FAKTABOKS om netværk
Et Nordplus-projekt kan være et enkeltstående samarbejde mellem institutioner, der typisk løber over 2-3 år, men det kan også være mangeårige samarbejde, som etablerer sig i et netværk
Fælles træk hos uddannelsesnetværk, der typisk søger projektstøtte, hos Nordplus:
- Organiseringen kan være mere eller mindre formel og kan også være formaliseret med nedskrevne fælles rammer, vedtægter, bestyrelse, medlemsgebyr og med egen hjemmeside.
- Nordplus kan give støtte til netværksmøder, men det er oftest til nyetablerede netværk.
- Et netværket kan være sammensat på mange måder. Der er forskellige regler inden for de fem programmer (Videregående uddannelse, Junior, Voksen, Sprog og Horisontal). Tjek regler og vejledninger grundigt inden du går i gang med ansøgningen.
Overordnet kan et netværk sammensættes således:
- på samme niveau (fx kun universiteter eller kun efteruddannelse)
- tværgående (fx universiteter, skoler, efteruddannelse)
- inden for samme gren (fx kunst- og designuddannelser)
- med en bestemt geografi (fx omkring Østersøen)
- Partnerne i netværket kan være med repræsentanter fra alle de nordiske og baltiske lande, men det kan også være med kun få nationaliteter/selvstyrerområder (mellem 2-3 partnere).
Bemærk; der er individuelle regler for støtte til henholdsvis mobilitet og til projekter afhængigt af hvilket program, der søges inden for. - I nogle netværk er der flere institutioner med samme nationalitet, mens andre kun har én partner fra hvert land.
- Nordplus anbefaler, at et netværket også er aktiv i andre internationale uddannelsessamarbejde som fx Erasmus m.fl. Det kan fx være sådan, at mobilitets-aktiviteter finansieres via Erasmus, mens udvikling af fx nyt undervisningsmateriale støttes via Nordplus.
- Værdifulde elementer i et uddannelsesnetværk:
- partnerne mødes årligt og udvikler nye projekt-idéer
- partnerne har tydelige fælles interessepunkter (fagligt, tema, emner m.v.)
- der er ledelsesmæssig opbakning til at mødes ud over projekterne
- ledelsen ser deltagelse i netværkene som et vigtigt element for institutionen
- når undervisere, lærer, ledere m.v. skifter job, har institutionen en tradition for at nye tager bolden op, så repræsentation og engagement i netværket er sikret
Eksempler på netværk:
- CIRRUS: cirrusnetwork.info
- NORD BIZ (ingen hjemmeside men information her: https://pure.au.dk/portal/da/projects/nordbiz)
- DILE - Digital læring i børnehaver/pre-schools: https://dileprojekt.wordpress.com/category/dile/
- Álka-network