskellige synsvinkler. Men inden for naturvidenskab og globale samfundsmæssige problemstillinger er det noget andet.
”Jeg synes faktisk, at det er ret fantastisk, at det er muligt at tage et materiale, der er udarbejdet i et lille land som Island, oversætte det men ganske få justeringer, og så kan det bruges overalt i Norden,” siger hun.
Anna Foucard er uddannet indenfor miljøvidenskab. Hun er svensk, opvokset i Uppsala, bor i Malmø og arbejder på kontoret i København, hvor der er flere andre ansatte, der ikke er danske.
”Det nordiske aspekt er noget af det mest givende i dette arbejde. Det er sjovt at have netværk i de forskellige nationer, og fantastisk at jeg kan kombinere min passion for både miljø og bæredygtig udvikling med min interesse for sprog,” siger hun.
Anna Foucard ligger stor vægt på den samfundsmæssige betydning af, at skoleelever tidligt præsenteres for bæredygtige grønne løsninger. Den holdning deler hen med Jóhanna Ásmundsdóttir, der er skolelærer og arbejder på folkeskolen i Síðuskóla i Akureyri. Også hun fik tilfældigt undervisningsmaterialet i hænderne:
”Jeg følte, at eleverne nød at se på de levende billeder, og at de kunne bruge de interaktive ord til at finde forklaringer. Nogle gange glemte de sig selv, fordi de havde så travlt med at se på genstandene og læse. Jeg kunne rigtig godt lide at arbejde med dette materiale,” siger Jóhanna Ásmundsdóttir.
Hun fremhæver også værdien af, at undervisning i bæredygtig brug af havet sker tidligt og at børnene forstår emnerne, uanset hvor gode de er til læse.
"Især de børn, der er dygtige, var virkelig interesserede og læste hvert eneste ord og alle de forklaringer, de kunne finde. Men de andre, dem der er knap så dygtige læsere, de gjorde det lidt langsommere. Men de blev stadig hængende,” siger hun.
De tre islandske lærere er alle enige om, at potentiale i at se på havets bonitet på tværs af de nordiske lande via samarbejde med skoleklasser i andre nordiske lande vil være et ekstra lag på deres undervisning.
”Vi håber, at undervisningen kan være med til at forandre noget i dem, i deres hjem, i skolen og i deres lokalsamfund,” siger Guðrún Jenný Sigurðardóttir og Jóhanna Ásmundsdóttir nikker samstemmende.
Det skridt er de klar til.
”Jeg vil gerne have mere af den her slags materiale, og jeg håber, at jeg får mulighed for at samarbejde med lærere fra fx Norge om forurening af havet. Det vil være enormt spændende og en fantastisk mulighed for eleverne,” siger Tinna Steindórsdótti.
FAKTA
- Den islandske e-bog: Hreint haf (rent hav)
- Landvernd
Landvernd er en ikke-statslig miljøorganisation med base i Reykjavík. Landvernd blev grundlagt i 1969 med hovedvægt på naturbeskyttelse, især på bevarelse af jord og vegetation.
- Norden i Skolen
Norden i Skolen er en fællesnordisk interesseorganisation dannet af Foreningen Nordens nationale afdelinger i alle de nordiske lande. De arbejder for at styrke det nordiske samarbejde på alle niveauer i de nordiske folkeskoler og for at sprede viden om de nordiske landes sprog, kultur og historie.
Basisfinansiering kommer fra Nordisk Ministerråd og administreres af Foreningerne Nordens Forbund.
-Undervisningsmateriale på ni sprog (alt er gratis)
-Mere end 33.919 registrerede lærere
-Tilbud fra 1. klasse til 10. klasse og til gymnasiale uddannelser
-Aktiviteter som fx skolechat, venskabsklasser, krydsklip af film og meget mere
Interesseret i en grøn og bæredygtig fremtid?
- Deltag i grønt seminar: Nordplus for a greener future!
Læs mere og tilmeld dig seminaret.
Læs artiklen på Engelsk
Koordinerende institution
- Foreningen Nordens Forbund
Partner-institutioner i CIRRUS netværket
- Landvernd Icelandic Environment Association, Island
Program
- Nordplus SPROG