Tilskud og inklusionsstøtte

Nordplus-tilskud er primært baseret på unit-cost (faste satser). Tilskud fra Nordplus er bidrag til projektudgifter, og alle deltagende organisationer skal derfor forvente en vis grad af medfinansiering.
Omkostninger, der kan indgå i bevillingen og nærmere vilkår for anvendelse af bevillinger, er defineret i delprogramkapitlerne.

Inklusionsstøtte

Nordplus er Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram, og et af programmets mål er at arbejde for at opfylde den nordiske Vision 2030. I arbejdet med at opnå en socialt bæredygtig nordisk region er det vigtigt at prioritere inklusion for at fremme en ligestillet og forbundet region med fælles værdier og styrket kulturel udveksling og velfærd.

For at opnå dette forpligter Nordplus sig til at være inkluderende og åben for alle. Nordplus lægger stærk vægt på at sikre lige deltagelse i alle delprogrammer. Dette gøres gennem ekstra finansiel støtte, der er målrettet de unikke udfordringer, som opleves af deltagere med forskellige baggrunde.

Målgruppe for inklusionsstøtte

Nordplus tilbyder inklusionsstøtte til projekter, der involverer deltagere, der er hindret i fuld deltagelse i aktiviteter på grund af funktionsnedsættelser og/eller helbredsproblemer.

Deltagere fra landområder, der ligger langt væk fra internationale lufthavne (distance på mere end 250 km. hver vej), kan ansøge om tilskud til indenrigsrejse. Bemærk at tilskud til indenrigsrejse kun kan søges i forbindelse med ansøgningsrunder.

Ansøgning om inklusionsstøtte

Institutioner og organisationer, der deltager i Nordplus, kan søge om inklusionsstøtte som del af deres ansøgning. Ansøgningen skal indeholde beskrivelse af deltagernes specifikke behov og den intenderede brug af midlerne til inklusion af deltagere. Det er dog også muligt at søge om inklusionsstøtte under implementeringen af et godkendt projekt. Her skal koordinatoren henvende sig direkte til hovedadministratoren af det individuelle Nordplus-program. Det er vigtigt at bemærke, at ansøgninger fra privatpersoner ikke er mulige. Mere information findes i de enkelte delprogrammers kapitler.

Næste side