Studerende arbejder med fremtidens mest alvorlige udfordringer

Kunst- og designskoler i netværket CIRRUS vil være med i kapløbet om grønne og bæredygtige valg - materialevalget i et produkt afgør nemlig, hvor nemt det er at genanvende. Det ansvar tager både institutioner og lærere dybt alvorligt, og de har gennemført flere succesfulde Nordplus-projekter.

Af Joan Rask

Sko, støvler, stiletter – alt slags fodtøj burde kunne genanvendes, men fakta er, at det generelt er meget svært, fordi materialerne skal være holdbare, og ofte er fodtøj sat sammen af mange forskellige typer materialer. Det siger Stella Runnel, leder af Accessory design på Estlands kunstakademi.

Hun var blandt initiativtagerne til Nordplus-projektet ”Genbrugsmaterialer til fremstilling af fodtøj”, som blev etableret i 2022 inden for netværkssamarbejdet CIRRUS. Her deltog også studerende og lærere fra design- og kunstskoler i Sverige, Norge, Litauen, Letland, Island og Danmark.

”Jeg synes, at det mentalt var en god øvelse for de studerende, for den næste udfordring er, hvordan genbruger du materialerne? Hvordan designer du uden brug af lim og hvilke materialer skal bruges i første omgang, så du senere kan redesigne,” spørger Stella Runnel.

I fodtøjs-projektet deltog studerende og lærere fra syv forskellige nordiske og baltiske lande. Idéen bag projektet var, at de studerende blev samlet fysisk og arbejdede sammen om at løse forskellige udfordringer. I løbet af projektugen kom der gæster og oplægsholdere og det har, ifølge Stella Runnel, enorm stor effekt for de studerende:

”Når du har en arbejdende designer i din gruppe og en tutor, som du ser hver dag, så har designeren mere gennemslagskraft end deres normale lærere. Det er helt forståeligt, og når de studerende oplever, at det de gør, er relevant for designere, som rent faktisk arbejder i branchen for skodesign, så bliver det en slags milepæl i deres studie, der åbner deres øjne for, hvad der måske er muligt i fremtiden – både for dem selv og i brugen af bæredygtige materialer.”

Vilde, friske løsninger    

Set ude fra kan man måske undrer sig over, hvordan Stella Runnel og hendes kolleger på fakulteter og design- og kunstskoler over hele Norden og Baltikum mon finder tid og kræfter til et projekt som dette. For de estiske deltagere er der ingen tvivl.

”Først og fremmest er vi alle drevet af emnet! Og det at se den voldsomme kraft i de studerendes arbejde og friskheden i deres design er berigende som lærer. Efter det kommer mulighederne for at invitere gæster, som du beundrer og gerne vil samarbejde med. Du gør det på et budget, så det er noget helt andet end at tigge om andens tid,” siger Stella Runnel.


Hun er sikker på, at Nordplus-projekterne i CIRRUS-netværket har enorm betydning.

”Det kan rent faktisk forandre dit liv, hvis du deltager i en workshop, så normalt er der mange studerende, der gerne vil deltage,” siger hun.

Det er den interaktion, der sker i det ubevidste møde mellem professionelle i branchen, det internationale miljø og det formelle og uformelle netværk, der opbygges mellem de studerende, lærere og ledere fra vidt forskellige kulturer, nationer og baggrunde, som er de mest betydningsfulde fordele, forklarer Stella Runnel. Den vurdering deler hun med mange. En af dem er Karl Mihhels, der blandt andet forsker i at udvikle grundelementerne til de materialer, der senere kommer i produktion.

Er havets mikroorganismer nøglen til fremtiden?

Karl Mihhels er kemiker og i gang med sin ph.d. om alger på Aalto Universitet i Helsinki, Finland. Han er også en del af netværket CIRRUS. Han har ikke designet fodtøj, men i stedet mødt designere, andre forskere og medstuderende, der forsker i brug af de alger, der lever i havet. Alger er et relativt ukendt produkt i Norden og Baltikum, men de grønne alger, der vokser i Østersøen, har ifølge Karl Mihhels et enormt potentiale både som fødevare og som erstatning for plastik, delkomponenter i materialer og meget mere. Han har deltaget i CIRRUS-projektet ”Bio-Integrated Design”.

”Det var befriende at arbejde sammen med andre, der intereserede sig for alger. Jeg behøvede ikke starte hver eneste diskussion med en slags to-timers oplæg om, hvorfor arbejdet med alger giver mening, og jeg vidste, at jeg kunne gå dybere ind i samtalerne om udfordringerne,” siger Karl Mihhels.

Han var medskribent på ansøgningen til Nordplus og deltog i det intensive kursus i Estland, hvor der deltog repræsentanter fra universiteter fra Danmark, Estland, Finland, Grønland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Workshoppen førte ham sammen med eksperter i Estland, hvor forskningen inden for brug af alger og den industrielle fremstilling er meget længere fremme end i Finland.

”Vi sidder nærmest og triller tommelfingre, mens forskning og produktion brager frem i Kina. I Norden og Baltikum er der kun få, der arbejder professionelt med forskning i alger og det på trods af, at vi har masser af hav omkring os og at alger kan vokse næsten lige så hurtig som bakterie. De alger, jeg arbejder på nu, er rapporteret til at have en væksthastighed, der fordobler biomassen hver 72. time."

Som en del af workshoppen besøgte deltagerne virksomheder i Estland, der rent faktisk producerer alger i havet og også arbejder med udvikling af løsninger, hvor affaldet indgår i produktion af andre produkter. Karl Mihhels er bekymret for klodens tilstand og forklarer:

”Hvis Europa ønsker at drage fordel af det kæmpe potentiale, der er i brug af alger til dyre- og fiskefoder og som et langt mere bæredygtigt element i emballage – fx papæsken til æg, skal vi virkelig sætte farten op," siger Karl Mihhels.

Det lå ikke til højrebenet, at Karl Mihhels skulle deltage i et CIRRUS projekt med fokus på kunst- og design, så hans deltagelse hang uløseligt sammen med valg af materialer og bæredygtighed. Det betød, at han kom til at samarbejde med designere og kunstnere fra hele Norden og Baltikum.

”En af udfordringerne var, at alle de andre havde kunstnerisk baggrunde, og jeg har en kemiker-baggrund, så det var lidt udfordrende for mig at stifte bekendtskab med deres arbejdsmetoder. Deres metoder er mere en slags afprøvning af forskellige ting i stedet for at bygge en teori op og lave eksperimenter,” siger han.

CIRRUS – rygrad i samarbejdet

Et Nordplus-projekt kan være et enkeltstående samarbejde mellem institutioner, der typisk løber over 2-3 år, men det kan også være et mangeårige samarbejde, som etablerer sig i et netværk. Nogle af disse netværk har eksistereret i mere end 20 år, og CIRRUS er et af dem. Lige nu består netværket af 20 institutioner fra kunst- og design-uddannelser fra Norden og Baltikum. Netværket koordineres i disse år fra Estlands kunstakademi, og det er leder af International Kontor Sandra Mell, der sørger for de praktiske rammer.

”CIRRUS er virkelig dyrebar for mig. Det er så lille, at du kender de andre i dette netværk. CIRRUS og de andre nordiske og baltiske partnere er vigtigt for vores institution på et strategisk plan,” siger Sandra Mell.

Hun forklarer, at i Estland findes der kun et kunstakademi, og derfor er akademiet meget optaget af, at både de studerende, lærere og ledelsen bliver eksponeret for internationale strømninger. At deltage i Nordplus-projektet og at være en del af CIRRUS-netværket er derfor led i en strategisk beslutning om at være både international og bæredygtig.

”CIRRUS er bare en lille del af mit arbejde, arbejdsbyrden er ikke så stor. Det vigtigste er at facilitere skrivning af ansøgningen og at arrangere de årlige møder i netværket for lærere og dekaner. Disse møder er en slags hjørnesten i det at skabe et projekt,” siger hun.

Det seneste netværksmøde blev holdt i Helsinki. Det primære formål med netværksmøderne er, at alle institutioner mødes og sammen udvikler ideer til nye projekter. Her er det fysiske møde vigtigt, betoner Sandra Mell. Målet er, at alle institutioner altid er repræsenteret og gerne med to lærere og en ledelsesrepræsentant. Hun er overbevist om, at den store mangfoldighed blandt medlemmerne er afgørende, idet de største nordiske universiteter er repræsenteret sammen med mindre institutioner, der alene udbyder kunst- og designuddannelser.

På møderne ser vi en slags bottom-up initiativer, for eksempel er der undergrupper af lærere i visuel kommunikation, der deler det at undervise, så det er virkelig værdifuldt. Den nuværende bestyrelse har også initieret et netværksmøde kun for dekaner og ledere af akademiske afdelinger. Jeg tog del i det, og de værdsatte virkelig den mulighed,” fortæller Sandra Mell.

International med vilje

Kenneth Lundin er mangeårig administrator i Nordplus inden for Videregående uddannelse og deltager aktivt i præsentation og udvælgelse af de projekter, der indstilles til den programkomité, der uddeler midlerne. Han er klar over, at mange uddannelsesinstitutioner ikke kender mulighederne og heller ikke ser det positive potentiale i et fagligt uddannelsesnetværk, der eksisterer over flere år.

”Det er altid projekterne, der får penge af Nordplus, og netværkene søger støtte på lige fod med alle andre, men ofte modtager vi projekter af høj kvalitet fra netværkene. Det er hele tiden nye studerende og også lærerne skiftes ofte ud, så langt de fleste deltagere er nye,” siger Kenneth Lundin.

Kenneth Lundin og hans kolleger i Nordplus og den programkomité, der i sidste ende uddeler midler til projekterne, ser gerne, at flere nye netværk etableres. Årsagen er simpel:

”Tanken bag netværkene er et langsigtet samarbejde, der fører til et godt kendskab til partnernes kompetencer og det skaber tillid. Netværkene har generelt en høj gennemførelsesrate, fordi parterne ved, hvad der skal til for at gennemføre et godt projekt og hvordan, de sikrer sig ledelsesmæssig opbakning. Det betyder, at de både får planlagt og beskrevet projekterne godt – og at midlerne bliver brugt som planlagt og at de når deres mål.”

Foto: Joosep Ehasalu, Estonian Academy of Arts. Mere: Footwear Workshop
Website: cirrusnetwork.info

Interesseret i en grøn og bæredygtig fremtid?

FAKTABOKS

Et Nordplus-projekt kan være et enkeltstående samarbejde mellem institutioner, der typisk løber over 2-3 år, men det kan også være mangeårige samarbejde, som etablerer sig i et netværk.

Læs artiklen på Engelsk

Koordinerende institution

  • Estonian Academy of Arts

Partner-institutioner i CIRRUS netværket

  • Oslo National Academy of the Arts (NO)
  • The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation, School of Design (DK)
  • Kolding School of Design (DK)
  • Alto University (FI)
  • Lahti University of Applied Sciences (FI)
  • University of Lapland (FI)
  • Iceland Academy of the Arts (IS)
  • Latvian Academy of Art (LV)
  • Vilnius Academy of Arts (LT)
  • Bergen University (NO)
  • Arkitektur- og Designhøgskolen i Oslo (NO)
  • Oslomet - Storbyuniversitetet (NO)
  • University of Gothenburg (SE)
  • Konstfack (SE)
  • Lund University (SE)
  • Umeå University (SE)
  • Westerdals (NO)

Program

  • NORDPLUS Videregående uddannelse / NORDPLUS Högre Utbildning