Økonomi og tilskud

Nordplus-tilskud er et bidrag til dækning af omkostninger til mobilitets, projekt- og netværksaktiviteter. Tilskud til projektledelse samt rejse og ophold er baseret på faste enhedsomkostninger. Tilskud til projektaktiviteter, kursusledelse og administrationsomkostninger samt ekstraordinære projektaktiviteter er baseret på faktiske omkostninger.

Ansøgninger til Nordplus Nordens Sprog skal indeholde et budget med oversigt over de beregnede
samlede udgifter til aktiviteterne, og hvordan udgifterne planlægges at skulle dækkes.
Ansøgere skal bruge budgetmodellen på www.nordplusonline.org.

Nordplus Nordens sprog definerer ikke en maksimal tildelingsgrænse for projektaktiviteter eller
ekstraordinære projektaktiviteter, men giver mulighed for at ansøgerne selv definerer
deres behov for finansiering til et givent projekt. Som ansøger skal man dog være opmærksom på, at programmet har et begrænset budget til rådighed, ca. 1,1 mio. euro årligt, hvor ca. 0,5 mio. euro er reserveret til nordiske sprogkurser. Der vil derfor blive foretaget en nøje vurdering af, om det ansøgte tilskud står mål med beskrivelsen af det enkelte projekt og dets resultater. Administrationen kan reducere tilskuddet, hvis tilskudsbehovet ikke er klart beskrevet eller begrundet i projektbeskrivelsen.

For mobilitetsprojekter samt projekter og netværk er rejse- og opholdsudgifter (logi/forplejning) baseret på faste enhedsomkostninger, og disse vil blive godkendt, så længe udgifterne er relateret til mobilitets-, projekt- eller netværksaktiviteter. Rejse- eller opholdsudgifter, der er dækket af andre midler, må ikke medtages.

Tilskud til forberedende besøg

Tilskud til forberedende besøg tildeles efter faste satser til rejse og ophold (overnatning/forplejning) og udregnes automatisk i ansøgningen, når oplysninger om deltagerantal, hjem- og værtsland(e) og opholdets (-enes) varighed indtastes.

SATSER FOR REJSE (PR. PERSON)
Til og fra Grønland 1.300 €
Til og fra Færøerne og Island 660 €
Mellem Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Norge, Sverige og Åland 330 €
*Indenrigs, over 500 km (t/r) 175 €

*Satsen for indenrigsrejse udgør et supplement til de øvrige satser for rejse mellem lande. Beløbet kan søges, når afstanden mellem deltagers hjemby og nærmeste internationale lufthavn, tog- eller busstation i eget land er mere end 250 km.

OPHOLD/KOST OG LOGI PER DELTAGER
  PER DAG
Deltager 100 €

Tilskud til projekter og netværk

Programmet giver tilskud til fem typer omkostninger:

  • Projektledelse
  • Rejser og ophold
  • Projektaktiviteter
  • Ekstraordinære projektaktiviteter
  • Inklusionsstøtte

Tilskud til projektstyring og administrationsomkostninger

Formålet med bevillingen er at dække de administrative omkostninger og udgifter. Administrative udgifter kan være enhver form for omkostninger ved koordinering og deltagelse i et projekt
såsom regnskab, rapportering, møder mv.

Bevillingen er et engangsbeløb og dermed uafhængig af projektets varighed, type og indhold. Tilskuddet udløses automatisk pr. deltagende institution, og der gives tilskud til op til syv institutioner, inkl. den koordinerende institution. Den koordinerende institution tildeles en højere sats, da der forventes at være større administrative omkostninger ved koordinering af et projekt. Der stilles ikke krav til, at koordinatorer eller partnere fremlægger dokumentation for administrative udgifter.

SATSER PER DELTAGENDE INSTITUTION FOR PROJEKTSTYRING
Koordinator: 4000 €
 Partner (op til 6): 2000 €

Tilskud til rejser og ophold

Bevilling til rejser og ophold til personale fra deltagende institutioner til møder mellem projektpartnere til planlægning, opfølgning eller koordinering af projektet. Andre mødeformer, f.eks. netværksmøder, konferencer, seminarer, kurser etc. dækkes også af denne enhedspris.

SATSER FOR REJSE (PR. PERSON)
Til og fra Grønland 1.600 €
Til og fra Færøerne og Island 960 €
Mellem Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Norge, Sverige og Åland 630 €
*Indenrigs, over 500 km (t/r)  175 €
** Indenrigs, rejse og ophold, landsmøder, over 500 km (t/r) 475 €

*Satsen for indenrigsrejse udgør et supplement til de øvrige satser for rejse mellem lande. Beløbet kan søges, når afstanden mellem deltagers hjemby og nærmeste internationale lufthavn, tog- eller busstation i eget land er mere end 250 km (en vej).

**Enhedsomkostninger for indenrigsrejser og ophold kan også søges for deltagere fra partnerinstitution(er) i samme land som værtsinstitutionen, hvis afstanden er mere end 250 km (en vej).

Tilskud til projektaktiviteter

Tilskud til projektaktiviteter er baseret på reelle omkostninger. Her kan du søge tilskud til de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af et Nordplus Nordisk
Sprog-projekt. Det kan omfatte udvikling af metode- eller skoleplaner, informationskampagner, konferencer, seminarer, publikation, udvikling af sprogteknologi, udvikling og udgivelse af pædagogiske hjælpemidler og undervisningsmaterialer mv.

Bemærk, at støtten til projektaktiviteter ikke bør omfatte arbejdstimer, som skal søges under Ekstraordinære Projektaktiviteter og motiveres i overensstemmelse hermed i ansøgningen.

Tilskud til ekstraordinære projektaktiviteter

Der er mulighed for at søge om ekstra bevilling til dækning af udgifter forbundet med forskningsbaserede eller arbejdstunge projekter, herunder udviklingsarbejde af enhver art, der er
direkte relateret til programmets formål. Det skal begrundes og motiveres, at tilskud til projektstyring og -aktiviteter ikke er tilstrækkelig til at gennemføre projektet.

Inklusionsstøtte

Nordplus Nordens Sprog tilbyder inklusionsstøtte til projekter, der involverer deltagere, der er hindret i fuld deltagelse i aktiviteter på grund af funktionsnedsættelser og/eller helbredsproblemer. Ansøgningen skal indeholde beskrivelse af deltagernes specifikke behov og den forventede brug af midlerne. Det er dog også muligt at søge om inklusionsstøtte under implementeringen af et godkendt projekt. Her skal koordinatoren henvende sig direkte til hovedadministratoren af Nordplus Nordens Sprog. Udgifter til inklusion kan godkendes med op til 100 % af de reelle omkostninger, hvis disse ikke er dækket af andre midler.

Tilskud til nordiske sprogkurser
Programmet giver tilskud til følgende typer omkostninger:

  • Kursusledelse og administration
  • Rejse og ophold
  • Udgifter til ekstraordinære projektaktiviteter
  • Inklusionsstøtte

Kursusledelse og administrationsomkostninger

Tilskud til kursusledelse og administration baseres op de faktiske omkostninger. Disse omkostninger kan omfatte leje af faciliteter, honorarer til undervisere, tilmelding, møder og andre relaterede udgifter.

Tilskud til rejser og ophold
Tilskud til rejse og ophold gælder for kursusdeltagere og undervisere, men kan også dække rejse og indkvartering for personale, der mødes, planlægger, følger op og koordinerer kursusaktiviteter. Rejse- eller opholdsudgifter, der er dækket af andre midler, som f.eks. stipendier, kan ikke inkluderes.

Tilskud til rejse og ophold tildeles efter faste satser og udregnes automatisk i ansøgningen, når oplysninger om deltagerantal, hjem- og værtsland(e) og opholdets (-enes) varighed indtastes.

SATSER FOR REJSE (PR. PERSON)  
Til og fra Grønland 1.300 €
Til og fra Færøerne og Island 660 €
Mellem Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Norge, Sverige og Åland 330 €
*Indenrigs, over 500 km (t/r)  175 €


Ophold/kost og logi per deltager

TYPE DELTAGAREPER DAGPER UGEPER MÅNAD
Kursusdeltagere og personale100 €  500 €1.350 €

Tilskuddet til ophold er beregnet til at dække hele opholdet, inklusive rejsedage (normalt to rejsedage).

Ekstraordinære projektaktiviteter

Ekstraordinære projektaktiviteter er en budgetkategori for udgifter relateret til f.eks. projektledelse og/eller lønomkostninger, som ikke umiddelbart er dækket af andre udgifter, og som skal begrundes i ansøgningen.

Inklusionsstøtte

Nordplus Nordens Sprog tilbyder inklusionsstøtte til aktiviteter, der involverer deltagere, der er hindret i fuld deltagelse i aktiviteter på grund af funktionsnedsættelser og/eller helbredsproblemer. Ansøgningen skal indeholde beskrivelse af deltagernes specifikke behov og forventede brug af midlerne. Det er dog også muligt at søge om inklusionsstøtte under implementeringen af et godkendt projekt. Her skal koordinatoren henvende sig direkte til hovedadministratoren Nordplus Nordens Sprog. Udgifter til inklusionsstøtte godkendes med op til 100 % af de reelle omkostninger, hvis disse ikke er dækket af andre midler.

Udgifter som ikke kan godkendes

Bemærk, at følgende omkostninger muligvis ikke dækkes af Nordplus:

  • ”Overhead”-udgifter, det vil sige generelle driftsomkostninger, som ikke er direkte relateret til Nordplus-projektet
  • Inventar (for eksempel computerudstyr)
  • Udgifter til ikke-nordiske eller ikke-baltiske aktører
  • Udgifter til aktiviteter udenfor Norden eller Baltikum

Misbrug af midler

Ansøgere kan modtage fuldt tilskud (det ansøgte beløb), delvist tilskud (kun nogle af de aktiviteter,
der ansøgte får tilskud, eller budgettet reduceres på grund af ikke-støtteberettigede
omkostninger eller unøjagtige beregninger), eller hele ansøgningen kan afvises. Alle ansøgere
modtager detaljerede oplysninger om det tilskud, de har fået. Hvis der kun er givet et delvis
tilskud, modtager ansøgeren oplysninger om dette og årsagerne til reduktionen.
Midlerne udbetales til koordinatoren for netværket eller projektet, som har ansvaret for midlerne
i hele kontraktperioden. Netværket/projektet bestemmer selv, hvordan de tildelte midler
fordeles mellem partnerne. Tilskuddet udbetales af to omgange * **: 80% efter indgåelsen af kontrakten og 20% efter slutrapporten er godkendt.

*Projekter med tilskud på mindre end 15.000 euro modtager 100% af midlerne ved indgåelsen af kontrakten.

**Projekter med tilskud på mere end 120.000 euro modtager midlerne af tre omgange: 40% efter indgåelse af kontrakten, 40% efter 70% af den første rate er brugt og 20% efter slutrapporten er godkendt.

Midlerne skal bogføres i overensstemmelse med nationale og interne regler, som et separat projekt på institutionens eller organisationens konto, sådan at alle udbetalinger kan identificeres
ved en eventuel revision.

Budget mall

Budget mall för Nordiska språk (2025)

Budget mall för Nordiska språk - Nordiska språkkurser - Observera att du ska fylla i mallen en gång för varje kurs ni ansöker om.

Næste side