Nordplus-projekt i grøn omstilling gav mod på mobilitet og STEM-uddannelser
Østersøen var den fysiske ramme, da elever gik på opdagelse i alt det, som vand kan - og alt det vi gør ved havet, søer, floder og drikkevands-ressourcerne. Fra vidt forskellige vinkler så de på muligheder og udfordringer og fik ny viden inden for biologi, fysik, kunst og sprog.
Af Joan Rask, journalist
Vores kemi- og fysiklærere var involveret. Vores biologilærere var involveret. Alle fik deres rolle. Og lærererne gik endda med ud for at indsamle vandprøver, for at sikre at det blev gjort korrekt! Og de lavede laboratoriearbejdet med eleverne - det kunne jeg ikke have gjort!
Sådan fortæller Arja Andersson fra Lappajärvi Upper Secondary School i Finland om det Nordplus-projekt, hun var koordinator og aktiv deltager i. Projektet ”From the Bottom to the Surface” løb over tre år, og der mere end 110 skoleelever og lærere fra Finland, Estland og Litauen besøgte hinanden. Derudover var skolernes øvrige elever og lærere også involveret delvist, der var offentlige udstillinger, fælles hjemmeside og Facebook-sider med præsentationer.
Arja Andersson er engelsklærer og sammen med skolens ledelse var hun initiativtager til projektet. Baggrunden var et tilsvarende projekt i lokalområdet med finske elever og et ønske om – for første gang - at prøve kræfter med et Nordplus-projekt.
”Vi var virkelig glade for, at Litauen og Estland ville deltage. Jeg organiserede ret mange aktiviteter her på vores skole, og de gjorde det samme i deres lande. Det var godt, at vi havde tre år og ikke skulle lave alt på samme tid,” siger hun.
Vand som tema
Dette projekt er lidt særligt, fordi så mange elever og lærere fik mulighed for at besøge deres nabolande, og fordi et fælles fast tema blev belyst på tværs af stort set alle naturfaglige og humanistiske skolefag.
"Temaet var let at integrere i de forskellige fag, som selvfølgelig biologi, historie, kemi, geografi, men også i kunst, litteratur og religion. Imellem besøgene arbejde vi med temaet og i fx religion undersøgte de områder, der relaterer til vand som fx ceremonier, og vi skabte også en del kunst. Alle eleverne tog billeder af vand på forskellige årstider i forskellige lande, og de tog billederne med til udstillingen i Finland," forklarer Arja Andersson.
Hendes egne elever skrev fx haiku-digte på engelsk med vand som tema. For de lærere, der ikke direkte var involveret i Nordplus-projektet, var det også muligt at arbejde med vand-temaet og deltage i nogle af arrangementerne sammen med gæsterne. De kunne selv vælge, om de ville involvere sig aktivt. Men for Arja Andersson var der ingen tvivl om temaets betydning.
”Jeg synes, at brugen af vand, og det at passe på vores naturressourcer er et af de vigtigste emner, som eleverne skal lære om. Derfor så vi på vand fra vidt forskellige vinkler og så hvordan vand bliver renset og hvordan det er levested for forskellige typer af fisk. Vi besøgte nogle renseanlæg og vandaftapningsfirmaer, og vi så, hvordan vandet bliver behandlet for at gøre det drikkeligt,” siger Arja Andersson.
Østersøen - en ressource til liv
Både Finland, Litauen og Estland har grænser langs Østersøen og alle tre lande har brugt vandvejen aktivt og har i dag veludbyggede havne, industrianlæg og rekreative spabade, hoteller og beskyttede naturområder langs kysterne. For Anja Andersson gav den fælles geografi noget ekstra.
”Østersøen er ikke ren, og vi skal passe på vandet! Vi har brug for det til så mange formål. Vi er her i nord og så ligger Litauen i syd og Estland i midten. Vi besøgte kysten i alle tre lande, og det var en helt fantastisk oplevelse for mig, fordi jeg så, hvordan naturen og brugen af kystlinjen skiftede, afhængigt af hvor vi var,” siger Anja Andersson.
Både hun, de øvrige lærere og elever besøgte naturområder og virksomheder, som de aldrig selv ville få adgang til. De mange konkrete aktiviteter var omdrejningspunktet i projektet – både under de fysiske besøg hos hinanden men også i perioderne imellem.
Saloméja Krenciené er lærer på Seduva Gymnasium i Litauen, og hun deltog også aktivt i projektet.
”Jeg synes, at emnet var meget interessant. Vi kunne se det fra et historisk synspunkt, se på landegrænser lavet af floder og hav, og analysere hvor ren og hvor forurenet Østersøen er i dag. Eleverne analyserede vand på et utal af måder! De dissekerede også en fisk. Alle de andre lærere var kemikere eller teknologer, så de sikrede undervisning på højt niveau,” forklarer hun.
Ens - og alligevel vidt forskellige
Omstændighederne i de tre skoler var både meget ens og alligevel meget forskellige forklarer de to lærere. En udfordring var, at nogle af litauiske lærere i naturfagene ikke var så stærke i engelsk. Det blev vendt til en ekstra kulturel og sproglig gevinst.
”Når de deltog i møder eller samtaler, hjalp vores elever med at oversætte. Det var absolut ikke som en ferie. Eleverne fik praktiske færdigheder i at tale engelsk og en ny tillid til deres egne sprogkompetencer – og de skulle selvfølgelig også forstå de tekniske problemer,” siger Saloméja Krenciené.
Saloméja Krenciené er engelsklærer og hendes faglige fokus var omkring det kulturelle, læringsmetoder og sprogforståelsen. Her kom eleverne på endnu en ekstra prøve i deres fritid, for flere værtsfamilier i Litauen kunne ikke selv engelsk. Mange ældre har russisk som deres andet sprog.
”Jeg tror, at eleverne for det meste nød kommunikationen på tværs af grænser, og de hjalp endda deres forældre. Da de udenlandske gæster sagde farvel, krammede de hinanden som var det deres egne familiemedlemmer. Nogle blev venner, og jeg ved, at nogle af dem kom tilbage i løbet af sommeren,” siger Saloméja Krenciené.
De involverede lærere fra alle tre lande fremhæver, at de og deres elever blev mødt med stor gæstfrihed - både i de private indkvarteringer, på skolerne og hos de virksomheder og naturområder, som de besøgte.
“En mor, der var vært for de udenlandske børn, krydsede grænsen til Rusland hver aften for at overnatte hos sin mor. Om morgenen kom hun tilbage og lavede morgenmad til gæsterne og sine egne børn. Lejligheden var for lille til, at de kunne være der allesammen. Det viser, hvor dedikerede familierne var til dette projekt, og for vores gæster var det meget interessant at opleve, at vi i vores del af verden bare går over grænsen til Rusland,” forklarer hun
Konkurrencedygtige kompetencer - uddannelse med muligheder
Det er et vilkår i Litauen, at mange unge rejser ud og tager arbejde i udlandet. For den litauiske sproglærer er det en ekstra dimension at tage hensyn til i undervisningen. Saloméja Krenciené tror, at Nordplus-projektet har været med til at forberede eleverne på kultur- og sprogforskelle – både de positive sider og de udfordrende.
”Måske inspirerer dette projekt dem til at studere et semester i udlandet, for i undervisningen i skolen kan man ikke vise, hvad vi har set i det virkelige liv Du kan ikke lære den slags via undervisning. Man kan ikke besøge så mange steder, og man kan ikke give eleverne den praktiske brug af sprog, som de oplevede under projektet,” siger Saloméja Krenciené.
Både Arja Andersson og Saloméja Krenciené er sikre på, at projektet åbnede elevernes øjne for alternativer i løsning af globale forureningsproblemer, omstilling af produktion til mere bæredygtige metoder og sikring af naturressourcer. Alt det som de såkaldte STEM-uddannelser, der favner naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, handler om. Saloméja Krenciené er taknemmelig for både oplevelser og det ekstra boost, projektet gav til den daglige undervisning.
”Eleverne åbnede sig op for nye arbejdsmetoder, og de så, hvordan de kan bruge deres sprogkundskaber i forbindelse med en ingeniøruddannelse og det vigtige i at have veluddannede eksperter som en del af bæredygtige løsninger,” siger den finske lærer.
Både Saloméja Krenciené og Arja Andersson tror, at dette projekt har sat varige spor hos de unge. Deres oplevelse er, at mange pludselig forstod, at faget biologi ikke kun handler om dyr og planter, men også rummer hele det biotekniske felt og potentialer inden for den grønne omstilling, som vi som samfund endnu ikke har set virkningen af.
”De studerende blev introduceret til en verden af STEM-uddannelser, og jeg har en fornemmelse af, at de følte sig opmuntret til at forfølge yderligere studier inden for naturvidenskab,” siger Anja Andersson.
Interesseret i en grøn og bæredygtig fremtid?
- Deltag i grønt seminar: Nordplus for a greener future!
Læs mere og tilmeld dig seminaret.
Læs artiklen på engelsk
Koordinerende institution
- Lappajärvi Upper Secondary School (FI)
Partner institutioner
- Seduva Gymnasium (LT)
- Narva Language Lyceum (EE)