Nordens vigtigste ressource og forsvar er vores veluddannede befolkning

Af Joan Rask

”Vi er fuldstændig klar over hvilken kæmpe værdiskabelse, der ligger i Nordplus-programmerne, altså på den helt brede klinge og hvordan de leverer.”

Det siger Karen Ellemann, generalsekretær for Nordisk Ministerråd. Det er kun lidt over et år siden, Karen Ellemann satte sig i sædet som øverst ansvarlig i Nordisk Ministerråd og samtidig vinkede farvel til et liv som aktiv i dansk politik. Fortiden har ellers budt på flere ministerposter, minister for nordisk samarbejde og medlem af Nordisk Råd. Den karriere kunne hun nemt havde forsat.

”Da jeg så, at der skulle findes en ny generalsekretær til Nordisk Ministerråd, fik jeg den der boblende følelse i maven, wow – det her kunne jeg virkelig godt tænke mig at gøre på fuldtid,” siger Karen Ellemann, der i samme sætning fortæller, at hun ikke savner sit gamle liv som politiker.

Hun oplever det som en fordel, at hun har et mangeårigt kendskab til hele Nordplus organisationen og de politiske dynamikker. Karen Ellemanns første fireårs-periode som generalsekretær bliver meget anderledes end hendes forgængeres, for højt på de nationale regeringers agenda står der nu en accelererende klimakrise, krav om grøn omstilling, øget krav til velfærd, eftervirkninger af Corona pandemien, Ruslands invasion af Ukraine, krigen i Gaza-striben og en helt anderledes sikkerhedssituation for de nordiske og baltiske lande.

”Vi har alle sammen dybe bekymringer og frustrationer over den geopolitiske situation. I det perspektiv har det betydning, at vi i Norden har besluttet os for, at vi er en stærk region, at vi prioriterer at have et stærkt samarbejde og at de nordiske regeringer bakker op med finansiering og fortsat synes, det er en god idé,” siger hun.

Men giver det overhovedet mening at bruge penge på Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd med alle deres underliggende programmer?

”Ikke alt kan måles og vejes, men effekten – den nordiske nytte er virkelig stor og virkelig betydningsfuld. Vi er lande, der har noget meget værdifuldt til fælles; vores stærke demokratier og på mange områder stærke velfungerende institutioner og også stærke, dybt engagerede civilsamfund,” siger Karen Ellemann.

Samarbejdet flytter sig

Alle, der interesserer sig for det nordiske, ved, at der var udfordringer i familien Norden for kun få år siden.

”En krise er den bedste mulighed for udvikling, og corona-pandemien har lært os, at der er plads til forbedringer. Derfor er det også min ambition, at vi skal bygge videre på vores gode samarbejde og gøre det endnu bedre, så vi i fællesskab kan modstå fremtidige kriser. Det er også de politiske signaler jeg får fra vores lande”,” fortæller generalsekretæren.

Hun er uhyre bevidst om, at det kan ændre sig, og det samme kan prioritering og fordeling af de midler, som landene hvert år yder til det nordiske samarbejde. Som det er nu, har den kulturelle samhørighed stor vægt, men hvor efterlader det de mange uddannelsesaktiviteter i Nordplus, der i det lys er bittesmå?

”Hvis ikke Nordplus er det nordiske bredt set, så ved jeg ikke, hvad der skulle være det! De nordiske institutioners opgave er at levere på visionen om at blive den bedst integrerede og mest bæredygtige region i verden, og jeg oplever tydeligt, at Nordplus er en del af den infrastruktur, som hele vores officielle nordiske samarbejder bygger på. Jeg kender ikke nogen regering i Norden, som ikke er tilhænger af livslang læring,” siger hun.

Senest har Nordisk Ministerråd leveret et digert værk med nordiske kostråd, der bygger på solid ekspertviden og faglighed fra alle nordiske lande om ernæring og sundhed. Denne gang sat sammen med anbefalinger om miljømæssige hensyn.

”Det er forskernes bedste bud på, hvad fx kød gør ved dine tarme, din sundhedstilstand, og hvordan får vi proteiner på andre måder end via kød. Jeg er ikke politiker længere, men jeg leverer viden, og jeg leverer noget, der bliver dagsordensættende i vores lande,” siger Karen Ellemann.

Det er velkendt, at grundlaget for at skabe ny viden er en veluddannet befolkning, dygtige lærere og at læring er en del af alle samfundets processer. Noget kan måles og vejes, andet handler om dannelse og værdier. De undervisere, der vælger at engagerer sig i et nordisk og baltisk uddannelsesprojekt, giver uvægerligt sig selv mere arbejde og mange leverer en indsats, der rækker ud over det formelle. Til dem har Karen Ellemann et enkelt budskab:

”Tak! Bliv ved - I er en indiskutabel succes og jeres arbejde har kæmpe stor værdi.”

Livslang læring sammen med Baltikum

Nordplus er et af de få programmer, der ligestiller Letland, Litauen og Estland med de øvrige nordiske lande. Det betyder, at alle baltiske uddannelsesinstitutioner har nøjagtig samme adgang til at søge til uddannelsesprojekter som de nordiske lande og selvstyrerområderne. Den konstruktion, blev igangsat for 16 år siden, og det er blevet en del af Nordplus’ DNA.

I de øvrige programmer i regi af Nordisk Ministerråd findes der kun et ministerråd med ligeværdigt baltisk medlemskab, nemlig ”Ministerrådet Digital”, der blev dannet i 2017. Derudover findes et nordisk-baltisk mobilitetsprogram for kultur. Spørgsmålet er, om familien Norden skal indstille sig på, at Nordplus har banet vejen for, at fætre og kusiner fra Baltikum inviteres oftere med.

”Jeg ser tydeligt for mig, at det vil kunne ske – at de baltiske lande kommer endnu mere med ind i det fælles samarbejde. Det er ikke aktuelt lige i øjeblikket, men jeg er dybt taknemmelig over, at de er med. Det synes jeg, vi er forpligtet til, og det er ikke kun de baltiske lande, der har gavn af samarbejdet. Tværtom! Det er meget inspirerende for os at se, hvordan de arbejder og udvikler sig,” siger Karen Ellemann.

I generalsekretærens optik vil det være uansvarligt at tage for let på samarbejde med de lande, der deler grænse med Rusland. Velvidende at det trækker de gamle nordiske medlemmer og deres fælles arbejdssprog i retning af endnu mere internationalisering, hvor engelsk de facto bliver arbejdssprog i flere sammenhænge.

Sprog-fitness for begyndere og øvede

Det formelle arbejdssprog i Nordisk Ministerråd er de tre skandinaviske hovedsprog norsk, svensk og dansk. I officielle sammenhænge tolkes der til islandsk, finsk, grønlandsk og/eller engelsk afhængig af situationen. Sådan er det ikke, når deltagere mødes i Nordplus projekter og i de mange øvrige programmer, her er der ingen økonomi til tolke, så mange tyr til engelsk, og der er røster, der ønsker at arbejdssproget bliver ændret til engelsk.

”Det er klart, at når jeg deltager i møder, hvor en af deltagerne ikke taler et skandinavisk sprog, så benytter vi engelsk. Men jeg ser ikke for mig, at vi går væk fra den skandinaviske sprogfællesskab, det ville være et kæmpe tab! Jeg ved, det giver besværligheder. Men ja, det er det værd!” fortsætter hun.

Karen Ellemann oplever selv, hvordan tempoet automatisk sænkes i samtalerne, når deltagerne taler forskellige skandinaviske sprog, og at der er en fælles accept af, at alle kan afbryde og bede om, at der bliver talt langsommere eller at sætninger gentages.

Alle der arbejder nordisk ved, at der selvfølgelig tales engelsk, når der er deltagere, der ikke taler et af de tre skandinaviske sprog. Det svære er gråzonerne, særligt for de finske, islandske, færøske og grønlandske deltagere, der ikke  nødvendigvis er flydende på et skandinavisk sprog. Det vil ofte være en ekstra udfordring for dem at deltage i dialogerne. Så hvordan tackler Karen Ellemann selv den udfordring?

”Man må tage stilling i situationen, for det må ikke blive ekskluderende! Det er netop derfor, at alle har mulighed for at slå over i engelsk. Jeg insisterer på, at det ikke må blive et enten eller. Jeg synes, det er helt, helt ærligt og ligefremt at sige, at vi har noget værdifuldt i den skandinaviske sprogfællesskab, som andre ikke skal blive vrede over. Altså sige, at det er uretfærdigt, at vi taler det,” siger hun.

Kærlighed og forsvar

Ingen tvivl om at Karen Ellemann er begejstret for den nordiske og baltiske region, og at hun taler og forstår flere sprog end de fleste. Alligevel bliver hun udfordret og har svært ved at finde de ord, der bedst beskriver det, mange oplever, når de interagerer med mennesker, institutioner og virksomheder i Norden og Baltikum.

”Det er sådan en åre af begejstring sammen med en interesse og kærlighed til sine nærmeste naboer. En form for livsindstilling og glæde ved den region man selv er en del af - og som samtidig deler det skandinaviske sprog, der gør, at de fleste kan gøre sig forståelige for hinanden. Tænk, hvor fantastisk det er!”

Karen Ellemann er oprindeligt uddannet lærer og har undervist på en dansk folkeskole i nogle få år, men hun er aldrig stødt på Nordplus via sin lærergerning eller som skoleelev. Alligevel blev hun ramt af det nordiske lyn, da hun gik i 5. klasse.

”Det var et ungdomstræf i Haugesund, arrangeret af venskabsbyer og helt klassisk; kendskab skaber venskaber. Jeg kom hjem og syntes, det var det fedeste i verden og eksotisk, for vi kunne sådan set godt snakke sammen,” fortæller hun.

Glæden ved det nordiske tog hun med sig gennem både skolen, gymnasiet og læreruddannelsen, og den brænder stadigvæk lystigt, og hun ser gerne, at flere børn tidligt bliver præsenteret for deres nabolande.

Nordplus-samarbejdet modtager årligt over 10 mio. euro, hvoraf langt størstedelen går til uddannelse- og mobilitetsprojekter til børn og unge. Karen Ellemann håber, at mange flere i fremtiden kommer til at opleve et nordisk og baltisk projekt via Nordplus – også selv om man bor i et tyndtbefolket område.

"Der er nogle områder, hvor vi ikke er lykkedes med at få potentialet i fælles uddannelsesprojekter spredt nok ud. Jeg kunne godt drømme om, at der blev fokuseret lidt mere målrettet på de områder. Det ved jeg, at Nordplus allerede er optaget af – jeg ved også, at det er hamrende svært og at der er konkurrence om midlerne," siger hun.

For Karen Ellemann handler det ikke kun om spredning geografisk. Hun ser gerne, at Nordplus spreder sig til sektorer, der ikke har tradition for Nordplus-projekter, fordi den kulturelle identitet er så bærende for de nordiske og baltiske demokratiers evne til at samarbejde.

"Selv om vi har mange ressourcer i Norden og Baltikum, så er det råstof, som den enkelte er gjort af vores vigtigste ressource og også vores vigtigste forsvarsværn i en tumultarisk tid!” siger Karen Ellemann.

Læs artiklen på engelsk

• The Nordic region’s most important resource and defence is our well-educated population

Interesseret i en grøn og bæredygtig fremtid?

• Deltag i grønt seminar: Nordplus for a greener future!
  Læs mere og tilmeld dig seminaret.